Mødedato: 29.04.2020, kl. 08:30
Mødested: Microsoft Teams-møde

Medlemsforslag om samarbejde mellem BUF og læreruddannelsen

Det indstilles,

  1. at Børne- og Ungdomsborgmesteren tager initiativ til etablere et samarbejde mellem BUF og Professionshøjskolerne om gennemførelse overgangsforløb for lærerstuderende fra uddannelse til job på i de københavnske folkeskoler
  2. at muliggøre igangsættelse af forsøg i skoleåret 2021/22.

(Stillet af Socialistisk Folkeparti)

Motivering

I mindst 40 år har man diskuteret, hvordan overgangen fra lærerstuderende til lærer i folkeskolen kan forbedres, uden at der er sket væsentlige forbedringer. Nu er debatten igen intensiveret pga. udfordringer med rekruttering af lærerstuderende og fastholdelse af nyuddannede lærere i folkeskolen. 

Med dette medlemsforslag ønsker SF, at vi får taget nogle konkrete initiativer hurtigst muligt.

Der er mange muligheder, der kan overvejes. Vi tænker, at der f.eks. kan etableres et forsøg med en ny overgang, hvor lærerstuderende i slutningen af deres uddannelse ansættes som lærere på deltid på de Københavnske Folkeskoler, samtidig med at de afslutter deres uddannelse. Der kan tilknyttes vejledning/supervision til ansættelsen, og der kan organiseres netværksgrupper for de nye lærere. 

Vi forestiller os, at det er et realistisk mål, at der fra skoleåret 21/22 etableres forsøg.

Organisationen Teach First har pt. en læreruddannelse, hvor fast job i folkeskolen kombineres med en læreruddannelse. Erfaringer herfra kan inddrages i det videre arbejde.

I sidste valgperiode i Borgerrepræsentationen rettede et samlet Børne- og Ungdomsudvalg en henvendelse til Københavns Professionshøjskole om øget samarbejde i forlængelse af udvalgets studietur til Oslo. Denne henvendelse mener SF,  at der skal følges op på.

Beslutning

Medlemsforslaget blev godkendt.
Til top