Kvalitetsrapport for folkeskolerne 2013

Udvalget skal tage stilling til den kommunale kvalitetsrapport for folkeskolerne for 2013.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget anbefaler over for Borgerrepræsentationen,

1. at Kvalitetsrapport 2013 for Københavns Kommunes folkeskoler godkendes

Københavns Kommune udarbejder hvert år en kvalitetsrapport for det kommunale skolevæsen om skolernes faglige niveau mv. Rapporten beskriver fremgange og udfordringer i skolernes udvikling.

Københavns Kommunes kvalitetsrapport på skoleområdet giver politikere samt eksterne interessenter et samlet overblik over den københavnske folkeskoles faglige kvalitet. Rapporten viser bl.a., hvordan det går med udviklingen på de forskellige skoler inden for en række områder. Dermed udgør rapporten et samlet vidensgrundlag for de politiske drøftelser i udvalget og den politiske styring af skoleområdet. 

Der er ligeledes udarbejdet en lokal kvalitetsrapport for hver af kommunens folkeskoler. Dette er sket i modsætning til sidste år, hvor der som en del af afbureaukratisering på baggrund af ansøgning via udfordringsretten og beslutning i BUU (13.6.2012) ikke blev uadarbejdet særskilte rapporter for hver enkelt skole. De lokale kvalitetsrapporter er i år behandlet i skolebestyrelserne og vil efterfølgende kunne give forældre m.fl. et indblik i den enkelte skoles virksomhed, særlige profil mv. De lokale kvalitetsrapporter bidrager ligeledes til det vidensgrundlag, som ligger til grund for den systematiske, tillidsbaserede dialog mellem områdechefer og skolernes ledelser. Kvalitetsrapporterne for de enkelte skoler samt de tilhørende udtalelser fra skolebestyrelserne kommer til at ligge på den enkelte skoles hjemmeside.

Rapporten er opbygget på baggrund af Københavns Kommunes fire styringsdimensioner. Her er de to dimensioner faglig kvalitet og oplevet kvalitet udtrykt via de fem pejlemærker, som BUU besluttede 26.2.2013. De sidste dimensioner i firefeltsmodellen, Attraktiv arbejdsplads og Styr på økonomien, udgør hver et selvstændigt afsnit. Nedenfor redegøres for rapportens hovedresultater ud fra de fire styringsdimensioner.

I forhold til sidste års kvalitetsrapport er det overordnede design og koncept fastholdt. Der er dog en række mindre ændringer. Disse ændringer er primært foretaget i afsnittet Chancelighed, hvor der grundet kvaliteten af data er udeladt tabeller med socioøkonomiske karakterer. I stedet er fokus på de 20 procent fagligt svageste elever (i lighed med afrapporteringen af de politiske pakker) samt på de elever, der opnår mindre end 2 ved afsluttende prøver i dansk og matematik. Der er ligeledes medtaget en figur, der viser, hvor mange elever, der udebliver fra de afsluttende prøver. Resultater fra trivselsmålingen for medarbejdere er ligeledes medtaget i årets rapport (under afsnittet Attraktiv arbejdsplads). Herudover er rapporten i 2013 strømlinet således, at der er medtaget flere søjlediagrammer end sidste år.

De politisk besluttede pejlemærker for den københavnske folkeskole harmonerer med de tre resultatmål, som er besluttet i regi af Folkeskolereformen. Intentionerne i Folkeskolereformen i forhold til kvalitetsrapporten er i Kvalitetsrapport 2013 forsøgt imødekommet ved i høj grad at fokusere på resultaterne og udviklingen i disse, som indikatorer for, hvordan udviklingen er inden for de forskellige pejlemærker. Der vil dog i 2014 ske en øget tilpasning, når folkeskolereformen også vil betyde ændringer i rammerne for Kvalitetsrapporten.

Hovedresultater

Rapporten viser en positiv udvikling på en lang række centrale områder:

Faglighed: Der er en mindre fremgang på det samlede gennemsnit ved Folkeskolens afsluttende prøver (efter en markant fremgang fra 2011-12). Der er fremgang på seks ud af otte discipliner i de bundne prøvefag. Der er ikke længere skoler med under 4 i gennemsnit og der er flere skoler, der performer i toppen. 

Ungdomsuddannelse: Data fra i år er pt. ikke tilgængelig, hvorfor konklusionen er foretaget på baggrund af sidste års data. Der var en mindre stigning i andelen af elever, der var i ungdomsuddannelse efter 11 måneder. Efter fem år havde 81 % af eleverne gennemført en ungdomsuddannelse. Der var således en udfordring i forhold til at nå den nationale målsætning om, at 95 % får en ungdomsuddannelse.

Chancelighed: De tosprogede elever klarer sig som samlet gruppe dårligere ved afgangsprøven i 2013 end i 2012 (på trods af en samlet fremgang for alle elever). Særligt de tosprogede drenges faglige præstationer ved afgangsprøven er dårlige. Til gengæld er der fremgang på 33 skoler for de 20 procent fagligt svageste (mod tilbagegang på 21 skoler).

Trivsel: Mobbeprocenten er samlet set faldet med et procentpoint fra 10,2 til 9,2. Sammenlignet med udviklingen gennem den seneste årrække er det et markant fald. Elevernes fravær ligger relativt stabilt på et niveau, der er lidt højere end landsgennemsnittet.

Tillid og attraktivitet: Der er en mindre stigning i andelen af forældre, der vælger deres distriktsskole (fra 49,2 til 51,3 procent). Privatskolefrekvensen ligger nogenlunde fast på ca. 25 procent, dog med et mindre fald, så den for første gang i fire år er tilbage på niveau med skoleåret 2008/09.

Attraktiv arbejdsplads: Der er en positiv udvikling i forhold til sygefraværet, da det gennemsnitlige sygefravær for folkeskolelærere faldt fra 12,2 dage i 2011 til 11,6 i 2012. Samarbejdet med nærmeste leder samt feedback på ens arbejde er områder i trivselsundersøgelsen, hvor der er stor forskel på svarene på de forskellige skoler og dermed et forbedringspotentiale på en række skoler.

Styr på økonomien: Det generelle billede er, at skolerne er blevet bedre til at styre deres økonomi, hvilket har resulteret i, at skolernes økonomi samlet set er blevet mærkbart forbedret. Der findes dog fortsat enkelte skoler, som har en svag økonomi. Der er syv skoler, der er på økonomisk handleplan.

Opfølgning på Kvalitetsrapportens resultater

Samlet set er det en positiv udvikling, der præsenteres i kvalitetsrapporten i år.

Kvalitetsrapporten for 2013 viser i lighed med sidste års rapport, at en af de største udfordringer er at skabe chancelighed, særligt for de tosprogede drenge, og sikre, at de københavnske elever er rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Disse udfordringer adresseres af en række indsatser knyttet til de politisk vedtagne indsatsområder (fagligheds-, integrations- og tidlig indsats- og inklusions­pakken), se seneste afrapportering på BUU-mødet den 9.10.2013 (2013-0225327).

Elementerne i folkeskolereformen vil dog også være nyttige både for de fagligt stærke og de fagligt svage elever. Således er der eksplicit fokus på elevernes læringsmål og opfølgning på deres konkrete resultater med nye nationale Fælles Mål. I København vil arbejdet med at bruge læringsmålene i praksis blive understøttet af det faglige implementeringskorps og udviklingen af medarbejdernes teamsamarbejde med læringsmål som omdrejningspunkt. Reformens intention om at gøre læringen mere konkret og praktisk vil også være særlig nyttig for de fagligt svage elever, og der er særligt fokus på at bruge de mange læringsarenaer udenfor skolen, som København som hovedstad kan byde på.

Forvaltningen følger op på den overordnede kvalitetsrapport samt på de enkelte skolers kvalitetsrapport i løbet af det næste kvartal. Her bruges kvalitetsrapporten sammen med andet data som grundlag for systematisk ledelsesdialog igennem hele ledelseskæden. Ledelsesdialogen sikrer stærkt og fortsat ledelsesfokus på faglige resultater og faglig udvikling, men ledelsesdialogen opsamler og synliggør også, hvor der er behov for support til det lokale arbejde på skolerne.

Helt konkret benyttes den enkelte skoles kvalitetsrapport i kvalitets- og supportsamtalerne, der afholdes omkring december 2013, mellem skolelederne og disses områdechefer og områdernes tværfaglige chefer. I samtalerne gennemgås de faglige resultater i rapporterne og der stilles særlige spørgsmål til de områder, hvor den enkelte skole har resultater, der er bekymrende, ligesom der sættes fokus på de generelle udfordringer i København. I forlængelse af samtalen udfylder skoleledere og områdechefer et skema, der ligger til grund for de videre foranstaltninger, som fx kan være øget støtte fra området, fra de tværfaglige supportfunktioner eller fra forvaltningen i øvrigt.

Resultater fra kvalitetsrapporten benyttes videre i resultatsamtalerne mellem skolelederne og områdechefer, hvor der følges op på de aftaler, der er indgået i kvalitets- og supportsamtalerne, og der evt. indgås nye aftaler. Det er ligeledes i resultatsamtalerne, at områdechefen indstiller skoleledelserne til resultatløn, som den endelige opfølgning af sidste års resultater.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Såfremt BUU godkender Kvalitetsrapporten for 2013, videresendes den til behandling i Borgerrepræsentationen.
                


                         Else Sommer                /Camilla Niebuhr

Indstillingen blev godkendt.