Risikostyring i København

Økonomiforvaltningen indstiller overfor Beredskabskommissionen, 

1. at det godkendes at Københavns Brandvæsen udarbejder et beslutningsoplæg til, hvordan risikostyring og sikringsområdet, herunder rådgivning og overvågning, kan forankres i Københavns Brandvæsen som den koncernenhed, der på tværs af kommunens forvaltninger løser opgaver i relation til beredskab og sikkerhed.
2. at det godkendes at Beslutningsoplægget udarbejdes i samarbejde med de relevante forvaltninger og forankres i Effektiviseringsarbejdsgruppen med henblik på vedtagelse i Beredskabskommissionen og Borgerrepræsentationen, således at evt. investeringer og effektiviseringer kan indgå i budget 2015.

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads. Alligevel er den samlede risikostyring i kommunen, når det handler om sikkerhed og sikring, decentralt forankret uden den nødvendige koordination i forhold til det samlede beredskab for kommunen.

Den enkelte forvaltnings- og institutionsleder er et langt stykke hen ad vejen overladt til selv at sætte sig ind i forskelligartede beredskabs- og sikkerhedsmæssige forhold for forvaltningen eller institutionen. Dette risikerer at medføre spild i form af unødige indkøb, uensartede serviceaftaler og værdifuld ledelsestid. Samtidig betyder de decentrale beslutningsprocesser, at potentialet i en samlet beredskabsfaglig koordinering og risikostyring i Københavns Kommune ikke indfries.

Det vurderes, at der er tale om et ikke ubetydeligt effektiviseringspotentiale i forhold til institutionernes tidsforbrug og indkøb af sikrings- og beredskabsmateriel. Samtidig med at en målrettet helhedsorienteret indsats på sikrings- og sikkerhedsområdet vil kunne bidrage positivt til reduktion af kommunens forsikringsudgifter.

Grundlaget for en forbedret risikostyring i kommunen findes allerede i dag. Københavns Kommune har gennem Beredskabspolitikken og Plan for Fortsat Drift givet Københavns Brandvæsen ansvaret for at sikre en fortsat og stabil drift i Københavns kommune – samt understøtte at forvaltningerne har den fornødne og robuste planlægning til at håndtere kriser. Ligesom Københavns Brandvæsen som en døgnåben aktør har mulighed for at understøtte arbejdet med at skabe en tryg og sikker by.

Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at Københavns Brandvæsen får ansvaret for den overordnede risikostyring. Det vil omhandle alle de områder, hvor kommunens forvaltninger og institutioner i dag bruger økonomi og ressourcer på at sikre sig mod skader (jf. bilag 1).

Ved at lade Københavns Brandvæsen have ansvaret for den tværgående risikostyring i Københavns Kommune udnyttes Københavns Brandvæsens døgnbemandede vagtcentral, stående styrke og administrative ekspertise, der kan bidrage til at løse en lang række opgaver for kommunen, fx overvågning, forebyggende opgaver, beredskabsplanlægning, rådgivning i tryghed og sikkerhed mv. Københavns Brandvæsen råder derudover over et konkurrencedygtigt uddannelsescenter, der bl.a. har ekspertise i rådgivning samt et serviceværksted.

Det betyder, at Københavns Brandvæsen med ansvaret for kommunens risikostyring kan have følgende opgaver:

• Beredskabsplanlægning og rådgivning i tryghed og sikkerhed
• Rådgivning vedr. installation og drift af tyverialarmer, brandalarmer, videoovervågningsudstyr
• Kontrolcentral til overvågning af tyverialarmer/videoovervågning/tekniske alarmer, herunder overvågning af kommunens bygninger til bl.a. forebyggelse af skader mv. (hærværk, vandmålere, elevatorer, toiletter mv.) Overvågning af tunnel- og infrastruktur
• Administration og service af kommunens nøglebokse
• Vægtertjeneste på tværs af kommunen, herunder rundering i bygninger, lukkebesøg
• Skadeforebyggende tiltag – afdækning af ruder, døre etc.
• Indkøb og service af beredskabsmateriel i kommunens institutioner, herunder fx udarbejdelse af beredskabsplaner
• Forebyggelses- og godkendelsessyn (brandmateriel, legepladser, forsikringssager mv.)
• Førstehjælpskurser
• Forsikringsområdet
• Omlægning af alarmforbindelser
• Uddannelse af ledere i beredskabshåndtering. 

Der skal ske en koordinering med KEjd i forhold til de opgaver, der indgår i arbejdet med en fælles Facility Management løsning for Københavns Kommune.

På baggrund af et foreløbigt skøn vurderes det, at der er et effektiviseringspotentiale på driften ved en ny organisering af området. Hertil skal tillægges de forsikringsmæssige fordele, der vil være ved en øget sikring af kommunens bygninger og materiel. En øget og mere systematisk forebyggende indsats vil medføre færre skader, som er forbundet med store omkostninger for kommunen.

For at kunne indhøste denne effektivisering er der behov for at styrke analyse- og rådgivningskapaciteten i Københavns Brandvæsen. Under afdækningen vil der blive udarbejdet nærmere estimater for de samlede økonomiske konsekvenser ved en forankring i Københavns Brandvæsen, herunder behov for at styrke analysekapaciteten. Det vurderes, at forslaget understøtter de tanker, der tidligere har været omkring Facillity Management, men samtidig sikrer en beredskabsfaglig forankring.

Københavns Brandvæsen vil i samarbejde med de relevante forvaltninger, herunder KEjd, udarbejde et beslutningsoplæg til, hvordan risikostyring og sikringsområdet, herunder rådgivning og overvågning, kan forankres i Københavns Brandvæsen som den koncernenhed, der på tværs af kommunens forvaltninger løser opgaver i relation til beredskab og sikkerhed.
Beslutningsoplægget vil blive forankret i Effektiviseringsarbejdsgruppen med henblik på vedtagelse i Beredskabskommissionen og Borgerrepræsentationen, således at evt. investeringsbehov og effektiviseringer kan indgå i budget 2015.

Følgende hovedaktiviteter forventes afdækket i det videre arbejde:

• Overblik over forvaltninger, enheder og institutioners forbrug af sikringsydelser, herunder mulige rationaliseringsgevinster ved fx at samle driften af tyverialarmer, brandalarmer, videoovervågningsudstyr, indkøb og service af beredskabsmateriel i kommunens institutioner, nøglebokse, mv. Herunder rationalet ved at integrere forebyggelses- og godkendelsessyn (brandmateriel, legepladser, forsikringssager mv.) i sikringsindsatsen.
• Sikringstiltag der kan medvirke til at nedbringe den samlede forsikringspræmie for Københavns Kommune, fx overvågning af kommunens bygninger til bl.a. forebyggelse af skader mv. (hærværk, vandmålere, elevatorer, toiletter mv.). Vægtertjeneste på tværs af kommunen, herunder rundering i bygninger, lukkebesøg. Skadeforebyggende tiltag – afdækning af ruder, døre etc.
• Sikringstiltag, der kan understøtte en øget robusthed i forvaltninger, enheder og institutioner, fx i forhold til øget viden om førstehjælp, uddannelse af ledere i beredskabshåndtering, øget samarbejde om overvågningsopgaver, vagtcentralydelser, telefonbetjening uden for normal åbningstid, mv.

Forventet ressourcetræk
Det forventes, at forvaltningerne skal afsætte 0,1-0,2 årsværk over det kommende år til afdækningen, samt assistance for samlet 0,4 årsværk fra ØKF, svarende til to medarbejdere der afsætter 0,2 årsværk (ca. en dag ugentligt) til opgaven. Brandvæsenet bidrager med egenfinansiering og afsætter samlet 1-2 årsværk til opgaven.