B-sag: Fremrykning af anlægsprojekter
Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til fremrykning af anlægsprojekter til 2020.
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
1. at udvalget godkender fremrykning af anlægsprojekter til 2020 for i alt 8,2 mio. kr.
Problemstilling
KL og regeringen har torsdag den 26. marts 2020 indgået en aftale om tiltag vedrørende kommunernes økonomi i lyset af COVID-19. Aftalen indeholder en ophævelse af anlægsloftet i 2020.
ØU har på den baggrund den 31. marts 2020 besluttet at annullere måltalsstyringen for anlægsudgifter i 2020. BUF kan dermed frit eksekvere projekter, der afsluttes i 2020. Det betyder også, at BUU kan beslutte at fremrykke en investeringscase, som kan bidrage til BUU’s budgetforslag for 2021, som 2. behandles på BUU-mødet den 20. maj 2020.
Løsning
Før anlægsmåltallet blev givet frit i 2020, havde BUF anlægsmåltal for ca. 243 mio. kr., hvilket udgjorde 7% af kommunens samlede anlægsmåltal for 2020. Selvom BUF-projekter vedr. fx skoler og daginstitutioner fylder en væsentlig større del af kommunens anlægsbudget, ligger kun en mindre del af udgifterne i BUF. Det skyldes, at størstedelen af de anlægsudgifter, der vedrører BUF, ligger under ØU i Byggeri København (ByK) og Københavns Ejendomme og Indkøb (KEID).
Fremrykning af BUF-projekter under Økonomiudvalget (ØU)
ØU besluttede på mødet den 31. marts 2020 at fremrykke BUF-projekter, som ligger under ØU. Det gælder særligt helhedsrenoveringer og etablering af Fremtidens Fritidstilbud på skoler, som blev udskudt i ØU d. 14. maj 2019 ifm. håndtering af anlægsloft 2019-2021.
BUF vil orientere om fremrykningerne i ØU i flere detaljer ifm. BUU’s behandling af 2. anlægsoversigt den 20. maj 2020.
Fremrykning af BUF-projekter under Børne- og Ungdomsudvalget (BUU)
Forvaltningen har vurdereret, at der kan fremrykkes anlægsaktiviteter i BUF for ca. 8,2 mio. kr. til 2020 fordelt på to projekter, jf. tabel 1.
Tabel 1. Ny periodisering af anlægsprojekter i BUF med fremrykning til 2020
Regnskabsår (2020-pl), i 1.000 kr. |
2020 |
2021 |
2022 |
700 juniorklubpladser |
2.197 |
-2.197 |
|
Lavtskylstoiletter. Vandcase 3 |
5.992 |
-5.992 |
|
I alt |
8.189 |
-5.992 |
-2.197 |
Den ene fremrykning, som forvaltningen foreslår, vedrører investeringsmidler til etablering af lavtskylstoiletter og vandbesparende armaturer. Der fremrykkes i alt 6 mio. kr. til 2020, som bidrager til opfyldelse af udvalgets effektiviseringsmåltal i 2021 med 1,4 mio. kroner. Investeringscasen er tidligere blevet udskudt til 2021 pga. overholdelse af anlægsmåltal. Hvis investeringscasen fremrykkes, er det muligt at eksekvere i løbet af 2020 og dermed opnå effektiviseringen fra 2021. Hvis investeringen derimod ikke fremrykkes, skal udvalget finde alternative effektiviseringer i budgetforslag 2021.
Derudover foreslår forvaltningen at fremrykke 2,2 mio. kr. til etablering af klubfællesskab på Christianshavn. Det er muligt at fremrykke sagen, da projektet i slutningen af 2019 viste sig eksekverbart.
BUF’s anlægsbudget vedrører primært monteringsmidler og lignende, som afhænger af projekter i ByK og KEID, idet midlerne som udgangspunkt først kan bruges fra det år, hvor nye skoler og daginstitutioner ibrugtages. På grund af afhængigheden er det ikke muligt at fremrykke yderligere midler i BUF i 2020.
Økonomi
Intet yderligere.
Videre proces
BUF’s fremrykninger indarbejdes i 2. anlægsoversigt, som forelægges BUU den 20. maj 2020. 2. anlægsoversigt forelægges herefter Økonomiudvalget den 9. juni 2020 og Borgerrepræsentationen den 18. juni 2020.
Tobias Børner Stax / Sti Andreas Garde