Mødedato: 31.08.2011, kl. 13:15
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Medlemsforslag om omdannelse af kommunale daginstitutioner til selvejende daginstitutioner

Se alle bilag
Udvalget skal tage stilling til medlemsforslag om omdannelse af kommunale daginstitutioner til selvejende daginstitutioner.

Indstilling og beslutning

Rasmus Jarlov (C) har pr. mail den 19.8.2011 på vegne af Konservative og Dansk Folkeparti anmodet om, at følgende forslag sættes på dagsordenen til Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 31.8.2011:

Det foreslås, 

1. at forvaltningen fremlægger forslag om at ændre kommunens regler for omdannelse af kommunale daginstitutioner til selvejende institutioner, så der kun kræves 60% flertal i forældrerådet frem for i dag enighed mellem forældrerådet og personalet.
MOTIVERING:
Som rammerne er i dag for omdannelse af kommunale daginstitutioner til selvejende institutioner kræves der enighed mellem forældrerådet og personalet, jf. vedlagte vejledning herom, som BUU fik forelagt i forbindelse med beslutningen om etablering af klynger og netværk på mødet den 1.9.2010.

For at fremme mulighederne for forældrene for at etablere selvejende institutioner foreslår vi, at reglerne for omdannelse til selvejende institutioner ændres, så der kun kræves 60% flertal i forældrerådet.

Beslutning

Medlemsforslaget blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 3 medlemmer: C, O og V
Imod stemte 7 medlemmer: A, F og Ø.
Til top