Implementering af ændringer i Lov om aktiv socialpolitik, herunder den skærpede rådighedssanktion

Resumé

Den 1. januar 2020 trådte nye regler i kraft indenfor sanktionsområdet, hvilket blandt andet betyder, at den skærpede rådighedssanktion er blevet udvidet, så den nu også omfatter aktivitetsparate borgere. Forvaltningen beskriver i denne indstilling, hvordan den skærpede rådighedssanktion foreslås implementeret i Københavns Kommune. Derudover beskrives hvordan en række øvrige ændringer i Lov om aktiv socialpolitik vil blive implementeret. Den skærpede rådighedssanktion og øvrige ændringer vil blive gennemgået på BIU møde den 2. marts 2020.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender forvaltningens indstilling til implementering af den skærpede rådighedssanktion.
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager model for implementering af en række øvrige lovændringer i Lov om aktiv Socialpolitik til efterretning.

Problemstilling

Folketinget vedtog den 20. december 2019 lovforslag L 66 om ændringer i Lov om aktiv socialpolitik og loven trådte i kraft den 1. januar 2020. Forslaget blev vedtaget med flertal fra S, V, DF, K og LA. Loven indeholder en række ændringer, som henholdsvis kan og skal implementeres. En af de mest centrale ændringer i loven er, at anvendelsesområdet for den skærpede rådighedssanktion er blevet udvidet.

Den skærpede rådighedssanktion

En skærpet rådighedssanktion er en sanktion, kommunen kan give en borger, hvis borgeren ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse, og borgeren samtidig med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud mm.

Sanktionen betyder, at borgeren i en periode på op til tre måneder som udgangspunkt mister sin ydelse, og alene får udbetalt ydelse for de dage, hvor borgeren opfylder sin rådighedsforpligtelse, hvilket konkret sker ved at borgeren møder op i en aktivitet (tilbud, samtaler eller fremmøde på jobcenteret) på alle hverdage. Hvis borgeren ikke møder op i aktiviteten i en hel kalendermåned, vil kommunen kunne lukke borgerens ydelsessag.

Den skærpede rådighedssanktion var også gældende før 1. januar 2020, men alene for job- og uddannelsesparate borgere.

De væsentligste ændringer efter 1. januar 2020 er, at den skærpede rådighedssanktion;

• er udvidet til også at omfatte aktivitetsparate borgere
• kan gives allerede anden gang borger får en sanktion og
• er gjort ægtefælleafhængig

Nedenfor illustreres forskellen før og efter 1. januar 2020 i forhold til den skærpede rådighedssanktion:

Forvaltningen har ikke præcise opgørelser over, hvor mange gange der er truffet afgørelse om skærpet rådighedssanktion efter de tidligere regler, men det vurderes at dreje sig om et meget begrænset antal. Efter januar 2020 er det forventningen, at der samlet set vil være flere borgere end tidligere, som vil få en skærpet rådighedssanktion, da sanktionen nu ikke kun gælder job- og uddannelsesparate, men også aktivitetsparate borgere. Det er dog ikke muligt fastslå, hvor ofte der vil blive truffet afgørelse om en skærpet rådighedssanktion fremadrettet, da reglerne er nye.

Betingelserne for at anvende den skærpede rådighedssanktion efter 1. januar 2020

Forinden kommunen træffer afgørelse om en skærpet rådighedssanktion, er det en betingelse, at kommunen har truffet mindst én eller flere afgørelser om sanktion og samtidig foretager en konkret vurdering af, om borgeren med sin adfærd har udvist manglende vilje til at stå til rådighed.

Det er desuden en betingelse for anvendelse af den skærpede rådighedssanktion, at borgeren er blevet vejledt om borgerens rettigheder og pligter i forbindelse med den første samtale. Kommunen skal derudover vejlede borgeren og dennes ægtefælle skriftligt om konsekvenserne, hvis borgeren igen ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse. Borgeren bliver således vejledt om den skærpede rådighedssanktion mindst to gange, før den kan anvendes.

Hvis en borger har fået en skærpet rådighedssanktion, vil borgeren alene kunne få udbetalt hjælp for de dage, hvor borgeren opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at deltage i en aktivitet. Samtidig med at kommunen træffer afgørelse om den skærpede rådighedssanktion skal kommunen derfor give borgeren en aktivitet, som borgeren skal møde i på alle hverdage.

Aktiviteten kan være fremmøde i et tilbud, daglige samtaler eller dagligt fremmøde i jobcenteret. Hvilken aktivitet borgeren skal tilbydes, er en konkret vurdering.

Løsning

Forvaltningen indstiller, at den skærpede rådighedssanktion som hovedregel først bliver anvendt, når en borger har fået flere afgørelser om sanktion, og at den skærpede rådighedssanktion kun undtagelsesvist gives allerede 2. gang, borgeren får en sanktion. Muligheden for at give sanktionen 2. gang forbeholdes således de situationer, hvor borgeren helt bevidst og åbenlyst modarbejder beskæftigelsesindsatsen.

Når en borger har fået en eller flere afgørelser om sanktion, som indikerer, at borgeren ikke overholder sin rådighedsforpligtelse, vil K-Kassen sende et advarselsbrev til borgeren samt borgerens ægtefælle. Forinden har K-Kassen været i dialog med jobcentrene i forhold til at undersøge om borgeren skal indstilles til en afgørelse om skærpet rådighedssanktion. Advarselsbrevet vil indeholde oplysninger om, at der er risiko for, at der i fremtiden træffes afgørelse om skærpet rådighedssanktion, hvis borgeren ikke ændrer sin adfærd. Formålet med at sende et advarselsbrev til borgeren og dennes ægtefælle er, at borgeren får mulighed for at rette op på sin adfærd og derved undgå en skærpet rådighedssanktion.

Derudover indstiller forvaltningen, at der indgås individuelle aftaler med borgerne i forhold til, hvilken aktivitet borgeren skal møde i under en skærpet rådighedssanktion. Den aktivitet borgeren skal tilbydes under en skærpet rådighedssanktion afhænger af, hvilken målgruppe borgeren tilhører, jf. nedenfor.

Aktivitetsparate borgere

Forud for en afgørelse om en skærpet rådighedssanktion skal kommunen altid vurdere, om sanktionen vil fremme borgerens rådighed. Alvorlige psykiske lidelser, store misbrugsproblemer og hjemløshed vil ofte betyde, at der ikke skal gives en rådighedssanktion.

Kommunen skal derudover i forbindelse med advarselsbrevet til den aktivitetsparate borger være opmærksom på, om borgeren har forstået den vejledning, der er givet. Vejledningen skal derfor gives under hensyn til borgerens forudsætninger, så det bedst muligt sikres, at borgeren kender til og forstår sine rettigheder og pligter.

For de aktivitetsparate borgere gælder desuden en regel om udvidet partshøring, hvilket betyder, at kommunen forud for en afgørelse om sanktion, skal forsøge at komme i personlig kontakt med borgeren med henblik på at vurdere, om den aktivitetsparate har haft en rimelig grund til at udeblive fra tilbuddet, samtalen mm.

Når der er truffet afgørelse om en skærpet rådighedssanktion, skal borgeren have en aktivitet, som borgeren skal møde op i på alle hverdage for at vise sin rådighedsforpligtelse.

Netop fordi gruppen af aktivitetsparate borgere ofte har så komplekse problemer, at de kun magter at være i et beskæftigelsesrettet tilbud få timer om ugen, er der behov for en særlig model for, hvordan de aktivitetsparate kan vise deres rådighed på alle hverdage, hvor der tages hensyn til borgerens udfordringer samtidig med, at borgeren bliver sikret en beskæftigelsesrettet indsats.

Aktivitetsparate borgere vil derfor efter en individuel vurdering i jobcenteret enten;

• fortsætte i det tilbud borgeren allerede er i hos en ekstern leverandør (f.eks. fire timer om ugen fordelt på to dage) og derudover møde op hos K-Kassen i centerindgangen hos jobcenteret de resterende tre dage, det vil sige en kombineret aktivitet eller
• møde alle hverdage hos K-Kassen i centerindgangen hos jobcenteret, og første gang borgeren møder hos K-Kassen, blive henvist til at tale med en jobkonsulent.

Den første mulighed sikrer, at borgere, der allerede er i et tilbud og får en skærpet rådighedssanktion, vil kunne forsætte heri samtidig med, at borgeren viser sin rådighed i jobcenteret. Den anden mulighed sikrer, at de borgere, som aldrig møder til samtaler eller tilbud, kan vise deres rådighed uden at kommunen skal betale for et tilbud, som borgeren med stor sandsynlighed ikke vil møde op i. 

Job- og uddannelsesparate borgere, herunder åbenlyst uddannelsesparate

Gruppen af job- og uddannelsesparate borgere vil under en skærpet rådighedssanktion kunne vise deres rådighed ved at møde op i en indsats, i samme ordning som den, der gælder i dag.

Job- og uddannelsesparate integrationsborgere vil kunne vise deres rådighed ved daglig deltagelse i program/undervisning

Øvrige lovændringer i Lov om aktiv socialpolitik (Aktivloven)

Nedenfor beskriver forvaltningen en række øvrige ændringer i Aktivloven, og hvordan forvaltningen vil implementere disse. Der er tale om følgende fem lovændringer:

1. Modtagere af hjælp skal sygemelde sig på den måde, som jobcenteret har anvist
2. Rimelige grunde for udeblivelse skal tænkes ind ved tilbud
3. Der skal ved første jobsamtale indgås aftale om jobsøgning og fastsættes frist for at joblogge
4. Mulighed for agterskrivelser og
5. Mulighed for udvidelse af månedsvis opgørelse af alle sanktioner

Ad 1) Jobcenteret anviser, hvordan borgeren skal sygemelde sig

Efter 1. januar 2020 er det i Aktivloven blevet præciseret, at borgeren skal sygemelde sig på den måde, jobcenteret har anvist, når borgeren skal møde f.eks. i tilbud. Borgeren vil kunne blive sanktioneret, hvis borgeren ikke sygemelder sig på den måde, jobcenteret har anvist.

Ifølge Bekendtgørelse om aktiv beskæftigelsesindsats har en borger pligt til straks at give jobcenteret besked, hvis borgeren bliver syg. Dog skal en borger i løntilskud også give besked om sygdom til arbejdsgiveren og dermed sygemelde sig to steder. Da løntilskud specifikt er nævnt i bekendtgørelsen, fortolker forvaltningen bestemmelsen vedrørende sygemelding således, at borgere der ikke er i løntilskud, alene skal sygemelde sig til jobcenteret og ikke arbejdsgiveren.

Konkret vil forvaltningen fortsætte med den nuværende praksis omkring sygemelding, som indebærer, at borgerne sygemelder sig til jobcenteret, og at borgere i løntilskud sygemelder sig til både jobcenteret og arbejdsgiver.

Ad 2) Rimelige grunde

Før 1. januar 2020 var der i Aktivloven en liste på 10 rimelige grunde til, at en borger kunne afslå et tilbud om arbejde eller undlade at deltage i en indsats.

Efter 1. januar 2020 er listen med rimelige grunde afskaffet. Kommunen skal dog stadig tage de 10 rimelige grunde i betragtning, men andre forhold vil nu også kunne udgøre rimelige grunde. Eksempelvis at borgeren skal til begravelse af en nærtstående eller til jobsamtale.

Da der ikke længere er en liste af rimelige grunde, kan der opstå en uensartet praksis på tværs af BIF.  

Konkret vil forvaltningen derfor holde sparrings- og opfølgningsmøder med jobcentrene og K-Kassen, hvor der sker videndeling på tværs af centrene. Endvidere vil cases om rimelige grunde indgå i BIF-uddannelsen.

Ad 3) Krav om jobsøgning og frist for at joblogge

Efter 1. januar 2020 skal kommunen ved første jobsamtale med jobparate og åbenlyst uddannelsesparate indgå en aftale om jobsøgningsaktiviteter.

Kommunen skal i samarbejde med borgeren tilrettelægge indholdet af aftalen ud fra en individuel og konkret vurdering af, hvad der er meningsfuldt i den enkelte borgers situation. Har borgeren ikke en rimelig grund til ikke at følge aftalen, skal kommunen træffe afgørelse om sanktion.  

Forvaltningen vurderer, at der kan opstå en uensartet praksis på tværs af BIF i forhold til, hvornår en borger har opfyldt kravene i jobsøgningsaftalen og til at joblogge.

Der er derfor behov for at fastsætte rammer for anvendelsen af bestemmelsen, så den bliver nemmere at administrere for jobkonsulenterne og dermed sikres ensartethed. Forvaltningen er opmærksom på, at der ikke kan opstilles helt faste rammer, da der altid skal være et individuelt konkret skøn.

Konkret vil forvaltningen arbejde videre med at fastsætte rammer for aftalen om jobsøgning og joblogning.

Ad 4) Agterskrivelse og afgørelse i ét

Fra 1. januar 2020 er det med lovændringen i Aktivloven blevet muligt for kommunerne at sende agterskrivelser.

Agterskrivelsen er en partshøring og en afgørelse i ét og samme brev. Agterskrivelsen vil udgøre den endelige afgørelse, som vil træde i kraft uden yderligere besked til borgeren, medmindre borgeren kommer med bemærkninger inden for en angiven frist.

Agterskrivelsen kan kun anvendes til de job- og uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate.

Det skal bemærkes, at BIU i 1. kvartal 2019 besluttede, at K-Kassen skulle ændre deres partshøringsbreve, så de blev mere borgervenlige.

K-Kassen oplyser desuden, at borgerne sender bemærkninger (partsindlæg)p i ca. 85 % af sagerne, inden der bliver truffet afgørelse, hvilket betyder, at K-Kassen i disse sager skal tage stilling til bemærkningerne og igen foretage en konkret vurdering af sagen inden der træffes en afgørelse Det vil derfor i langt de fleste sager ikke gøre sagsbehandlingstiden kortere at bruge agterskrivelser.

Konkret vil forvaltningen på baggrund af ovenstående fortsætte med nuværende praksis, som indebærer, at der ikke anvendes agterskrivelser på området.

Ad 5) Udvidelse af månedsvis opgørelse af alle sanktioner

Muligheden for at opgøre udeblivelser månedsvis i forbindelse med afgørelse om sanktioner er udvidet per 1. januar 2020 til at gælde alle sanktioner. Før lovændringen gjaldt dette kun for afgørelser om udeblivelser fra tilbud og ved afgørelse om den skærpede rådighedssanktion.

Forvaltningen påtænker ikke at anvende månedlige opgørelser af sanktioner. Begrundelsen er, at der i løbet af en måned kan blive truffet afgørelser om forskellige typer af udeblivelser, hvor kravene til om udeblivelserne kan sanktioneres er forskellige. En månedlig opgørelse vil medføre lange og komplicerede afgørelser til borgerne, fordi begrundelserne skal fremgå i ét og samme brev. Forvaltningen vurderer, at det ikke er borgervenligt.

Konkret vil forvaltningen på baggrund heraf fortsætte med nuværende praksis, som indebærer, at der ikke anvendes månedsvise opgørelser af sanktioner.

Økonomi

Det fremgår af lovforslaget, at forslaget samlet set skønnes at medføre mindreudgifter for kommunerne på 19,5 mio. kr. årligt. 

Forvaltningen har endnu ikke et præcist bud på de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Der er ikke nødvendigvis en besparelse i forhold til udbetaling af ydelser til borgerne. I forhold til den skærpede rådighedssanktion skyldes det blandt andet, at en ydelsessag alene kan lukkes, hvis borgeren ikke møder i en hel kalendermåned. Besparelsen i ydelsen vil derfor alene være for de dage borgeren ikke møder, hvilket måske kun er én dag.

Det er svært at give et præcist bud på, hvor mange borgere der vil få en skærpet rådighedssanktion, men det vil formentlig være flere borgere end hidtil, da de aktivitetsparate borgere nu også er omfattet af den skærpede rådighedssanktion.

Desuden skal forvaltningen gøre opmærksom på, at den nye lovgivning er administrativ tungere, da der skal sendes flere breve i form af advarselsbreve, partshøringsbreve og afgørelser om skærpet rådighedssanktion, dvs. afgørelser udover de almindelige sanktionsafgørelser.

Videre proces

Når BIU har godkendt ovenstående indstilling om implementering af den skærpede rådighedssanktion, vil forvaltningen tilrette relevante arbejdsgange og breve. Forvaltningen vil endvidere løbende følge op på implementering af bestemmelsen. Centralforvaltningen kontakter ligeledes jobcentrene og K-Kassen og orienterer dem om, på hvilke måder de øvrige lovændringer skal implementeres.

Forvaltningen har siden marts 2019 haft en forsøgsordning med ændrede arbejdsgange på sanktionsområdet i JKI og JKU. Forsøget indebærer et tættere samarbejde mellem K-Kassen og jobcentrene, herunder om det tættere samarbejde vil gøre en forskel i vurderingen af, om en sanktion vil fremme rådigheden for borgeren. BIU vil den 27. april 2020 få forelagt evaluering af forsøget.

Tanja Franck / Marianne Sørensen

SF fremsatte følgende ændringsforslag til indstillingens 1. at-punkt:

Fra

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender forvaltningens indstilling til implementering af den skærpede rådighedssanktion.

Til

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender forvaltningens indstilling til implementering af den skærpede rådighedssanktion, idet udvalget løbende orienteres om udviklingen i, hvor mange borgere der bliver påvirket af den skærpede rådighedssanktion samt orienteres forvaltningen arbejde med at fastsætte rammer for aftalen om jobsøgning og joblogging.

 

Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.

 

Der blev herefter begæret afstemning om indstillingens reviderede 1. at-punkt:

For: 8 (A, B, C, F, V og Å)

Imod: 3 (Ø)

Undlader: Ingen.

Dermed blev indstillingens 1. at-punkt godkendt.

 

Indstillingens 2. at-punkt blev derefter taget til efterretning.

 

Enhedslisten fremsatte følgende protokolbemærkning:

”Enhedslisten stemmer imod ny lovgivning om forenkling af sanktionsregler. Kommunen har mulighed for en skærpet rådighedsforpligtigelse overfor de aktivitetsparate borgere. Hvis en borger ikke møder op to gange, er det muligt at bruge skærpet sanktionering. Sanktionen betyder, at borgeren i en periode på op til tre måneder, kan miste sin ydelse, og alene får udbetalt ydelse for de dage, hvor borgeren opfylder sin rådighedsforpligtelse. Det betyder at borgeren skal møde op i en aktivitet på alle hverdage. Enhedslisten er bekymret for at det vil ramme de mest udsatte borgere. Man regner med en besparelse på 19 millioner på landsplan - bl.a. på mindre udbetalinger.”

 

SF fremsatte følgende protokolbemærkning som Alternativet tilsluttede sig:

”SF og Alternativet bakker ikke op om lovændringen, som vi frygter, vil ramme de forkerte ledige. Denne implementering sikrer så vidt muligt, at sanktionering ikke sker, hvis borgeren kommer længere væk fra arbejdsmarkedet af det, og derfor kan vi godt bakke op om indstillingen.”