Mødedato: 03.04.2008, kl. 14:15

1. behandling af budget 2009

Se alle bilag

1. behandling af budget 2009

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 3. april 2008

 

 

2.      1. behandling af budget 2009    BIU 59/2008

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal aflevere sit budgetforslag for 2009 til Økonomiudvalget den 5. maj 2008 med henblik på budgetforhandlingerne i september.

 

indstilling og Beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1.      at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter det foreliggende budgetmateriale med henblik på endelig beslutning ved 2. behandlingen af budgetforslaget den 28. april 2008 (bilag 1-4).

2.      at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter udvalgets bidrag til prioriteringsrummet (bilag 2).

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 3. april 2008

Indstillingen blev drøftet.

 

 

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal senest den 5. maj 2008 aflevere et budgetforslag til Økonomiforvaltningen i form af:

§        et ydelseskatalog over anvendelse af udvalgets budgetramme,

§        en redegørelse for udvalgets bidrag til det tværgående prioriteringsrum samt

§        en oversigt over udvalgets eventuelle ønsker til inddragelse i de tværgående budgetforhandlinger i august.

På udvalgets budgetseminar blev der indledt drøftelser om hvilke omprioriteringer, der er mulige inden for udvalgets budget. Endvidere indledtes en diskussion om eventuelle ønsker til budgetforhandlingerne i august gennem en drøftelse af konkrete temaer og strategiske fokuspunkter for indsatsen i 2009.

Disse drøftelser forventes udmøntet dels i en beskæftigelsesaftale for 2009 dels i et budget som førstebehandles den 3. april 2008 og andenbehandles den 28. april, inden det derefter indsendes til Økonomiudvalget den 5. maj.

 

Løsning

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetforslag

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetramme for 2009 udgør ca. 3.444 mio.kr. inkl. forsørgelsesydelser, jf. tabel 1. Denne ramme er udmøntet i det vedlagte foreløbige udkast til ydelseskatalog (bilag 1).

Der er mulighed for interne omprioriteringer inden for de enkelte budgetrammer og i nogen grad imellem rammerne (kun imellem område A, B og C). Dette skal afklares i de forestående budgetdrøftelser og herefter indarbejdes i ydelseskataloget før oversendelse til Økonomiudvalget efter 2. behandling. De kommende budgetdrøftelser skal ligeledes afklare, om der skal rejses ønsker til budgetforhandlingerne.

På baggrund af drøftelserne på udvalgets budgetseminar den 29. februar er der udarbejdet en tværkommunal nøgletalssammenligning af administrationen af beskæftigelsesindsatsen samt et overblik over anvendelse af udvalgets budget til tværgående administration, herunder centralforvaltningens administrative organisering samt besparelser i centralforvaltningen i forbindelse med tidligere års budgetaftaler (jf. bilag 3 og 4).

Om muligt vil der ved budgetteringen af de efterspørgselsstyrede overførsler blive afsat en reserve til dækning af uforudsete stigninger i antallet af ydelsesmodtagere samt eventuelle refusionstab som konsekvens af de stigende proceskrav på beskæftigelsesområdet.

 

Tabel 1. Overordnede budgetposter i ydelseskataloget/budgetforslaget for 2009

 

 

 

Mio.kr.

A

Serviceudgifter –Beskæftigelsesindsats:

Administrativ indsats i Jobcentre og Ydelsesservice samt løntilskud til dagpengemodtagere

477

B

Serviceudgifter - Integrationsaktiviteter

Puljer til (tværgående) integrationsindsats (integrationsaftale, brobygning m.v.)

34

C

Serviceudgifter - Tværgående administration:

IT, organisationsudvikling, styring, politisk betjening m.v.

159

D

Efterspørgselsstyrede overførsler – efterspørgselsstyret indsats:

Beskæftigelses- og revalideringstilbud, danskundervisning, introduktionsprogrammer og integrationsindtægter

406

E

Efterspørgselsstyrede overførsler - forsørgelsesydelser:

Kontanthjælp, sygedagpenge m.v.

2.368

 

I alt

 

3.444

 

Med baggrund i budgetseminaret foreslås der 3 temaer for prioriteringer og ønsker til 2009, der tager afsæt i ambitionen fra integrationspolitikken om at øge beskæftigelsesfrekvensen for indvandr ere og efterkommere:

 

Tema 1: Jobplan - Flere indvandrere i arbejde

Overledigheden for indvandrere er stor. Samtidig er den gennemsnitlige varighed på kontanthjælp og sygedagpenge højere for indvandrere end for andre kontanthjælpsmodtagere. Der er derfor behov for en forstærket indsats rettet mod at sikre denne gruppe tilbud tidligere i forløbet og i højere grad i direkte knyttet til virksomheder.


Tema 2: Styrket indsats mod fattigdom og marginalisering af indvandrere

Mange indvandrerfamilier og langvarigt ledige indvandrerkvinder med børn befinder sig i dag i overhængende risiko for marginalisering på grund af manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder som følge af kontanthjælpsloftet og 300 timers reglen.

Hvis det skal lykkes disse grupper at komme i beskæftigelse, kan der være behov for, at de får et længerevarende beskæftigelsestilbud, som går ud over mindstekravet i lovgivningen.

 

Tema 3: Sikker by

København oplever problemer med grupper af udsatte unge, der mangler meningsfulde fritidsbeskæftigelser som alternativ til at 'hænge ud' omkring de problemramte boligområder.

 

De igangværende drøftelser af en beskæftigelsesaftale for 2009 tager således afsæt i disse temaområder.

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets bidrag til prioriteringsrummet

Udvalget skal inden for serviceudgiftsposterne bidrage til det tværgående prioriteringsrum for efterårets budgetforhandlinger. Prioriteringsrummet på samlet 200 mio. kr. angiver en række muligheder for finansiering af de enkelte udvalgs ønsker og andre forslag i forbindelse med forhandlingerne i august. Udvalgets bidrag til prioriteringsrummet skal udgøre 8 mio.kr., heraf 4 mio. kr. som udvalgets bidrag til forskellige tværgående effektiviseringsforslag på tværs af de 7 forvaltninger og 4 mio. kr. på baggrund af udvalgets egne forslag inden for eget budget. Nedenfor er vist et forslag til bidragets tilvejebringelse:

 

Tabel: Bidrag til prioriteringsrum i 2009

(1.000 kr.)

2009

Bidrag 1: Tværgående effektiviseringsforslag - krav til besparelse

-3.998

·          Effektivisering af koncernservice

-388

·          Effektivisering ved lokalisering, sammenlægninger mv.

-255

·          Energibesparelser som følge af øget vedligeholdelse

-38

·          Energibesparelser ved blandt andet adfærdsændringer

-372

·          Reduktion af kommunens papirforbrug

-58

·          Stillingsannoncer

-394

·          Reorganisering, professionalisering og koordinering af konsulentbestillingsopgaven

-1.195

·          Mere effektiv hjemtagelse af sygedagpengerefusion

-932

·          Besparelse ved standardarbejdspladser i forbindelse med flytning

-366

I alt

-3.998

 

2009

Bidrag 2: Udvalgets egne forslag - krav til besparelse

-4.019

·          Færre brevudsendelser til borgerne

-1.300

·          Samling af rengøringskontrakterne centralt

-500

·          Brugerdrevet innovation: Reduktion af udeblivelser i forbindelse med samtaler

-2.219

I alt

-4.019

 

De tværgående effektiviseringsforslag er behandlet i Økonomiudvalget og berører i større eller mindre grad alle forvaltninger. De tre forslag, der her er foreslået som udvalgets eget bidrag til prioriteringsrummet kan i sagens natur erstattes af andre forslag. Forvaltningen har i den forbindelse udarbejdet et supplerende forslagskatalog (bilag 2).

Bidraget på i alt 8 mio.kr. skal ikke indarbejdes i udvalgets budgetforslag, men udmøntes eventuelt undervejs i forhandlingerne til september.

Økonomiudvalget har afsat 100 mio. kr. til investeringer der rummer mulighed for effektiviseringer af den kommunale drift. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltninger arbejder pt. primært med muligheden for IT-investeringer gennem digitalisering af arbejdsgange og elektronisk selvbetjening. Disse forslag behandles samlet for alle udvalg i forbindelse med budgetforhandlingerne.

 

Økonomi

Se ovenstående

 

Videre proces

·        28. april 2008: Budgetforslaget 2. behandles i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

·        5. maj 2008: Frist for oversendelse af budgetforslaget til Økonomiudvalget.

 

Bilag

1)    Foreløbigt udkast til Ydelseskatalog

2)    Bruttosparekatalog

3)    Notat 1: Den administrative organisering af BIF samt udgifter til administration

4)    Notat 2: Tværkommunal nøgletalssammenligning af administrationen af beskæftigelsesindsatsen

 

         Morten Binder                               /Thomas Thellersen Børner

 

 

 


 

Til top