Fremtidige fokuspunkter mellem SOF og BUF - FÆLLESMØDE BUU, SUD

I forlængelse af Programmet for bedre samarbejde mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen, der har medført rettidige og koordinerede indsatser til gavn for børnene og de unge, vil de to forvaltninger forsætte arbejdet på områderne for udsatte børn 0-5 år samt børn og unge med handicap 0-25 år.

1. at Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget godkender, at forvaltningerne arbejder videre med konkrete løsningsforslag på de identificerede udfordringer på henholdsvis områderne for udsatte børn 0-5 år og børn og unge med handicap 0-25 år

I 2012 blev der igangsat et fælles program, ’Bedre samarbejde mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen’, der skulle ændre på samarbejdspraksis og skabe helhed i indsatserne omkring forvaltningernes fælles børn på skoleområdet. I forlængelse af strukturudvalgets arbejde besluttede Økonomiudvalgte den 30. januar 2013, at der skulle udarbejdes forslag til, hvordan konkrete snitfaldeudfordringer mellem forvaltningerne i forhold til børn med særlige behov kan forbedres.

Med programmet er udvalgene og forvaltningerne allerede godt i gang med at skabe løsninger på snitfladeudfordringer på skoleområdet til gavn for børnene og de unge. Programmet har således sikret videndeling og gennemsigtighed i sagsgange, tydeliggørelse af roller og ansvar mellem de involverede fagpersoner samt tæt og løbende samarbejde og koordination via ressourcecentre, aftaleforum og det fælles sagsforløb. Den 22. maj 2013 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget, at det positive samarbejde fra programmet skal videreudvikles i forhold til målgrupperne udsatte børn på 0-5 års området samt børn og unge med handicap på 0-25 års området.

Udfordringerne på disse områder ligner langt hen ad vejen dem, programmet har arbejdet med. Men da rammer og indsatser er forskellige på henholdsvis skole- og daginstitutionsområdet og på handicapområdet, vil det kræve en tilpasning af programmets løsninger og positive erfaringer til områdernes særlige forhold og udfordringer. De målgruppespecifikke udfordringer er nu identificeret, og der vil fremover blive arbejdet med at finde konkrete løsningsforslag, der kan tage hånd om disse udfordringer. Ud over erfaringerne fra programmet på skoleområdet med fx aftaleforum og fælles sagsforløb, vil de erfaringer, der er gjort med fx socialrådgivere i daginstitutioner og det styrkede samarbejde mellem BFCK og Sundhedsplejen, blive tænkt med ind i arbejdet.

Målene for det videre arbejde vil, i lighed med programmet, være:

• Børn, unge og forældre skal opleve en samlet indsats med udgangspunkt i barnet og familiens behov
• Klar og tydelig kommunikation med familien, hvor kommunen taler med én stemme
• Børn, unge og forældre skal opleve mindst mulig ventetid forbundet med t få de relevante og koordinerede sociale, pædagogiske og undervisningsmæssige indsatser
• En fælles og koordineret indsats for barnet skal sikre sammenhæng i sociale, pædagogiske og undervisningsmæssige indsatser
• Ressourcer på tværs af forvaltninger skal udnyttes effektivt.

For at skabe det bedste udgangspunkt for at videreføre det positive samarbejde har forvaltningerne identificeret fem indsatsområder i forhold til målgrupperne udsatte børn 0-5 år samt børn og unge med handicap 0-25 år, som forvaltningerne særligt skal have fokus på i det videre arbejde med snitfladeudfordringerne mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen:

1.    Koordination og kommunikation

Der er ofte mange fagpersoner omkring børn og unge, som er socialt udsatte eller har et handicap, og deres familier. Ud over pædagoger og lærere, kan der fx være tilknyttet en psykolog eller talehørepædagog, og hvis barnet også får en sag i Socialforvaltningen, bliver familien mødt af mange forskellige professionelle i forskellige kontekster. For at kunne yde en helhedsorienteret indsats på tværs af de mange fagpersoner og organisatoriske skel er der behov for at finde løsningsmodeller, der skal sikre en systematisk koordinering og videndeling på tværs af fagpersonerne i Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen med klare og tydelige rolle- og ansvarsfordelinger. Derudover skal der skabes en øget fælles forståelse og retning for indsatserne i henholdsvis Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen.

2.      Overblik over tilbud og ydelser

Såvel Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen, regionen som den frivillige sektor udbyder tilsammen mange tilbud, rådgivning- og vejledningsydelser samt kurser til børn, unge, forældre og personale. Der er behov for at udvikle løsninger, der giver et samlet overblik over og kendskab til tilbud i forvaltningerne, regionen og i de større frivillige organisationer, så det er tydeligt for professionelle og borgere, hvor de kan rette henvendelse om bestemte ydelser. I den forbindelse vil forvaltningerne også foretage en samlet vurdering af, om vi har de rette tilbud på hylderne (set i forhold til behov og effekt) samt sikre, at der ikke er overlappende tilbud, at der er ensartet serviceniveau på tværs af byen, samt at ressourcerne på tværs af forvaltningerne anvendes mest hensigtsmæssigt.

3.      Forældresamarbejdet

Forældre er nøglepersoner i børn og unges liv og er en vigtig ressource i forhold til at skabe en positiv udvikling for deres børn. Det er derfor afgørende med et velfungerende forældresamarbejde. Da mange fagpersoner er involveret i forældrearbejdet, er der behov for en afklaring og tydeliggørelse af ansvarsområder i forhold til forældresamarbejdet på tværs af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen. Herudover skal der findes løsninger på, hvordan behovet for kompetenceudvikling i forhold til forældresamarbejde/-partnerskaber med fokus på metoder til forældreinddragelse og at yde hjælp til selvhjælp bedst imødekommes på tværs af fagområder.

4.      Underretninger på 0-5 årsområdet

Socialforvaltningen modtager i dag en relativt lille andel af deres underretninger fra daginstitutioner, herunder dagplejen, og sundhedsplejen (henholdsvis 4 og 2 % af alle underretninger), og andelen har været stabil gennem de seneste år. For at kunne sikre at endnu flere udsatte børn og unge får en tidlig indsats er der behov for hos pædagoger, dagplejere og sundhedsplejersker at øge viden om og kendskab til, hvad det betyder at underrette Socialforvaltningen. 

5.      Overgang til voksenlivet for unge med handicap 16-25 år

Unge med handicap oplever nogle særligt sårbare perioder i overgangen til voksenlivet. Fx overgår de, når de bliver 18 år fra børne- til voksenbestemmelser og får dermed mindre støtte i Socialforvaltningen. Samtidig har de ikke længere mulighed for bistand og støtte fra psykologer, talehørelærer, fysio- og ergoterapeuter mm. i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Der er behov for en kortlægning af, hvad vi tilbyder unge i overgangen til voksenlivet samt en vurdering af, om forvaltningernes tilbud hænger godt nok sammen – set ud fra de unge og familiernes perspektiv.