Mødedato: 29.08.2018, kl. 14:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

B-sag: Udvalgshøring vedr. evaluering af arbejdsklausulen og sociale klausuler på støtte- og tilskudsområdet

Se alle bilag
Der skal tages stilling til forslag til høringssvar til ØU i en sag om evaluering af brugen af arbejdsklausul og de sociale klausuler på støtte- og tilskudsområdet.
 

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget:

1. at udvalget godkender forslag til høringssvar til Økonomiudvalget om evaluering af brugen af arbejdsklausul og de sociale klausuler på støtte- og tilskudsområdet

Problemstilling

Borgerrepræsentationen d. 10. november 2016 besluttende at udstrække brugen af arbejdsklausulen og de sociale klausuler til også at omfatte de steder, hvor kommunen yder økonomisk støtte eller tilskud. I BUF drejer det sig hovedsageligt om private institutioner.
I forbindelse hermed besluttede BR, at brugen af arbejdsklausuler og sociale klausuler, når kommunen yder økonomisk støtte og tilskud, skulle evalueres ved årsskiftet 2017/18. 

Evalueringen er behandlet i ØU den 12. juni 2018, og det blev her besluttet at sende evaluering af brugen af arbejdsklausul og de sociale klausuler i høring i fagudvalgene. Evalueringen og dertilhørende bilag fremgår af bilag 1, 1a og 1b.

BUF har arbejdet med implementeringen af udstrækningen på den måde, at forvaltningen har sikret – i alle situationer, hvor kommunale midler udbetales til private – at sociale klausuler og arbejdsklausuler indgår som en forudsætning for udbetaling i det omfang det i øvrigt ikke strider mod lovgivningen. Støtte- og tilskudsområdet omfatter bl.a.:

  • Kommunalt tilskud til private institutioner

  • Selvejende institutioner og deres paraplyorganisationer

  • Forbrug hos kommuner, regioner, statslige institutioner, skat og afgift

  • Øvrige tilskud eller indkøb udenfor indkøbsaftaler

BUF har implementeret udstrækningen af arbejdsklausuler, og henviser til orientering om hjemmelsgrundlaget for at pålægge privatinstitutioner en arbejdsklausul (forelagt BR). Krav og arbejdsklausul suspenderes for allerede godkendte privatinstitutioner.

BUF har ikke fuldt ud implementeret udstrækningen af de sociale klausuler idet, at den sociale klausuls anvendelsesrum er begrænset til at rekruttere praktikanter i henhold til lov om erhvervsuddannelse. Anvendelsesrummet udelukker f.eks. at klausulen kan anvendes for pædagogiske studerende. For privatinstitutionerne betyder det, at de kun kan opfylde deres forpligtelse ved at tage praktikanter på den pædagogiske assistentuddannelse. Der er udfordringer forbundet med denne afgrænsning, både i forhold til rekruttering og tilrettelæggelse af praktikforløb. BUF vil i stedet kigge på en model, der kan sikre, at privatinstitutioner kan opfylde deres sociale forpligtelse ved at tage en bredere gruppe af praktikanter og studerende på lige fod med selvejende og kommunale institutioner.

BUF har ikke nogen bemærkninger til ØKF’s evaluering.

 

Løsning

Forslag til BUU's høringssvar (kursiveret):

Sagen om evalueringen af udstrækningen af arbejdsklausul og de sociale klausuler har været forelagt Børne- og Ungdomsudvalget, og har ikke givet anledning til nogen bemærkninger.

 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt forslag til høringssvar godkendes, fremsendes det efterfølgende til ØKF.

 

 

 

Tobias Børner Stax                                                   / Mette Seneca Kløve

 

Beslutning

Udvalget godkendte forslaget til høringssvar.
Til top