Revision af sygedagpengeaftalen 2017
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
-
At udvalget godkender, at forvaltningen skal foretage en systematisk arbejdsgiver- og virksomhedsrettet indsats tidligt i forløbet for både sygemeldte fra job samt sygemeldte fra ledighed.
-
At udvalget godkender, at forvaltningen skal arbejde med et særligt fokus på sygemeldte fra Københavns Kommunes egne arbejdspladser.
-
At udvalget godkender justeringerne af sygedagpengeaftalen for 2017 med henblik på afbureaukratisering.
-
At udvalget godkender en forlængelse af det eksisterende sygedagpengeudbud til og med 2018.
Problemstilling
På udvalgsmødet den 28. november 2016 drøftede Beskæftigelses- og Integrationsudvalget status på udmøntningen af sygedagpengeaftalen, og hvordan aftalens formål opnås. Udvalget godkendte, at der skulle udarbejdes justeringer af den oprindelige aftale, der skal forelægges udvalget til godkendelse. Den oprindelige sygedagpengeaftale 2015-2017 er vedlagt i bilag 1.
I 4. kvartal 2016 lå Københavns Kommune side om side med den bedste kommune i klyngen af sammenlignelige kommuner, og på landsplan ligger Københavns Kommune nr. 5. Der bliver gjort en stor indsats for at erobre positionen som den bedste kommune i klyngen, og der er et stort potentiale for at gøre en endnu større forskel overfor københavnske sygemeldte.
Løsning
1. Den arbejdsgiver- og virksomhedsrettede indsats som fokusområde
Den virksomhedsrettede indsats understøtter visionsmålet:” Sygemeldte hurtigere i job”, hvor målet er, at København skal være bedst blandt sammenlignelige kommuner.
Borgerrepræsentationen vedtog med budgetaftale 2016 en omlægning af beskæftigelsesindsatsen ved varigt at konvertere 120 mio. kr. fra indsats til service. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede til udvalgsmødet den 29. august 2016, hvordan midlerne fordeles på målgrupperne fra 2017. Det har medført, at der fra 2017 er tilført 4,2 mio. kr. til sygedagpengeindsatsen på Center for Arbejdsfastholdelse (JKA), som har borgere, der er sygemeldt fra et arbejde og 1,2 mio. kr. til Arbejdsmarkedscentrets (AMC) afdeling for sygedagpenge, som har de borgere, der er sygemeldt fra ledighed, til en virksomhedsrettet indsats. For sygedagpengeindsatsen betyder det, at forvaltningen dels får mulighed for at intensivere samarbejdet med arbejdsgiverne, dels at iværksætte en virksomhedsrettet indsats for ledige sygemeldte sideløbende med behandling, så sygemeldte ikke isoleres fra det arbejdsmæssige fællesskab under sygdom.
Det underbygges af viden på området, at den virksomhedsrettede indsats giver gode resultater, også for de sygemeldte. Jesper Karle og Lars Aakerlund, som begge er speciallæger i psykiatri, har i 2016 udgivet bogen ’’Tag på arbejde’’, som peger på, at en pause fra jobbet ikke nødvendigvis gør sygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer raske. Meget tyder på, at perioder væk fra arbejdsmarkedet ofte isolerer sygemeldte og fastholder dem i deres sygdom, eller i værste fald gør dem mere syge. Den samme tendens gør sig gældende for ledige sygemeldte. (Tag på arbejde – fra sygemelding til samarbejde, Jesper Karle & Lars Aakerlund, 2016 og Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte, Jan Høgelund, SFI, 2012 Kortlægning af alle akutlediges sygdom, KL, 2013)
Forvaltningen foreslår, at pejlemærke 5 i sygedagpengeaftalen justeres, så der er fokus på, at jobcentrene har kontakt til arbejdsgiverne og/eller virksomhederne tidligt i sygedagpengeforløbet, jf. skemaet herunder.
Tabel 1. Konkrete justeringer af pejlemærke 5
|
Udmøntning af pejlemærker |
Nuværende aftale |
Argumentation og forslag til justering |
|
Pejlemærke 5: Et bedre samarbejde med arbejdsgivere |
Aftaleparterne oplever, at jobcentrene nogle gange går unødigt ind i sygedagpenge-sager, hvor arbejdsgiver og den sygemeldte har et velfungerede samarbejde med en klar forventet raskmelding. Samtidig ønsker aftaleparterne at styrke samarbejdet med arbejds-giverne, når der er behov for støtte og rådgivning til arbejdsfastholdelse. |
Der bør være fokus på, at der tages kontakt til alle arbejdsgivere. Det efterfølgende samarbejde kan variere efter behov. (lovkrav og revisionsbemærkning) Der iværksættes en virksomhedsrettet indsats for ledige sygemeldte sideløbende med behandling.
Derudover skal viden om fast track udbredes. Målet er som minimum, at de ti største virksomheder, der har flest sygemeldte medarbejdere, i løbet af 2017 opnår kendskab til ordningen og øger deres brug af den (se definition på fast track under tabellen). |
Fast track blev indført med sygedagpengereformen og betyder, at den sygemeldte medarbejder og vedkommendes arbejdsgiver har mulighed for at bede om en tidlig opfølgningssamtale med jobcentret for at sætte hurtigere ind med relevant støtte og konkrete redskaber og understøtte en raskmelding.
2. Særligt fokus på sygemeldte fra Københavns kommunes arbejdspladser
Udvalget bestilte på udvalgsmødet den 11. januar 2016 et notat, som beskriver hvilke virksomheder, sygemeldte borgere kommer fra. Det registreres ikke systematisk hvilke virksomheder, borgerne sygemeldes fra, så andelen af sygemeldte fra kommunens arbejdspladser kan ikke opgøres præcist, men notatet viser, at sygemeldte især kommer fra kommunens egne arbejdspladser inden for sundhed, omsorg, pædagogisk arbejde, rengøring og køkkenarbejde. Det vil sige opgaver, der især hører under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Herudover er det i notatet også muligt at få en ide om hvilke regionale og private virksomheder, der har mange sygemeldte medarbejdere (se bilag 2).
Derfor foreslår forvaltningen, at der i 2017 skal iværksættes en tidlig indsats for sygemeldte borgere, der er ansat i Københavns Kommune. Det skal ske ved at anvende fast track og tage kontakt til sygemeldte medarbejdere fra Københavns Kommune, der samtidig er bosat i København, før de har været sygemeldt i otte uger. Formålet er at forkorte sygedagpengeforløb og forhindre, at ansatte bliver ledige som følge af deres sygemelding. Forvaltningen undersøger, om det er muligt at screene sygemeldte ansatte i kommunen, som herefter vil få en tidlig kontakt, behandling og opfølgning inden sygemeldingens 8. uge. Forvaltningen er i gang med at undersøge, om forslaget er en business case, eller om det kan indgå som et forslag til et indsatsområde i forbindelse med budgetforhandlingerne 2018.
3. Afbureaukratisering - øvrige justeringer af sygedagpengeaftalen
Sygedagpengeindsatsen er underlagt en omfattende lovgivning, som opstiller meget specifikke krav til arbejdet med borgerne i form af samtalekadence, indhold i samtalerne, arbejdsgiverkontakt mm. Derfor er der både undervejs i udmøntningen af sygedagpengeaftalen og i ’’Kortlægningen af uhensigtsmæssigheder i unødigt bureaukrati i Beskæftigelsesindsatsen’’ peget på særligt to initiativer, som kræver meget sagsbehandlingstid og ikke giver den ønskede værdi i sagsbehandlingen på sygedagpengeområdet. Tabel 2 beskriver de konkrete justeringer, der forslås under de enkelte pejlemærker, der vil afbureaukratisere sagsbehandlingen på sygedagpengeområdet.
Tabel 2. Konkrete justeringer af pejlemærkerne 2 og 4.
|
Udmøntning af pejlemærker |
Nuværende aftale |
Argumentation og forslag til justering |
|
Pejlemærke 2: En ordentlig kommunikation/ Pejlemærke 3: Et målrettet samtaleforløb |
Konceptet for det målrettede samtaleforløb formidles til borgerne via en pjece sammen med indkaldelsesbrevet til førstegangsopfølgningen. Formålet er, at borgerne ved indgangen til sygedagpenge-systemet får klar information om deres forløb.
|
På JKA er rammen for sagsbehandleren, at den sygemeldte skal tilbage til det eksisterende arbejde – enten helt eller delvist. Her giver det oftest ikke mening at tale om aktiviteter i hele sygedagpengeforløbet og efter (22 uger). På AMC, hvor de sygemeldte er ledige, kan oversigten give en god ramme for at afstemme forventningerne til forløbet med borgeren. Derfor forslås det, at konceptet kun bruges, hvis det er relevant. (Afbureaukratisering) |
|
Pejlemærke 4: En struktureret indsats |
Forvaltningen foreslår indførslen af 6 pakkeforløb med henblik på, at sagsbehandlerne får en større systematik i tilrettelæggelsen af indsatsen samt et samlet overblik over relevante indsatser hos både private leverandører, Center for Afklaring og Beskæftigelse, Sundheds- og Omsorgsforvalt-ningen og Socialforvaltningen. |
Pakkeforløbene spiller ikke sammen med tilbuddene hos leverandørerne, idet de behov, der er beskrevet under målgrupperne, ofte ikke er genkendelige i leverandørernes forløb. Der bruges også for mange ressourcer på at registrere borgerne i målgrupper. Borgerforløbene bruges kun, hvis det vurderes relevant i den konkrete situation. (Afbureaukratisering) |
4. Forlængelse af eksisterende sygedagpengeaftaler
Et nyt sygedagpengeudbud bør afspejle indholdet i en ny sygedagpengeaftale. Det eksisterende sygedagpengeudbud udløber ved slutningen af 2017, og her er der mulighed for forlængelse i op til et år. Sygedagpengeudbuddet foreslås forlænget til slutningen af 2018, så det nye sygedagpengeudbud fra 2019 kan imødekomme de aktiviteter, der efterspørges som følge af den nye sygedagpengeaftale, som skal vedtages og gælde fra 2018.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med denne indstilling.
Videre proces
Hvis indstillingspunkterne godkendes, implementerer forvaltningen ændringerne i sygedagpengeaftalen og forlænger sygedagpengeudbuddet.
Udvalget får en samlet status på udmøntningen af sygedagpengeaftalen 2015-2017 ved udgangen af 2017.
Udvalget vil blive forelagt oplæg til en ny sygedagpengeaftale i starten af 2018.
Bjarne Winge / Michael Baunsgaard Schreiber