Mødedato: 03.05.2007, kl. 14:15

Udbud på beskæftigelsesområdet

Udbud på beskæftigelsesområdet

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 3. maj 2007

 

 

5.      Udbud på beskæftigelsesområdet

                      BIU 90/2007

Beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender,

1.  at forvaltningen iværksætter et samlet udbud af beskæftigelsesindsatsen i to faser (løsningsforslag 3):

a)            genudbud af forrevalidering, revalidering og særlig beskæftigelsesfremmende indsats (match 4-5) med virkning fra 1.1.2009 efterfulgt af

b)           udbud af ordinær beskæftigelsesindsats (match 1-3) fra 1.1.2010.

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 3. maj 2007

Indstillingen blev godkendt med den tilføjelse, at udvalget skal have forelagt sagen om udbud af indsatsen for matchgruppe 1-3 til endelig godkendelse i april 2008.

 

 

PROBLEMSTILLING

Københavns Kommune har rammeaftaler om tilbud om for- og revalidering og særlig beskæftigelsesfremmende indsats for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i match 4-5. Rammeaftalerne udløber d. 31.12.2008.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede den 8.3.2007 i overensstemmelse med Københavns Kommunes udbudspolitik at høre de berørte samarbejdsudvalg om deres synspunkter ift. planerne om et eventuelt samlet udbud af kommunens beskæftigelsesfremmende tilbud (BIU 44/2007). Direktionen har herudover fremlagt planen om samlet udbud på personalemøder på hvert af de tre centre.

Resultatet af høringen er, at Hovedsamarbejdsudvalget og afdelingssamarbejdsudvalgene udtrykker utilfredshed med timingen af det planlagte udbud, der falder i umiddelbar forlængelse af store omstruktureringer. Nogle høringssvar udtrykker principiel modstand mod udbuddet, herunder en tvivl på, om udbuddet reelt vil få positive konsekvenser som højere kvalitet, bedre styring og et godt arbejdsmiljø. Et samarbejdsudvalg foretrækker desuden målgrupper frem for redskaber i sammensætningen af udbuddet.

Der skal på baggrund af høringen træffes beslutning om, hvorvidt og i hvilket omfang, der skal iværksættes udbudsforretning på beskæftigelsesområdet. 

 

LØSNING

Løsningsforslagene skal ses i lyset af to grundlæggende præmisser.

For der første er den seneste udvikling i antallet af matchede kontanthjælpsmodtagere i match 1-3 er svindende. Alene i 2. halvår 2006 er andelen af kontanthjælpsmodtagere i match 1-3 faldet fra 43 % til 38,8 % svarende til et fald på 4,2 procentpoint. Såfremt beskæftigelsescentrene ikke byder og vinder en væsentlig kapacitet i forbindelse med et evt. kommende udbud af indsatsen overfor match 4-5 må beskæftigelsescentrenes kundegrundlag derfor betragtes som svindende.

Det indgår desuden som præmis for forslaget om udbud, at staten i jobcenteret kun kan anvende kommunale tilbud, såfremt de har været i udbud.

Der foreligger tre mulige løsninger, der er opsummeret i figuren herunder:

 

 

 

2009

2010

2011

2012

2013

Løsning 1

Samlet udbud (1-5) mv.

 

 

 

Løsning 2

Genudbud (4-5) mv.

 

 

 

Løsning 3

Genudbud (4-5) mv.

 

 

 

 

Udbud (1-3)

 

 

 

 

 

Der opereres typisk med rammeaftaler med varighed på 2 år med optioner til forlængelse på op til 2 x 1 år (skraverede felter illustrerer optioner).

1) Der kan gennemføres et samlet udbud af såvel ordinær beskæftigelsesindsats (match 1-3), forrevalidering, revalidering, særlig beskæftigelsesfremmende indsats (match 4-5) og dele af fleksjobformidlingen pr. 1.1.2009. Dette inkluderer altså indsatsen overfor alle kommunens ledige kontanthjælpsmodtagere (match 1-5), forrevalidender, revalidender, sygedagpengemodtagere og dele af de fleksjobvisiterede borgere.

Fordelen ved denne model er, at den vil give større sammenhæng i borgerforløbet, større fleksibilitet for kommunen, konkurrenceudsættelse af såvel beskæftigelsescentre som leverandører og tidligere mulighed for etablering af fælles tilbud med staten som led i udviklingen af et enstrenget system. Blandt ulemperne er, at beskæftigelsescentrene får meget kort tid til at konsolidere driften og forberede sig på konkurrenceudsættelsen, som angivet i høringssvarene fra de berørte afdelingssamarbejdsudvalg.

2) Der kan gennemføres et genudbud af forrevalidering, revalidering og særlig beskæftigelsesfremmende indsats (match 4-5) med virkning fra 1.1.2009. Denne mulighed vil kun vedrøre kommunens ledige kontanthjælpsmodtagere i match 4-5, forrevalidender, revalidender, sygedagpengemodtagere. Herved fastholdes den ordinære beskæftigelsesindsats (match 1-3) i de kommunale beskæftigelsescentre.

Fordelen ved denne model er, at de eksisterende leverandører konkurrenceudsættes med bedre kvalitet og priser som følge. Blandt ulemperne er, at der ikke etableres af fælles tilbud med staten som led i etableringen af et enstrenget beskæftigelsessystem, samt at den ordinære beskæftigelsesindsats for matchgruppe 1-3 ikke konkurrenceudsættes.

3) Der er mulighed for at gennemføre et samlet udbud i to faser. Først gennemføres et genudbud af forrevalidering, revalidering og særlig beskæftigelsesfremmende indsats (match 4-5) med virkning fra 1.1.2009, hvorefter den ordinære beskæftigelsesindsats (match 1-3) udbydes med virkning fra 1.1.2010.

Fordelen ved denne model er, at beskæftigelsescentrene får bedre tid til at forberede sig på konkurrenceudsættelse og konsolidere driften. Hertil kommer, at de eksisterende leverandørers ydelser konkurrenceudsættes med bedre kvalitet og priser som følge. En ulempe er, at processen frem mod etablering af fælles tilbud med staten som led i etableringen af det enstrengede beskæftigelsessystem udsættes til 2010.

Forvaltningen indstiller, at løsningsmodel 3 vedtages på baggrund af følgende:

·        Organisatorisk parathed. Beskæftigelsescentrene får tid og mulighed for at indrette sig på et udbud af match 1-3.

·        Kvalitetssikring. Beskæftigelsescentrene får mulighed for at udarbejde beskrivelser at tilbudene efter at de har arbejdet med deres nye tilbud i en periode som følge af sammenlægningen af beskæftigelsescentre pr. 1. januar 2006.

·        Styrket visitation i jobcentrene, jf. udkast til beskæftigelsesaftale 2008. Der arbejdes med at styrke visitationen i jobcentrene, således at der ved udbuddet vil være større viden om, hvad jobcentrene efterspørger.

For at sikre bredden i tilbudsviften og udvikling af nye tilbud til borgerne, planlægges det at reservere 5 % af det årlige budget til en udviklingspulje, der kan søges af såvel rammeaftaleindehavere som andre virksomheder og frivillige organisationer med henblik på at fremme nye og anderledes metoder i beskæftigelsesindsatsen.

 

ØKONOMI

Både det nuværende udbudsområde og beskæftigelsescentrene hører under "bevillingsområde beskæftigelsesindsats".

Budgettet på det eksisterende udbudsområde udgør 200,813 mio. kr. 

Budget til de tre beskæftigelsescentre er 169,4 mio. kr. (eksklusiv uddannelsesaktiviteter).

 

VIDERE PROCES

Ud fra udvalgets beslutning laves der tidsplan i forvaltningen.

 

Bilag

Høring:

  1. Resuméer af høringssvar
  2. Kopier af høringssvar
  3. Referat fra møde i Hovedsamarbejdsudvalget d. 18.4.2007.

Øvrige bilag:

  1. Notat om de udbudte kapitler i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
  2. Københavns Kommunes Udbudspolitik (1999)
  3. Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering (2005).
  4. Rambøll Managements fokusgruppeundersøgelse (notat)

 

 

Morten Binder                     /Torben Brøgger

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 3. maj 2007


 

Til top