Investeringskatalog 2009
Investeringskatalog 2009
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 30. april 2008
3. Investeringskatalog 2009 J.nr. 2008-30852
Børne-
og Ungdomsudvalgets skal behandle udvalgets bidrag til investeringskataloget
for 2009.
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, 1. at udvalget godkender vedlagte investeringsforslag som Børne- og Ungdomsudvalgets bidrag til investeringskatalog 2009 |
Børne- og
Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 30. april 2008 Indstillingen blev godkendt. |
Problemstilling
Med ØU 51/2008 besluttede
Økonomiudvalget, at der skulle afsættes en investeringspulje på 100 mio. kr.,
med 85 mio. kr. til anlæg og 15 mio. kr. til service. Alle udvalgene skal på
denne baggrund indberette investeringsforslag til et samlet katalog, som vil
blive lagt op til Økonomiudvalgets behandling i juni 2008 og efterfølgende i
forbindelse med budgetforhandlingerne.
Løsning
Forvaltningen har udarbejdet 2 forslag.
· Fornyelse af Børne- og Ungdomsforvaltningens informations- og IT-infrastruktur (bilag 1)
Forslaget vil give bedre integration mellem nationale og lokale offentlige informationer, som f.eks. den nationale borgerportal borger.dk. Forslaget er endvidere en kvalitetsudvikling af borgernes muligheder for digitale selvbetjenings-, dialog- og høringsmuligheder. Projektet vil give en tilgængelig, sammenlignelig og rettidig information om forvaltningens serviceydelser.
· Udskiftning af kølereoler i skoleboderne (bilag 2)
Forslaget vil udskifte samtlige kølereoler i skoleboderne til nye. Denne udskiftning vil have et lavere energiforbrug, og derved være med til at nedbringe udgiften på skolerne til energi.
Økonomi
Fornyelse af den digitale informations- og IT-infrastruktur giver et gennemsnitligt afkast på kr. 2.001.500 over 10 år.
Udskiftningen af kølereoler i skoleboderne genererer ikke et overskud over 10 år, men et samlet underskud på kr. 338.000. Forslaget vurderes alligevel at være interessant for forvaltningen, idet nedgangen i energiforbruget er en afledt positiv effekt af forslaget.
Videre
proces
Investeringsforslagene vil indgå i investeringskatalog 2009, som forelægges Økonomiudvalget i forbindelse med indstillingen omkring budget 2009. Investeringsplanen vil efter behandling i Økonomiudvalget indgå i budgetforhandlingerne.
Bilag
1. Fornyelse af Børne- og Ungdomsforvaltningens informations- og IT-infrastruktur.
2. Udskiftning af kølereoler i skoleboderne.
Else Sommer Georg Bartholdy