Udbud på beskæftigelsesområdet
Udbud på beskæftigelsesområdet
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 3. maj 2007
5. Udbud på beskæftigelsesområdet
BIU 90/2007
Beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, 1. at forvaltningen iværksætter et samlet udbud af
beskæftigelsesindsatsen i to faser (løsningsforslag 3): a)
genudbud af
forrevalidering, revalidering og særlig beskæftigelsesfremmende indsats
(match 4-5) med virkning fra 1.1.2009 efterfulgt af b)
|
PROBLEMSTILLING
Københavns Kommune har
rammeaftaler om tilbud om for- og revalidering og særlig
beskæftigelsesfremmende indsats for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i match
4-5. Rammeaftalerne udløber d. 31.12.2008.
Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget besluttede den 8.3.2007 i overensstemmelse med Københavns
Kommunes udbudspolitik at høre
de berørte samarbejdsudvalg om deres synspunkter ift. planerne om et eventuelt
samlet udbud af kommunens beskæftigelsesfremmende tilbud (BIU 44/2007).
Direktionen har herudover fremlagt planen om samlet udbud på personalemøder på
hvert af de tre centre.
Resultatet
af høringen er, at Hovedsamarbejdsudvalget og afdelingssamarbejdsudvalgene udtrykker
utilfredshed med timingen af det planlagte udbud, der falder i umiddelbar
forlængelse af store omstruktureringer. Nogle høringssvar udtrykker principiel
modstand mod udbuddet, herunder en tvivl på, om udbuddet reelt vil få positive
konsekvenser som højere kvalitet, bedre styring og et godt arbejdsmiljø. Et
samarbejdsudvalg foretrækker desuden målgrupper frem for redskaber i
sammensætningen af udbuddet.
Der
skal på baggrund af høringen træffes beslutning om, hvorvidt og i hvilket
omfang, der skal iværksættes udbudsforretning på beskæftigelsesområdet.
LØSNING
Løsningsforslagene skal ses i
lyset af to grundlæggende præmisser.
For
der første er den seneste udvikling i antallet af matchede
kontanthjælpsmodtagere i match 1-3 er svindende. Alene i 2. halvår 2006 er
andelen af kontanthjælpsmodtagere i match 1-3 faldet fra 43 % til 38,8 %
svarende til et fald på 4,2 procentpoint. Såfremt beskæftigelsescentrene ikke
byder og vinder en væsentlig kapacitet i forbindelse med et evt. kommende udbud
af indsatsen overfor match 4-5 må beskæftigelsescentrenes kundegrundlag derfor
betragtes som svindende.
Det
indgår desuden som præmis for forslaget om udbud, at staten i jobcenteret kun
kan anvende kommunale tilbud, såfremt de har været i udbud.
Der
foreligger tre mulige løsninger, der er opsummeret i figuren herunder:
|
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
Løsning 1 |
Samlet udbud (1-5) mv. |
|
|
|
|
Løsning 2 |
Genudbud (4-5) mv. |
|
|
|
|
Løsning 3 |
Genudbud (4-5) mv. |
|
|
|
|
|
Udbud (1-3) |
|
|
Der
opereres typisk med rammeaftaler med varighed på 2 år med optioner til
forlængelse på op til 2 x 1 år (skraverede felter illustrerer optioner).
1)
Der kan gennemføres et samlet udbud af såvel ordinær beskæftigelsesindsats
(match 1-3), forrevalidering, revalidering, særlig beskæftigelsesfremmende
indsats (match 4-5) og dele af fleksjobformidlingen pr. 1.1.2009. Dette
inkluderer altså indsatsen overfor alle kommunens ledig
e kontanthjælpsmodtagere
(match 1-5), forrevalidender, revalidender, sygedagpengemodtagere og dele af de
fleksjobvisiterede borgere.
Fordelen
ved denne model er, at den vil give større sammenhæng i borgerforløbet, større
fleksibilitet for kommunen, konkurrenceudsættelse af såvel beskæftigelsescentre
som leverandører og tidligere mulighed for etablering af fælles tilbud med
staten som led i udviklingen af et enstrenget system. Blandt ulemperne er, at
beskæftigelsescentrene får meget kort tid til at konsolidere driften og
forberede sig på konkurrenceudsættelsen, som angivet i høringssvarene fra de
berørte afdelingssamarbejdsudvalg.
2)
Der kan gennemføres et genudbud af forrevalidering, revalidering og særlig
beskæftigelsesfremmende indsats (match 4-5) med virkning fra 1.1.2009. Denne
mulighed vil kun vedrøre kommunens ledige kontanthjælpsmodtagere i match 4-5,
forrevalidender, revalidender, sygedagpengemodtagere. Herved fastholdes den
ordinære beskæftigelsesindsats (match 1-3) i de kommunale beskæftigelsescentre.
Fordelen
ved denne model er, at de eksisterende leverandører konkurrenceudsættes med
bedre kvalitet og priser som følge. Blandt ulemperne er, at der ikke etableres
af fælles tilbud med staten som led i etableringen af et enstrenget
beskæftigelsessystem, samt at den ordinære beskæftigelsesindsats for
matchgruppe 1-3 ikke konkurrenceudsættes.
3)
Der er mulighed for at gennemføre et samlet udbud i to faser. Først gennemføres
et genudbud af forrevalidering, revalidering og særlig beskæftigelsesfremmende
indsats (match 4-5) med virkning fra 1.1.2009, hvorefter den ordinære
beskæftigelsesindsats (match 1-3) udbydes med virkning fra 1.1.2010.
Fordelen
ved denne model er, at beskæftigelsescentrene får bedre tid til at forberede
sig på konkurrenceudsættelse og konsolidere driften. Hertil kommer, at de
eksisterende leverandørers ydelser konkurrenceudsættes med bedre kvalitet og
priser som følge. En ulempe er, at processen frem mod etablering af fælles
tilbud med staten som led i etableringen af det enstrengede
beskæftigelsessystem udsættes til 2010.
Forvaltningen indstiller, at løsningsmodel 3 vedtages på baggrund
af følgende:
·
Organisatorisk
parathed. Beskæftigelsescentrene får tid og mulighed for at indrette sig på et
udbud af match 1-3.
·
Kvalitetssikring.
Beskæftigelsescentrene får mulighed for at udarbejde beskrivelser at tilbudene
efter at de har arbejdet med deres nye tilbud i en periode som følge af sammenlægningen
af beskæftigelsescentre pr. 1. januar 2006.
·
Styrket
visitation i jobcentrene, jf. udkast til beskæftigelsesaftale 2008. Der
arbejdes med at styrke visitationen i jobcentrene, således at der ved udbuddet
vil være større viden om, hvad jobcentrene efterspørger.
For at sikre bredden i tilbudsviften og udvikling
af nye tilbud til borgerne, planlægges det at reservere 5 % af det årlige
budget til en udviklingspulje, der kan søges af såvel rammeaftaleindehavere som
andre virksomheder og frivillige organisationer med henblik på at fremme nye og
anderledes metoder i beskæftigelsesindsatsen.
ØKONOMI
Både det nuværende udbudsområde og beskæftigelsescentrene hører
under "bevillingsområde beskæftigelsesindsats".
Budgettet på det eksisterende
udbudsområde udgør 200,813 mio. kr.
Budget til de tre
beskæftigelsescentre er 169,4 mio. kr. (eksklusiv uddannelsesaktiviteter).
VIDERE PROCES
Ud fra udvalgets beslutning
laves der tidsplan i forvaltningen.
Bilag
Høring:
- Resuméer af høringssvar
- Kopier af høringssvar
- Referat fra møde i Hovedsamarbejdsudvalget d.
18.4.2007.
Øvrige bilag:
- Notat om de udbudte kapitler i Lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
- Københavns Kommunes Udbudspolitik (1999)
- Protokollat om medarbejdernes inddragelse og
medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering (2005).
- Rambøll Managements fokusgruppeundersøgelse
(notat)
Morten Binder /