Mødedato: 03.05.2007, kl. 14:15

Styrket diskriminationstilsyn hos Borgerrådgiveren

Se alle bilag

Styrket diskriminationstilsyn hos Borgerrådgiveren

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 3. maj 2007

 

 

6.      Styrket diskriminationstilsyn hos Borgerrådgiveren

      BIU 91/2007

Godkendelse af forelæggelse af indstilling om et styrket diskriminationstilsyn hos Borgerrådgiveren for Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget.

 

Beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget - efter forudgående indhentet erklæring fra Økonomiudvalget - overfor Borgerrepræsentationen anbefaler

  • at Borgerrepræsentationen godkender nærværende indstilling om en styrkelse af Borgerrådgiverens eksisterende diskriminationstilsyn, herunder normeringsudvidelsen med ½ årsværk samt overførslen af midler fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til Borgerrådgiveren i form af en tillægsbevilling på 0,8 mio. kr. i 2007 og en permanent rammeudvidelse på 0,5 mio. kr. i 2008 og frem.

 

Problemstilling

Beskæ ftigelses- og Integrationsudvalget har den 8. marts 2007 (BIU 47/2007, jf. bilag 2) tiltrådt indstillingspunktet om et styrket diskriminationstilsynet hos Borgerrådgiveren, men ikke at det forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentation.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er blevet opmærksomme på, at diskriminationstiltaget om en styrkelse af diskriminationstilsynet hos Borgerrådgiveren skal tiltrædes af Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget. Baggrunden er, at en opgaveudvidelse under Borgerrådgiveren skal forelægges Borgerrepræsentationen til beslutning. Derfor skal Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkende en ny indstilling.

 

Løsning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens oprindelige forslag vedrørende en styrket indsats mod diskrimination bestod af en række tiltag, som fremgår af indstillingen af 14. december 2006 (BIU 230/2006), jf. bilag 1. Et af tiltagene er at styrke diskriminationstilsynet hos Borgerrådgiveren. Indsatsen indeholder:

a)      Synliggørelse og profilering af Borgerrådgiveren som Københavns Kommunes diskriminationstilsyn, herunder bl.a. oplysningsmøder for borgerne.

b)      Udvidelse af Borgerrådgiverens normering med et halvt årsværk og faglig opkvalificering af relevante medarbejdere.

c)      Oprettelse af vejviserfunktion på Borgerrådgiverens hjemmeside samt ny hjemmeside (www.kk.dk/diskrimination) med guide til, hvor man skal henvende sig, hvis man føler sig diskrimineret. Vejviseren skal have en søgefunktion og være målrettet.

d)      Igangsættelse af kampagne og udarbejdelse af oplysningsmateriale om blandt andet rettigheder og klagemuligheder i relation til diskriminationsgrundene etnicitet, religion, seksuel orientering, alder og handicap. Kampagnen og oplysningsmaterialet vil blandt andet være målrettet borgere med anden etnisk baggrund end dansk.

e)      Oprettelse af selvstændigt afsnit om diskriminationstilsynets funktion og sager i Borgerrådgiverens årsberetning

f)        Borgerrådgiveren igangsætter årligt i perioden 2007-2010 følgende undersøgelser til belysning af diskriminationsomfanget:

g)      Rapport om det faktiske diskriminationsomfang i Københavns Kommune, som kan konstateres gennem Borgerrådgiverens sager.

h)      Som led i Borgerrådgiverens egendriftsundersøgelser skal mindst én undersøgelse årligt omfatte diskriminationsspørgsmål i kommunens forvaltninger.

Indsatsmål: Medio september 2007 skal Borgerrådgiveren have iværksat ovenstående initiativer. Den nævnte kampagne og distribution af oplysningsmateriale iværksættes af Borgerrådgiveren iværksætter inden udgangen af 2007.

Opgaveudvidelsen hos Borgerrådgiveren kan rummes indenfor styrelsesvedtægtens § 24, stk. 2, og vil derfor ikke kræve en ændring af styrelsesvedtægten, men Borgerrepræsentationen skal tage stilling til forslaget om, at Borgerrådgiveren - inden for rammerne af § 24, stk. 2 - får udvidet sine opgaver.

 

ØKONOMI

Indstillingen har ikke yderligere økonomiske konsekvenser end de fremlagte i indstillingen om en styrket indsats mod diskrimination i alt 1 mio. kr., jf. bilag 1.

Der afsættes årligt 0,5 mio. kr. til initiativet i 2007 som en tillægsbevilling til Borgerrådgiveren og i 2008 og frem som en udvidelse af Borgerrådgiverens budgetramme. I 2007 afsættes desuden 0,3 mio. kr. som en tillægsbevilling til Borgerrådgiveren til brug for engangsudgifter i forbindelse med oplysningskampagne og etablering af hjemmeside.

Der skal derfor ske en omplacering af midler fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til Borgerrådgiveren. Økonomiudvalget skal godkende omplaceringen. Den konkrete omplacering af midler mellem udvalg fremgår af tabel 1.

 

Styringsområde

Bevilling

Funktion og dranst

Beløb (mio. kr., 2007-pl)

2007

2008

2009

BIU

 Ramme drift

 Integrationsaktiviteter

6.45.51.1 

-0,8

- 0,5

 - 0,5

Borgerrådgiveren

 Ramme drift

Drift

 6.45.51.1

  0,8

  0,5

  0,5

Tabel 1: Omplaceringer mellem udvalg (p/l 2007)

 

Videre proces

Såfremt indstillingen godkendes af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, skal sagen til behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Herefter implementeres initiativerne, som beskrevet i indstillingen.

 

BILAG

Bilag 1.          Indstillingen om en styrket indsats mod diskrimination (BIU 230/2006) bilag 1.1 – 1.3 vil være fremlagt under mødet

Bilag 2.          Indstilling efter høringssvar om en styrket indsats mod diskrimination (BIU 47/2007) bilag 2.1 – 2.6b vil være fremlagt under mødet

 

 

Morten Binder                  / Kaj Ove Christiansen

 



 

Til top