Proces og ramme for handleplan om social kontrol
Resumé
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget modtog med fredagsmail den 4. marts 2022 sagen ”Orientering om politiske udspil om integration og medborgerskab”, hvor det fremgår, at udvalget frem mod maj 2022 vil blive forelagt procesplaner for en række udspil på integrations- og medborgskabsområdet. Med denne sag forelægges udvalget proces og ramme til godkendelse for det af de politiske udspil, der vedrører handleplan om social kontrol.
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender proces og ramme for handleplan om social kontrol for 2023-2026
Problemstilling
Baggrund for nærværende indstilling er, at finansiering af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens (herefter ’forvaltningen’) indsatser til forebyggelse af social kontrol udløber med udgangen af 2022. Forvaltningens eksisterende indsats er finansieret som følger:
- Integrationshandleplan 2019-22: 1 mio. kr. årligt i aftaleperioden til tidlig forebyggelse af social kontrol gennem oplysnings- og dialogindsats målrettet børn/unge/forældre og opkvalificeringsindsats målrettet fagpersoner
- Budget 2021: 3,0 mio. kr. årligt i 2021-22 til ansættelse af fem social kontrol-vejledere på Jobcenter København til at håndtere social kontrol som barriere for beskæftigelse.
Forvaltningens eksisterende indsats har således en finansieringsramme på samlet 4,0 mio. kr. årligt fra integrationshandleplan og budgetmidler. Forvaltningen foreslår, at fremadrettede indsatser samles i én sammenhængende handleplan med selvstændig afrapportering til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. At give indsatsen et strategisk ophæng i en handleplan vil – ud over at tydeliggøre den indbyrdes sammenhæng mellem indsatserne – styrke koordineringen på tværs af kommunen (til fx Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen), ligesom det vil cementere Københavns position som foregangskommune i arbejdet med forebyggelse af social kontrol.
Endelig vil en handleplan om social kontrol være i tråd med, at der på de to øvrige medborgerskabsområder (forebyggelse af ekstremisme og bekæmpelse af diskrimination) også udarbejdes selvstændige handleplaner.
En handleplan for 2023 og frem er dog betinget af, at der findes finansiering. Hvis der ikke opnås midler til en videreførelse af indsatsen, bortfalder grundlaget for forelæggelse af handleplan.
Løsning
Muligt indhold i handleplanen
En handleplan på området kan med fordel indeholde og samle: 1. en videreførelse af den tidligt forebyggende indsats, 2. en videreudvikling af ordning med social kontrol-vejledere på Jobcenter København, og 3. en områdebaseret/helhedsorienteret familieindsats i samarbejde med andre relevante forvaltninger.
1. Tidligt forebyggende indsats
Forvaltningens medborgerskabsundersøgelse fra 2021, som måler på medborgerskab blandt 18-29-årige københavnere, viser, at signifikant flere unge med ikke-vestlig baggrund oplever begrænsninger på parametre som valg af uddannelse, venskaber og ægtefælle/kæreste sammenlignet med andre jævnaldrende københavnere (bilag 1: Medborgerskab 2021, delrapport om social kontrol).
Det er derfor vigtigt, at børn og unge kender deres rettigheder og ved, hvor de kan henvende sig for hjælp, hvis de er udsat for social kontrol; at fagpersoner som lærere, pædagoger og klubmedarbejdere er rustede til at genkende og handle på tegn på mistrivsel relateret til social kontrol; og at der etableres dialog med forældre om dilemmaer i flerkulturel opdragelse, herunder grænsen mellem opdragelse og mistrivselsskabende social kontrol.
2. Social kontrol-vejledere på Jobcenter København
Social kontrol-vejlederne, som bistår jobcentermedarbejdere i sager om social kontrol, har inden for det første år af deres virke modtaget godt 280 henvendelser om social kontrol (måltal for året var 130 henvendelser), hvoraf 170 omhandlede konkrete borgersager. I 25 pct. af disse sager har der været tale om alvorlig social kontrol i form af fysisk eller psykisk vold og overgreb. Indsatsen er den første af sin slags i Danmark og har bl.a. inspireret Århus og Odense kommune til at arbejde henimod lignende ordninger med specialiserede ressourcepersoner inden for social kontrol i jobcenterregi, ligesom ordningen er blevet fremhævet som best-practice i regeringens Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022.[1]
Resultater af indsatsens første år har vist et undervurderet behov blandt jobcentermedarbejdere for specialiseret viden og bistand i sager om social kontrol – en specialiseret viden og bistand, der har bevirket, at sager, som tidligere er gået under radaren, nu identificeres, så der kan sættes ind med relevant indsats.
3. Områdebaseret indsats i samarbejde med andre relevante forvaltninger
I forbindelse med en kommende handleplan kan det overvejes, at ovenstående to indsatsspor suppleres med et tredje spor om en områdebaseret indsats. Forskningen viser, at æresrelaterede konflikter og social kontrol typisk forekommer i familier, som er kollektivistisk orienterede (dvs. hvor hensynet til familien som en enhed går forud for det enkelte familiemedlems ønsker og behov), og i familier præget af et stærkt køns- og aldershierarki (dvs. hvor mænd og ældre familiemedlemmer typisk har forrang for kvinder og yngre familiemedlemmer). Samtidig er der en udvikling i forskningen, der peger på en mere nuanceret forståelse af ’offer/udøver’-positioner, hvor mænd også kan være ofre for æresrelateret vold og social kontrol, ligesom kvinder også kan være udøvere.[2] Dette understøttes af den seneste nationale medborgerskabsundersøgelse, der viser, at kvinder på nogle parametre giver udtryk for mere konservative holdninger end mænd, bl.a. i spørgsmål om interreligiøse ægteskaber.[3] Dette er i tråd med erfaringer fra Jobcenter København med kvinder, der indbyrdes udøver social kontrol.
Der er derfor behov for, at indsatsen til forebyggelse af social kontrol også medtænker familie og nærmiljø og har fokus på holdningsbearbejdning af dynamikker og mønstre, der skaber grobund for udøvelse af social kontrol.
Mulige finansieringskilder
Forvaltningen vurderer, at det fremadrettede finansieringsbehov som minimum vil lægge på niveau med nuværende finansieringsramme på 4 mio. kr. årligt, såfremt der fortsat skal være tilknyttet social kontrol-vejledere på jobcentret, og såfremt den tidligt forebyggende og opkvalificerende indsats skal fastholdes. Hvis ovenstående to indsatsspor skal suppleres med et tredje indsatsspor om områdebaseret, helhedsorienteret familieindsats, vil det kræve yderligere finansiering.
En mulig finansieringsmodel for en sådan tre-sporet indsats i kommende handleplan for 2023-2026 kunne se ud som følger:
- Videreførelse af tidlig forebyggelse og opkvalificering via kommende integrationshandleplan: 1,0 mio. kr. årligt i 2023-26 (svarende til nuværende finansieringsramme). Udvalget forelægges udkast til integrationshandleplan ad to omgange, hhv. den 21. november 2022 (til drøftelse) og den 12. december 2022 (til godkendelse).
- Videreførelse og videreudvikling af ordning med social kontrol-vejledere via budgetforhandlingerne om Budget 2023: 3,0 mio. kr. årligt i 2023-26 til videreførelse ordning med fem social kontrol-vejledere på jobcentret (svarende til nuværende finansieringsramme) samt estimeret 1,0 mio. kr. årligt til udvikling og koordinering af metoder og tilbud med brobygning til beskæftigelse målrettet målgruppens særlige udfordringer (skal kvalificeres yderligere). Videreførelse af indsatsen forudsætter, at der løftes budgetønske herom.
- Områdebaseret indsats via tværgående budgetinitiativ vedr. udsatte boligområder til Budget 2023: Det kan overvejes, at der i regi af Økonomiforvaltningen udarbejdes et budgetinitiativ på tværs af relevante forvaltninger om områdebaseret indsats i et eller flere udsatte boligområder. Der er igangsat en proces ved Økonomiforvaltningen herom på forvaltningsniveau, herunder afklaring af økonomisk ramme.
Inddragelse af øvrige forvaltninger og aktører
Forvaltningens indsats er siden 2013 foregået i tæt samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen (ift. oplysnings- og dialogaktiviteter målrettet børn/unge i skoleregi) og Socialforvaltningen (ift. konkret sagssparring og opkvalificering af fagpersonale ved Etnisk Konsulentteam, som er kommunens ekspert- og akutberedskab i sager om æresrelateret social kontrol). Derudover har indsatsen igennem årene været udviklet med tæt inddragelse af og samarbejde med civile aktører, særligt ift. inddragelse af forældre og nærmiljø.
Disse (øvrige forvaltninger såvel som civilsamfundsaktører) vil derfor være også blive inddraget i handleplanens indsatser.
[1] Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022, Transportministeriet
[2] Videnskortlægning om æresrelaterede konflikter, Styrelsen for International Rekruttering og Integration 2019
[3] 34 pct. af kvinder fra MENAPT-lande mener, at det ikke er i orden, at deres datter bliver gift med en person med en anden religiøs overbevisning. Det tilsvarende tal for mænd er 25 pct, Udlændinge-og Integrationsministeriets Medborgerskabsundersøgelse for 2021, notat om religiøsitet og holdninger til ens barns valg af kæreste, ægtefælle og sex før ægteskab
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Forvaltningen arbejder videre med proces og ramme for handleplan med indarbejdelse af input og beslutninger fra udvalgets drøftelser på nærværende møde.
Såfremt der ved budgetforhandlingerne og i kommende integrationshandleplan prioriteres midler til at videreføre indsatsen, forelægges udvalget primo 2023 udkast til handleplan til godkendelse, som indeholder en udmøntning af de afsatte midler. Hvis der ikke opnås midler til en videreførelse af indsatsen, bortfalder grundlaget for forelæggelse af handleplan.
Marianne Becker Andersen / Lars Ethelberg Nielsen
Beslutning
Der blev begæret afstemning om indstillingen:
For stemte: 6 (A, B, C, F, V og Å)
Imod: 0
Undlod: 2 (Ø)
Dermed blev indstillingen godkendt.
Enhedslisten og Alternativet fremsatte følgende protokolbemærkning:
”Alle skal have retten til selv at vælge uddannelse, selv vælge de personer de ønsker at være sammen med - og helt generelt selv vælge det liv de ønsker at leve. I Enhedslisten og Alternativet vil vi rigtig gerne gøre op med social kontrol - det skal dog gælde alle steder i vores samfund.
De skal have retten til at vælge eget liv, uanset om de kommer fra Nørrebro eller Østerbro - om de hedder Anja, Fatima eller Thao. Vi kan derfor ikke stemme for denne efterretning der i så høj grad tager udgangspunkt i unge med ikke-vestlig baggrund. Vi er trætte af det evige politiske fokus på en bestemt gruppering, som vi er bekymret for desværre mere virker til bashing, og til at fremme en bestemt fortælling, fremfor at sikre alle får et frit liv.
På trods af at rapporten udelukkende er lavet med udgangspunkt i ikke-vestlige unge, viser den tydeligt at der også er social kontrol hos unge med dansk/vestlig oprindelse. Vi mener at vi fra politisk hold har et ansvar for at hjælpe alle unge - uanset deres etniske oprindelse.”