Mødedato: 30.01.2008, kl. 16:00

Ny skolemadsordning - udvælgelse af madskoler

Se alle bilag

Ny skolemadsordning - udvælgelse af madskoler

Børne- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 30. januar 2008

 

 

13.      Ny skolemadsordning - udvælgelse af madskoler  J.nr. 2007-93428

 

 

 

Børne- og Ungdomsudvalget skal træffe beslutning om, hvilke to skoler der skal være madskoler.

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at                            Amager Fælled Skole og Gasværksvejens Skole bliver madskole

 

PROBLEMSTILLING

Med budgettet for 2008 blev det besluttet at udvikle og implementere en ny skolemadsordning i Københavns Kommune (se kort beskrivelse af ny skolemad bilag 1). Som en del af den nye skolemadsordning skal fem skoler være madskoler. Se bilag 2 for en beskrivelse af madskolekonceptet. De tre heldagsskoler bliver madskoler, og der skal derfor vælges yderligere to skoler, som kan blive madskoler.

 

LØSNING

For at sikre at erfaringerne fra madskolerne kan inspirere de omkringliggende skoler, har et kriterium for udvælgelse været, at madskolerne skal fordeles i forskellige distrikter. De tre heldagsskoler ligger i Distrikt Østerbro, Nørrebro og Vanløse/Brønshøj-Husum. De øvrige fem distrikter er derfor blevet spurgt, hvilke skoler i deres distrikt, der eventuelt har forudsætninger for at blive madskoler.

 

Distrikt Amager og Distrikt Vesterbro / Kgs. Enghave har vurderet, at der i hvert af disse distrikter var fire skoler, der kunne være interesserede i at blive madskole.

 

Københavns Madhus og forvaltningen har besøgt alle otte skoler for at drøfte de forskellige skolers muligheder. På baggrund af besøgene var følgende seks skoler stadig interesserede i at blive madskole:

 

Distrikt Amager

Amager Fælled Skole

Skolen ved Sundet

Gerbrandskolen

 

Distrikt Vesterbro/Kgs.Enghave

Gasværksvejens Skole

Engskolen (specialskole)

Ellebjerg Skole

 

Københavns Madhus og forvaltningen har sammenfattende lagt følgende overvejelser til grund:

 

·        Fysiske rammer. Det skal fysisk være muligt at etablere produktionskøkken på skolen, indenfor det fastlagte budget. Ombygninger relateret til at overgå til madskole, skal kunne forenes med eventuelle eksisterende byggeprojekter for skolerne.

 

·        Et stort engagement og lyst til at blive madskole.

 

·        Etablering af madskoler skal afstemmes med de fremtidige behov for kapacitet på skolerne.

 

·        Vurdering af om skolen lige så godt eller bedre kan få deres ønsker ift. arbejdet med skolemad opfyldt ved andre dele af det nye skolemadsprojekt

 

På baggrund af en vurdering af de bygningsmæssige muligheder, forventninger om kapacitet, Genopretningsplanen og andre igangværende renoveringer, samt på baggrund af Københavns Madhus' anbefaling, indstiller forvaltningen at Amager Fælled Skole og Gasværksvejens Skole til at blive madskoler (se forvaltningens vurdering af samtlige skoler bilag 3 og Københavns Madhus anbefaling bilag 4).

 

Københavns Madhus fremhæver bl.a. følgende om de to skoler (se bilag 4):

 

Amager Fælled Skole vil blive et laboratorium for en samlet sundhedsindsats tænkt som en helhed af mad og bevægelse. Her skal udvikles samarbejder mellem fag og årgange, mellem sundhedsplejerskerne, idrætslærerne og fritidshjemmet og der skal arbejdes med maden som læringsfelt.

 

Gasværksvejens Skole som madskole vil kunne vise, hvad der kan lade sig gøre, hvis man får mulighed for at bygge en skole op, hvor mad- og måltidstilbud er en naturlig del og derfor bliver en del af skolens kultur fra begyndelsen.

 

Skolerne forventes at begynde som madskoler i august 2009.

 

Forvaltningen gør opmærksom på, at der kun er lavet skønnede vurderinger og ikke egentlige projekteringer af produktionskøkkenerne. Dette arbejde påbegyndes, når madskolerne er blevet udpeget. 

 

Besøgene på alle 8 skoler har været inspirerende for Københavns Madhus såvel som for skolerne og affødt interessante perspektiver på skolernes muligheder - som madskole eller som deltager i det skolemadskoncept som de resterende skoler skal have.

 

Der skal desuden findes testskoler, der kan deltage i udvikling og afprøvning af skolemadskoncept. Der vil derfor blive arbejdet på at de skoler, der har været i spil som madskoler, men som ikke bliver madskoler, kan deltage som testskoler for de forskellige elementer af det nye skolemadskoncept. Dette vil givetvis kunne indfri mange af skolernes ønsker.

 

ØKONOMI

Anlæg:

Der er i alt afsat 5,5 mill. kr. til anlæg af produktionskøkkener på madskolerne.

 

Drift:

2008 er der afsat 0,8 mio. kr.

2009 er der afsat 1,6 mio. kr.

Fra 2010 og frem er der afsat 2.4 mio. kr. per anno.

 

Der er endvidere afsat midler til etablering af køkkener på specialskolerne i budgettet for ny skolemad.

 

VIDERE PROCES

-

 

BILAG

1. Kort beskrivelse af Ny skolemad

2. Hvad er en madskole

3. Forvaltningens vurdering af de interesserede skoler

4. Københavns Madhus´ anbefaling

 

 

 

                                     Else Sommer                      Jan Dehn                                

 



 

Til top