Rigsrevisionens beretning til Statsrevisionen om Beskæftigelsesministeriets implementering af reformer
Rigsrevisionen har netop offentliggjort en beretning, hvor de kritiserer Beskæftigelsesministeriets implementering af tre reformer.
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
-
at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager Rigsrevisionens beretning om Beskæftigelsesministeriets implementering af reformer til efterretning.
Problemstilling
Rigsrevisionen har taget initiativ til en undersøgelse af, hvor godt Beskæftigelsesministeriet har understøttet kommunerne i implementeringen af tre reformer. Beretningen er afleveret til Statsrevisorerne, som også har afgivet bemærkninger. Undersøgelsen vedrører tre reformer:
|
Reform |
Ikrafttræden |
Indhold |
|
Førtidspensions- og fleksjobreformen |
1. januar 2013 til 1. juli 2013 |
Unge kommer som udgangspunkt ikke længere på førtidspension, ressourceforløb indføres, og fleksjob gøres midlertidige for unge under 40 år. |
|
Kontanthjælps- reformen |
1. oktober 2013 til 1. juli 2014 |
Uddannelseshjælpen og uddannelsesfokus til alle unge under 30 år uden uddannelse blev indført. Betegnelserne jobparat og aktivitetsparat afløser matchkategorierne. |
|
Sygedagpenge- reformen |
1. juli 2014 til 5. januar 2015 |
Jobafklaringsforløb indføres for borgere med fem måneders sygdom, mens der ikke stilles centrale krav til borgere med ukomplicerede forløb og bor-gere med livstruende sygdomme. |
Løsning
Rigsrevisionen konkluderer, at Beskæftigelsesministeriet ikke har understøttet kommunerne tilstrækkeligt i implementeringen af reformerne.
Figuren viser, hvad landets jobcentre ser som forhindringer i implementeringen af reformerne. 0 betyder slet ikke hæmmende, 100 betyder meget hæmmende, de grå er områder, Beskæftigelsesministeriet har indflydelse på, mens de grønne er områder, Beskæftigelsesministeriet ikke har indflydelse på. Kritikken går især på to punkter:
-
Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet bekendtgørelser og vejledninger til reformerne for sent
-
Beskæftigelsesministeriet har ikke sikret, at kommunernes it-systemer har kunnet fungere ordentligt, inden reformerne er trådt i kraft.
Figur 1: Jobcentrenes vurdering af hvilke forhold, der har hæmmet implementeringen af reformerne
Kilde: Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse
Bekendtgørelser og vejledninger kommer for sent
Bekendtgørelser og vejledninger fra ministeriet hjælper kommunerne med at fortolke lovgivningen og konkretisere, hvordan den skal administreres korrekt. Ingen af de 65 vejledninger og bekendtgørelser, som fulgte de tre reformer, blev offentliggjort tidligere end syv dage før reformen trådte i kraft. 17 blev offentliggjort efter reformen trådte i kraft.
Manglende it-understøttelse
For at kommunerne kan tilpasse deres it-systemer (ydelsessystemer, økonomisystemer, sagsbehandlernes fagsystemer og journalsystemer) til reformerne skal Beskæftigelsesministeriet sikre, at deres system, Det Fælles Datagrundlag, samarbejder med kommunernes systemer. 61 procent af jobcentrene, Rigsrevisionen har spurgt i sin undersøgelse, vurderer, at it-understøttelsen af reformerne fungerede dårligt eller meget dårligt. 10 procent vurderede, at det fungerede meget godt eller godt.
Statsrevisorernes bemærkninger
|
Faktaboks 1: Statsrevisorerne |
|
Statsrevisorerne er medlemmer af Folketinget, der reviderer statens regnskaber og udtaler kritik af ministres embedsførelse, når en undersøgelse fra Rigsrevisionen berettiger det. |
Statsrevisorerne har kommenteret Rigsrevisions beretning. Deres kritik er gengivet i faktaboks 2.
|
Faktaboks 2: Statsrevisorernes kritik |
|
Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet først meget sent sørgede for et sikkert grundlag for kommunernes udmøntning af reformerne i praksis. Kom- munerne har derfor haft vanskeligt ved at sagsbehandle og yde borgerne en korrekt og effek- tiv vejledning i den første tid efter reformernes ikrafttræden.
Der er tale om komplekse og regeltunge reformer, så Beskæftigelsesministeriet burde i langt højere grad have levet op til Justitsministeriets anbefalinger om, at bekendtgørelser og vejled- ninger er klar i god tid før reformers ikrafttræden. Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstil- lende:
Statsrevisorerne finder, at det er vigtigt med stort fokus på og tilstrækkelig tid til implemente- ringsfasen i forbindelse med ny lovgivning. Stort fokus er nødvendigt for at sikre ejerskab hos de offentlige ansatte, der skal føre ny lovgivning ud i livet, og for at sikre, at borgerne ikke op- lever en fase med vilkårlig administration i forbindelse med overgang til ny lovgivning. |
Konsekvenser af utilstrækkelig hjælp til implementering af reformerne
I sin beretning beskriver Rigsrevisionen konsekvenserne af Beskæftigelsesministeriets utilstrækkelige hjælp til kommunerne. Konsekvenserne har været, at jobcentrene og forvaltningerne ikke kunne forberede sig på implementeringen og få afklaret spørgsmål, inden reformerne er trådt i kraft. Derudover betød problemer med driften af it-systemer meget spildtid, en del manuel registrering og udsættelse af samtaler med borgerne. Det har ført til, at borgerne har oplevet forsinket og forkert sagsbehandling, og at reformerne ikke er blevet fortolket ensartet i de forskellige kommuner.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Ingen videre proces.
Jacob Zeberg Eberholst / Marianne Becker Andersen
Beslutning
Indstillingen blev taget til efterretning.
SF, Enhedslisten og Socialdemokraterne afgav følgende protokolbemærkning:
"S, SF og Ø mener, at det er for dårligt, at Beskæftigelsesministeriet ikke har levet vejledninger og sørget for at IT systemet er up-to-date og kan håndtere reformerne og ser også, at Venstre regeringen forsætter i det spor med hensyn bl.a. vedtagelse af kontanthjælpsloftet, kravet om arbejde i 225 mm."
Venstre og Konservative afgav følgende protokolbemærkning:
"Venstre og Konservative er enige i Rigsrevisionens kritik - og håber, at de ansvarlige ministre i den pågældende periode, Mette Frederiksen og Henrik Dam Kristensen, tager kritikken til sig."