Mødedato: 02.06.2014, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Evaluering af løntilskud i Københavns Kommune 2013

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen tager ”Evaluering af løntilskud i Københavns Kommune 2013” til efterretning.

Problemstilling

I marts 2011 vedtog Borgerrepræsentationen ”Retningslinjer for ansættelse med løntilskud i Københavns Kommune”. Det fremgår af retningslinjerne, at der årligt skal gennemføres en evaluering af effekten af og tilfredsheden med løntilskudsansættelse. I 1. kvartal hvert år gennemfører Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen derfor en evaluering.

Løsning

Evalueringen for 2013 indeholder en kvantitativ opgørelse over antallet af oprettede og besatte løntilskudspladser fordelt på kommunens 7 forvaltninger; en effektanalyse hvor løntilskudsplaceringer i Københavns Kommune sammenlignes med gennemsnittet af alle andre aktiveringsformer; samt en tilfredshedsundersøgelse baseret på en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt løntilskudsansatte i kommunen. Der er endvidere udarbejdet en opgørelse over klager vedrørende løntilskudsforløb i kommunen.

For at kunne måle de langsigtede effekter (op til 13 måneder efter forløbsstart) af løntilskudsforløb i Københavns Kommune, er effektanalysen baseret på forløb påbegyndt i perioden 1. november 2011 til 31. oktober 2012. Hermed er løntilskudsforløb, etableret efter de nye retningslinjer med 4 måneders forløb er trådt i kraft, ikke med i evalueringen, jf. de nye retningslinjer vedtaget af Borgerrepræsentationen den 23. maj 2013.

Evalueringen viser følgende hovedresultater:

  • Effekt ift. andre tilbud: Københavnere ansat i offentligt løntilskud i Københavns Kommune har lavere effekt af løntilskudsansættelsen end københavnere, der er ansat i private løntilskud og andre offentlige løntilskud (stat, region og andre kommuner). Der er dog højere effekter af offentligt løntilskud i Københavns Kommune i forhold til virksomhedspraktikker (private og offentlige samlet set), ordinær uddannelse, samt øvrig opkvalificering og vejledning.
  • Forvaltningseffekter: ØKF, TMF og BIF har de største effekter af løntilskud og ligger generelt over Københavns Kommunes gennemsnit. I SUF, SOF og KFF følger effekterne af løntilskud Københavns Kommunes gennemsnit. BUF ligger under Københavns Kommunes gennemsnit, hvilket bl.a. skyldes at forvaltningen har mange ufaglærte i løntilskud og at effekterne for de ufaglærte er lave.
  • Antal besatte pladser: Ud af de 2.150 ønskede pladser var andelen af besatte pladser i gennemsnit 1.159 pladser. Dette svarer til en gennemsnitlig besættelsesgrad på 54 pct.
  • Tilfredshed: Mere end 8 ud af 10 adspurgte løntilskudsansatte vurderer, at deres løntilskudsansættelse i Københavns Kommune har øget deres faglige kompetencer og fremtidige jobmuligheder. Næsten 7 ud af 10 er i høj eller meget høj grad tilfredse med forløbet.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil iværksætte følgende initiativer for at højne besættelsen af løntilskudspladserne:

  • Key Account Manager til hver forvaltning med henblik på at sikre, at løntilskudspladserne bliver oprettet og besat hurtigt. Løbende dialog med forvaltningerne med henblik på at løse eventuelle problemer. 
  • Kvalitetsstandarder for besættelse af løntilskudspladserne, således at Jobcenter København fremadrettet har 1 uge til at visitere ledige borgere til et åbent løntilskudsjob hos en arbejdsgiver. Herefter har arbejdsgiveren 1 uge til at vælge en borger, og ved manglende respons fra arbejdsgiver følger Jobcenter København systematisk op (jf. bilag 2).
  • Konsekvent annoncering af løntilskudsstillingerne på Jobnet, så de ledige selv kan finde stillingerne og søge disse.
  • Pilotforsøg i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i resten af 2014, hvor blot 1 borger henvises til ledig løntilskudsstilling og arbejdsgiver forpligtiger sig til at ansætte den henviste borger (altså ikke valg mellem flere borgere). Dette skal sikre en hurtigere visitations- og ansættelsesproces.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil arbejde med følgende initiativer for de ufaglærte ledige:

  • Flere løntilskudspladser til de ufaglærte indenfor bl.a. rengørings-, pedel-, køkken- og serviceområdet, og færre indenfor pædagog- og plejehjemsområdet. Altså flere ufaglærte løntilskudspladser uden borgerkontakt. 
  • Særindsats til forvaltninger med mange ufaglærte løntilskudspladser, hvor der er ekstra fokus på at have efterspurgte og kvalificerende stillinger til de ufaglærte.
  • Målrettet dialog med Børne- og Ungdomsforvaltningen og relevante faglige organisationer med henblik på at kunne erstatte (ufaglærte) medhjælperstillinger med stillinger til uddannede pædagoger og lærere. Der er nu lavet aftaler med Landsforeningen af Socialpædagoger og Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund om stillinger til uddannede pædagoger, frem for blot medhjælperstillinger på området. Der arbejdes på en lignende aftale på lærerområdet med Københavns Lærerforening. Målet er at omkonvertere 300 medhjælperstillinger.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Evalueringen vil, som besluttet af Borgerrepræsentationen i marts 2011, blive forelagt kommunens Centrale Samarbejdsorgan (CSO). I år vil dette ske på CSO’s møde d. 19. juni 2014.

Birgitte Hansen    / Kaj Ove Christiansen

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning, med følgende tilføjelse:
"at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen iværksætter følgende initiativer for at højne besættelsen af løntilskudspladserne: 1. Key Account Manager til hver forvaltning, 2. Kvalitetsstandarder for besættelse af løntilskudspladser, 3. Annocering af løntilskudstillinger på Jobnet, 4. Pilotforsøg i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen."
Til top