Skolestruktur i fire bydele med nye skoler

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

1. at udvalget sender i høring, at Lykkebo Skole og Kirsebærhavens Skole skal være basisafdelinger og den ny skolebygning ved Torveporten skal være udskolingsafdeling i én ny samlet skole med fælles skoledistrikt og ledelsesstruktur

2. at udvalget sender i høring, at den nye skolebygning i De Gamles By skal være en del af den nuværende Guldberg Skole, og at det undersøges i høringsperioden, på hvilke matrikler udskolingsafdeling og basisafdeling skal placeres

3. at udvalget sender i høring, at den nye skole i Vejlandskvarteret skal være en selvstændig skole med 0.-9. klasse, som vil indgå i det mulige fælles skoledistrikt i Ørestad

4. at udvalget sender i høring, at den nye skole ved Levantkaj skal være en selvstændig skole, der bygges som en basisafdeling, og som på sigt skal udvides med en udskolingsafdeling centralt i Ydre Nordhavn samt en yderligere basisafdeling i Ydre Nordhavn

5. at den reviderede plan for inddragelse og information danner grundlag for forvaltningens videre arbejde med skolestrukturen, og at dialogmøder med skolebestyrelser fra Lykkebo Skole, Kirsebærhaven Skole, Rådmandsgades Skole, Guldberg Skole samt BUU afholdes i høringsperioden

Problemstilling

For at kunne etablere den nødvendige skolekapacitet rettidigt skal Borgerrepræsentationen i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2021 træffe beslutning om skolestrukturen i fire bydele, hvor der skal bygges nye skoler. De nye skoler er skolen ved Torveporten i Valby, skolen på Levantkaj i Nordhavn, skolen i De Gamles By på Nørrebro og nye skoler i Ørestad – ved Hannemanns Allé og i Vejlandskvarteret. Børne- og Ungdomsudvalget besluttede den 9. oktober 2019, at forvaltningen skulle udarbejde forslag til justeringer af skolestrukturen omkring de kommende skoler.

København er en by i vækst. En omfattende byudvikling i både eksisterende og nye byområder gør, at der skal etableres op mod 10-15 nye skoler over de næste 20-25 år. Det giver mulighed for at gentænke den fremtidige skolestruktur, så de nye skolers organisering og indhold fremmer både deres egen og naboskolernes økonomiske bæredygtighed, elevsammensætning og muligheder for at styrke faglighed og trivsel.

Flere og flere københavnere vælger folkeskolen til, og vi har mange attraktive skoler, men der er også udfordringer i form af skoler med en stor udsivning af elever. Udsivning medfører ofte klassesammenlægninger eller klasser med få elever i de ældre årgange og lægger pres på skolernes økonomi. Disse to faktorer gør det bl.a. sværere at tilbyde varierede og inspirerende ungemiljøer til de ældste elever på skolerne. Også ved skolestart kan nogle skoler have svært ved at fylde klasseværelserne tilstrækkeligt og danne robuste klasser.

Med den nuværende skolestruktur er der i dag ledig kapacitet på flere skoler, det gælder fx Lykkebo Skole og Kirsebærhaven Skole i Valby. En bedre udnyttelse af kapaciteten kan bidrage til at få midlerne til at række længere og skabe rammer for robuste klasser med bedre trivsel.

Løsning

Forvaltningens løsningsforslag tager afsæt i de pejlemærker for skolestrukturen, som BUU vedtog på mødet 27. november 2019. Pejlemærkerne er blevet til i samarbejde med en gruppe københavnske skoleledere og KKFO-ledere, KLF, BUPL, LFS, Skole og Forældre, Brug Folkeskolen, KFE, Ungerådet og Børne- og Ungdomsudvalget. De seks pejlemærker fremgår af bilag 8.

Valby

BUU besluttede den 27. november 2019, at Kirsebærhaven Skole og Lykkebo Skole skulle indgå i det videre arbejde om skolestruktur omkring den nye skole ved Torveporten. Begge de nuværende skoler er præget af relativt lave klassekvotienter samt et elevgrundlag med en lav socioøkonomi.

Forvaltningen anbefaler en løsning, hvor den nye skole ved Torveporten, Lykkebo Skole og Kirsebærhaven Skole bliver skoleafdelinger i én samlet skole med fælles ledelse og skoledistrikt. De to nuværende skoler bliver basisafdelinger for elever i 0.-5. klasse, mens den nye skoleafdeling ved Torveporten målrettes de ældste elever i 6.-9. klasse.

De to basisafdelinger vil ligge i hver sin del af distriktet, så de yngre elevers skolevej bliver kortest og maksimalt på omkring en kilometer. Desuden er faciliteterne ved Kirsebærhaven Skole velegnet til de yngre elever – fx ligger dyrelegepladsen lige ved skolen. Til gengæld vil nogle af udskolingseleverne få længere til skole – op til 2,5 km til skolen ved Torveporten for de elever, der bor i udkanten af Lykkebo Skoles nuværende distrikt.

Det nye samlede distrikt vil have en mere balanceret socialøkonomisk sammensætning, hvor de nye beboere på Grønttorvet forventes at bidrage til en højere socioøkonomi. For at løsningen vil være attraktiv for særligt forældre og børn på Grønttorvet, er det nødvendigt at sikre sammenhængen i skoledistriktet ved at skabe sikre skoleveje på tværs af distriktet. Der er bl.a. behov for, at der skabes en tryg forbindelse på tværs af den trafikerede vej Folehaven, og at der afsættes midler hertil.

Desuden vil løsningen give mulighed for en bedre klassedannelse, hvor en situation med mange klasser med kun få elever undgås. Det vil sige, at kapaciteten bliver anvendt mere fornuftigt end i en struktur med selvstændige skoler. I Valby vil løsningen betyde, at der fremover vil være færre klasser svarende til 1½ spor. Det medfører en driftsbesparelse på ca. 8-10 mio. kr. årligt. Besparelsen sker gradvist og vil forventeligt være fuldt indfaset i 2029. Anlægsudgiften ved en struktur med basisafdelinger og udskolingsafdeling vil i udgangspunktet være højere, end hvis skolen ved Torveporten skulle være en selvstændig skole. Til gengæld vil det reducerede kapacitetsbehov isoleret set medføre en besparelse på anlægsøkonomien over tid.

Den nye skolestruktur forventes at træde i kraft fra skoleåret 2022/23. Skolen ved Torveporten forventes at være klar til at blive taget i brug ved skolestart 2026. I Budget 2021 søges om planlægningsbevilling.

Alternative løsningsforslag til skolestrukturen ved skolen i Torveporten er er beskrevet i bilag 1.

Nørrebro

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede den 9. november 2019, at Rådmandsgades Skole og Guldberg Skole skulle indgå i det videre arbejde om skolestruktur omkring den nye skole i De Gamles By. Guldberg Skole ligger tæt på De Gamles By. Rådmandsgades Skole har et elevgrundlag med relativ lav socioøkonomi og lave klassekvotienter i udskolingen. Derimod ligger socioøkonomien ift. Guldberg Skole omkring gennemsnittet for hele byen.

Rådmandsgades Skole og Guldberg Skole er i dag hver fordelt på to matrikler. En struktur, hvor de to nuværende skoler samles i én skole, og hvor den ny skole i De Gamles By også indgår, vil betyde en skole fordelt på fem matrikler. Inddragelsesforløbet viste, at der ikke er lokal opbakning til den løsning, da det bl.a. er svært at forestille sig en velfungerende skole fordelt på fem forskellige matrikler. Da Rådmandsgades Skole ligger længst væk fra De Gamles By, er det naturligt, at Rådmandsgades Skole forbliver en selvstændig skole.

Forvaltningen anbefaler derfor en skolestruktur, hvor den nye skole i De Gamles By bliver en del af Guldberg Skole. I den forbindelse er der to muligheder. En mulighed er, at skolen i De gamles By bliver en udskolingsafdeling for 5.-9. klasse (alternativt 6.-9. klasse). Guldberg Skoles nuværende to matrikler vil udgøre en samlet basisafdeling med 0.-4. klasse (alternativt 0.-5. klasse). En anden mulighed er, at basisafdelingen placeres i De Gamles By og udskolingsafdelingen på den nuværende Guldberg Skoles matrikler. De to muligheder undersøges nærmere i høringsperioden mhp. at BUU træffer beslutning, når sagen behandles igen til august.

Med en løsning hvor Guldberg Skole udvides, kan det undgås, at en ny selvstændig skole i De Gamles By trækker elever fra de omkringliggende skoler. Skolestrukturen skaber samtidig bedre forudsætninger for at opnå en blandet elevsammensætning i området, end hvis skolen i De Gamles By skulle være en selvstændig skole. Selvom løsningen er at foretrække frem for en ny selvstændig skole, så vil der stadig være en potentiel risiko for, at den nye skole vil tiltrække elever fra de øvrige skoler.

For at afbøde de negative virkninger, så kan der fx etableres et samarbejde mellem udskolingen i de nye rammer i De Gamles By og udskolingen på Rådmandsgades Skole, hvor de to afdelinger kan samarbejde om at etablere gode og inspirerende udskolingsmiljøer, der styrker elevernes trivslen ved fx bruge hinandens faciliteter.

En løsning, hvor Guldberg Skole udvides, giver mulighed for at opnå en bedre klassedannelse, hvor skoler med mange klasser med tomme stole undgås. Kapaciteten vil blive bedre udnyttet, og der vil over tid være færre klasser svarende til 1 spor, end hvis skolen i De Gamles By skulle være en selvstændig skole. Det svarer til en driftsbesparelse på ca. 3-5 mio. kr. årligt. Besparelsen opnås gradvist frem mod 2030. Anlægsudgiften knyttet til en løsning hvor Guldberg Skole udvides, vil være højere, end hvis skolen i De Gamles By skulle være en selvstændig skole.

Skolen i De Gamles By forventes at blive taget i brug ved skolestart 2026. Planlægningsbevillingen blev bevilget i Budget 2019, og i budget 2021 vil der blive søgt en supplerende planlægningsbevilling.

Alternative løsningsforslag til skolestrukturen ved De Gamles By er er beskrevet i bilag 2.

Ørestad

BUU besluttede på mødet 6. december 2017, at den nye skole ved Hannemanns Allé skulle være en selvstændig skole for 0.-9. klasse. Den foregående inddragelse viste en lokal opbakning til selvstændige skoler i Ørestad. Skolen er nu under planlægning og tages i brug til skolestart 2023.

I Budget 2021 søges om en planlægningsbevilling til endnu en skole i Ørestad, som forventes at stå klar til ibrugtagning i 2026 for at imødekomme det store behov for skolekapacitet. Skolen placeres i det nye Vejlandskvarter, som etableres nord for Vejlands Allé. Baseret på den tidlige inddragelse om skolestruktur og behovet for hurtig etablering af den nødvendige skolekapacitet, så er det forvaltningens anbefaling, at skolestrukturen følger de øvrige skoler i Ørestad, og at Vejlandskvarterets skole bliver en selvstændig skole med 0.-9. klasse (5 spor).

Skolebestyrelserne på Kalvebod Fælled Skole og Ørestad Skole har gennem længere tid udtrykt et ønske om, at der etableres et fælles skoledistrikt i Ørestad. Et fælles distrikt giver fleksibilitet og mulighed for at fordele områdets børn, der skal starte i 0. klasse, ligeligt på skolerne. Det bevirker, at der vil være behov for færre klasser samlet set, og samtidig kan man undgå jævnlige distriktsændringer. Forvaltningen vurderer, at et fælles distrikt kan reducere anlægsbehovet i Ørestad med 1 spor. Det giver en besparelse på anlægsøkonomien svarende til ca. 110 mio. kr. Samtidig giver det en driftsbesparelse på ca. 3-5 mio. kr. pr. år. Den fulde besparelse vil ske gradvist frem mod 2031.

Udfordringen er dog, at kommunen ikke har lov til at oprette et fælles skoledistrikt, da der iht. lovgivningen skal være ét skoledistrikt pr. skole. Der er dog mulighed for at søge midlertidig dispensation. Børne- og Ungdomsudvalget besluttede derfor på mødet 18. september 2019, at forvaltningen skulle igangsætte en ansøgningsproces om dispensation. Forvaltningen forventer, at Undervisningsministeriet omkring sommeren 2020 tager stilling til ansøgningen om et fælles skoledistrikt for alle fire skoler i Ørestad, inkl. den nye skole i Vejlands Kvarter. Forsøgsordningen vil kunne implementeres fra skoleåret 2021/2022 eller fra skoleåret 2022/2023, afhængigt af Undervisningsministeriets behandlingstid. Forsøget forventes at vare i op til 5 år.

Nordhavn

Processen for skolebyggeriet ved Levantkaj er tæt forbundet med byudviklingen i området. Det samme gælder kommende skoler i Ydre Nordhavn. Hvornår boligerne i Nordhavn forventes at stå klar, indvirker på behovet for skolerne. Det er planen, at skolen ved Levantkaj vil være klar til ibrugtagning i forbindelse med skolestart 2027. I Budget 2019 blev der bevilget en planlægningsbevilling til skolen. Planlægningen er pt. sat på hold, indtil der foreligger en beslutning om skolestrukturen.

Den 9. oktober 2019 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget, at den kommende skole på Levantkaj strukturmæssigt skal være orienteret mod Ydre Nordhavn frem for Østerbro. Det er forventningen, at Nordhavn på længere sigt vil huse 40.000 borgere, og at der vil være behov for ca. ti skolespor (0.-9. klasse) på den lange bane. Skolen ved Levantkaj vil kunne rumme, hvad der svarer til fire spor med 0.-9. klasse. Det er forventningen, at der skal bygges yderligere to skoler, som vil kunne rumme det resterende behov i Nordhavn. Tre helt nye skoler i en ny bydel giver gode muligheder for at etablere en sammenhængende skolestruktur.

Forvaltningen anbefaler en løsning, hvor man tænker et nyt byområde sammen fra starten. Det er en samlet løsning, hvor skolen på Levantkaj bliver en basisafdeling med 0.-5. klasse, og hvor den næste skole i Nordhavn vil udgøre en udskolingsafdeling med 6.-9. klasse. Den sidste skole i rækken i Nordhavn vil være en basisafdeling med 0.-5. klasse, som forventes at blive bygget i årene omkring 2040. På den måde vil Nordhavn være ét skoledistrikt med én skole, der på langt sigt har tre afdelinger.

I tråd med løsningerne for de øvrige bydele vil den anbefalede løsning for Nordhavn betyde, at der er behov for færre klasser samlet set og give mulighed for en bedre klassedannelse. Konkret betyder løsningen, at der er behov for 1½ spor mindre, end hvis der var tale om en struktur med selvstændige skoler. Det medfører en driftsbesparelse på ca. 8-10 mio. kr. årligt, som opnås i takt med at Nordhavn udbygges.

Da planerne for byudviklingen i Ydre Nordhavn er usikre, er det usikkert, hvornår udskolingsafdelingen kan stå klar. Derfor undersøger forvaltningen sammen med Byggeri København, hvad mulighederne er for at bygge en skole fleksibelt. Dvs. at den i starten vil kunne fungere som en skole for 0.-9. klasse, men at den kan omdannes til en basisafdeling, uden at hele skolen skal bygges om med store omkostninger til følge. En potentiel overgang fra en skole med 0.-9. klasse til en skole med 0.-6. klasse vil kræve en vis ombygning og eventuelt midlertidige løsninger. Omfanget og omkostningerne vil være afdækket til august, hvor Børne- og Ungdomsudvalget igen ifølge planen behandler skolestruktur.

Et alternativ, til forvaltningens anbefaling om en struktur på sigt med basis- og udskolingsafdelinger, er at bygge en traditionel skole på Levantkaj med 0.-9. klasse permanent. Senere kan det så besluttes, om skolen fx skal indgå i et samarbejde med den næste skole i rækken og eventuelt have fælles skoledistrikt. 

Økonomi