Mødedato: 30.04.2008, kl. 16:00

Investeringskatalog 2009

Se alle bilag

Investeringskatalog 2009

Børne- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 30. april 2008

 

 

3.      Investeringskatalog 2009  J.nr. 2008-30852

 

 

 

Børne- og Ungdomsudvalgets skal behandle udvalgets bidrag til investeringskataloget for 2009.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1.                  at udvalget godkender vedlagte investeringsforslag som Børne- og Ungdomsudvalgets bidrag til investeringskatalog 2009

 

Problemstilling

Med ØU 51/2008 besluttede Økonomiudvalget, at der skulle afsættes en investeringspulje på 100 mio. kr., med 85 mio. kr. til anlæg og 15 mio. kr. til service. Alle udval gene skal på denne baggrund indberette investeringsforslag til et samlet katalog, som vil blive lagt op til Økonomiudvalgets behandling i juni 2008 og efterfølgende i forbindelse med budgetforhandlingerne.

Løsning

Forvaltningen har udarbejdet 2 forslag.

 

·        Fornyelse af Børne- og Ungdomsforvaltningens informations- og IT-infrastruktur (bilag 1)

 

Forslaget vil give bedre integration mellem nationale og lokale offentlige informationer, som f.eks. den nationale borgerportal borger.dk. Forslaget er endvidere en kvalitetsudvikling af borgernes muligheder for digitale selvbetjenings-, dialog- og høringsmuligheder. Projektet vil give en tilgængelig, sammenlignelig og rettidig information om forvaltningens serviceydelser.

 

·        Udskiftning af kølereoler i skoleboderne (bilag 2)

 

Forslaget vil udskifte samtlige kølereoler i skoleboderne til nye. Denne udskiftning vil have et lavere energiforbrug, og derved være med til at nedbringe udgiften på skolerne til energi.

 

Økonomi

Fornyelse af den digitale informations- og IT-infrastruktur giver et gennemsnitligt afkast på kr. 2.001.500 over 10 år.

Udskiftningen af kølereoler i skoleboderne genererer ikke et overskud over 10 år, men et samlet underskud på kr. 338.000. Forslaget vurderes alligevel at være interessant for forvaltningen, idet nedgangen i energiforbruget er en afledt positiv effekt af forslaget.

 

 

 

Videre proces

Investeringsforslagene vil indgå i investeringskatalog 2009, som forelægges Økonomiudvalget i forbindelse med indstillingen omkring budget 2009. Investeringsplanen vil efter behandling i Økonomiudvalget indgå i budgetforhandlingerne.

 

Bilag

1.      Fornyelse af Børne- og Ungdomsforvaltningens informations- og IT-infrastruktur.

2.      Udskiftning af kølereoler i skoleboderne.

 

 

                             Else Sommer              Georg Bartholdy

 

 



 

Til top