Trivselsundersøgelse 2015

Udvalget skal tage stilling til opfølgningsprocessen på resultaterne fra trivselsundersøgelsen 2015.

Børne- og Ungdomsforvaltningens indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,  

1. at udvalget tager orientering om opfølgningsproces på trivselsundersøgelsen 2015, der skal forbedre trivslen hos medarbejderne i Børne- og Ungdomsforvaltningen, til efterretning
2. at udvalget godkender, at forvaltningen frem mod budgetforhandlingerne for budget 2016 udarbejder budgetønsker til en trivselspakke ud fra de foreslåede fire indsatsområder

Trivselsundersøgelsen for Københavns Kommune 2015 viser, at trivsel og tilfredshed er faldende sammenlignet med sidste trivselsundersøgelse i 2013. Der er et generelt fald i hele kommunen, hvor Børne- og Ungdomsforvaltningen er blandt dem, der er faldet mest. Blandt lærere og pædagoger er der tale om markante fald i trivslen især inden for temaerne indflydelse, retfærdighed, roller og ansvar. For lærerne er der også markant fald i håndtering af krav i arbejdet samt trivsel og tilfredsheden, som er bekymrende.

Resultaterne er forventelige i en tid med store reformer og effektiviseringer i den offentlige sektor. Det lægger et pres på kernedriften, at der skal implementeres omfattende forandringer.

København Kommune ønsker at være en attraktiv arbejdsplads med god trivsel. Undersøgelser og forskning peger på, at trivsel og høj social kapital generelt har positiv betydning for kerneydelserne og den faglige kvalitet. Endvidere er det vigtigt for kommunen at være en attraktiv arbejdsplads for at kunne rekruttere dygtige medarbejdere.

Den enkelte arbejdsplads i Børne- og Ungdomsforvaltningen har ansvaret for at følge op på trivselsundersøgelsen lokalt. TRIO’er og MED-udvalg tager hånd om trivselsundersøgelsens resultater og udarbejder Arbejdspladsvurdering (APV) og de enkelte enheder kan i fornødent omfang inddrage Arbejdsmiljø København, trivsel-taskforce eller anden hjælp.

I en tid med store forandringer er der ekstra behov for aktivt at fremme trivslen på især skoler og institutioner. Forvaltningen vurderer, at der ud over den decentrale opfølgning er behov for en mere overordnet og samlet strategisk opfølgning på trivselsundersøgelsen med styrkede indsatser i forhold til at afhjælpe de strukturelle og omstillingsmæssige udfordringer, som i de disse år er svære at løse og løfte på de enkelte skoler og institutioner.

Derfor foreslår forvaltningen, at der - som supplement til den decentrale opfølgning på trivselsundersøgelsen - frem mod budgetforhandlingerne udarbejdes konkrete forslag og budgetønsker til en trivselspakke (jf. også indstillingen om 2. behandlingen af forslag til budget 2016).

Målet med trivselspakken skal være en samlet strategisk indsats for at fremme trivsel hos medarbejdere på skoler og institutioner, som kan understøtte implementeringen af de store forandringer sektoren skal gennemføre i de kommende år. Trivselspakken skal bygge videre på og forstærke igangværende indsatser, der støtter skoler og dagtilbud i arbejdet med at gennemføre reformer og forandringer og samtidig fastholde og udvikle et godt arbejdsmiljø med høj trivsel.       

For at kunne arbejde målrettet med at forbedre trivslen for medarbejderne har forvaltningen udarbejdet en række analyser af trivselsundersøgelsens resultater, som er set i systematisk sammenhæng med andre tilgængelige data og viden om vores skoler og institutioner.

Analyserne er udarbejdet med tilgængeligt data på enhedsniveau, og kan derfor ikke stå alene, men de viser, at der på skole og institutioner er sammenhænge mellem trivsel og nedenstående temaer:

• Ledelse
  • Der er en tydelig sammenhæng mellem medarbejdernes trivsel og vurdering af nærmeste leder.
• Indflydelse
  • Der er en tydelig sammenhæng mellem medarbejderens trivsel og vurdering af egen indflydelse på arbejdet.
• Arbejdsmiljø (støj/uro)
  • Der er en tydelig sammenhæng på institutionerne mellem støj/uro og kvaliteten af det arbejde, der udføres. På skolerne er støj og uro det tema, hvor der er den største negative udvikling siden 2013.

Forvaltningen fortsætter analysearbejdet blandt andet med fokus på at generere viden om, hvordan de skoler og institutioner, der scorer højt i trivselsmålingen, arbejder med disse områder.

Forslag til fire indsatsområder
Forvaltningen foreslår på baggrund af analyserne understøttet med viden om arbejdsmiljø, sammentænkning med i forvejen iværksatte indsatser, drøftelser i HovedMED samt Arbejdsmiljø Københavns erfaringer og anbefalinger fire indsatsområder i en kommende trivselspakke. Der er behov for at udvikle og kvalificere forslag til konkrete tiltag og aktiviteter inden for hvert fokusområde i dialog med sektoren, før der kan fremlægges konkrete budgetforslag. Her er indsatsområderne derfor kun skitseret med løsningsretninger.

Ledelse
Faglig ledelse er en del af folkeskolereformprogrammet. Der skal fortsat være udvikling af god skoleledelse med afsæt i den nye skoleledelsesprofil samt differentierede kompetenceudviklingsindsatser på de enkelte skoler. Udviklingen af ledelsesprofiler og ledelsesudvikling på dagtilbudsområdet er også et indsatsområde.

Styrkelse af medindflydelse, medbestemmelse og medansvar gennem MEDaftalen
MED-aftalen udgør omdrejningspunktet for dialogen mellem leder og medarbejder, og derfor vil det være i dialogen mellem Trio´erne og HovedMED, at dette indsatsområde drøftes. Temaet drøftes på HovedMED-mødet i april, dels i løbet af maj via forskellige workshops med de respektive faggrupper.

Arbejdsmiljø (støj/uro)
Støj/uro er en særlig markant udfordring på skoler og institutioner. Det kræver et fortsat fokus både på de fysiske rammer og den pædagogiske praksis og dermed mulige sammenhænge mellem støj og livet i institutionen. For institutionerne er der nogle gode erfaringer fra arbejdsmiljøindsatser og støjreduktionsprojekter, der vil være relevante at trække på. For skolerne er det Arbejdsmiljø Københavns erfaring, at det i 2014 handler om den fysiske indretning til forberedelse og koordinering i teamet, men problematikken omkring støj/uro var også markant inden folkeskolereformen.

Forandringer og nye organiseringsformer
På skoleområdet er der brug for en helhedsorienteret indsats de kommende år for at afhjælpe det pres, lærerne oplever, de står i.

I det samlede folkeskolereformsprogram er der igangsat flere indsatser, der skal understøtte ledere og medarbejdere i at indfri de nye forventninger med folkeskolereformen.

Disse indsatser skal tænkes sammen med den strategiske opfølgning og trivselspakken. Det kan handle om at nytænke og udvikle måder at planlægge og tilrettelægge undervisning på, give bedre mulighed for vikardækning, nytænke samarbejdet med andre faggrupper og brugen af forskellige beskæftigelsesformer. På dagtilbudsområdet vil der især være behov for at understøtte omstillingerne og forandringerne som følge af fremtidens fritidstilbud.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Hvis indstillingen godkendes vil forvaltningen fremlægge konkrete budgetønsker til forhandlingerne om budget 2016.

Forvaltningen arbejder i april-juni 2015 – i dialog med faggrupper og MED organisationen – videre med at beskrive og kvalificere strategiske initiativer og indsatser, der kan fremme trivslen hos medarbejdere i skoler og institutioner.

Børne- og Ungdomsudvalget bliver præsenteret for konkrete budgetønsker i forbindelse med budgetforhandlingerne 2016.               

         Else Sommer           / Nina Hemmersam

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt.