Afrapportering om FFA og organisationsprojektet
Afrapportering om FFA og organisationsprojektet
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 28. november 2007
10. Afrapportering om FFA og organisationsprojektet J.nr. 2007-27144
Udvalget
skal drøfte den kvartalsvise statusrapportering på det samlede forandringsprogram
i BUF.
INDSTILLING OG Beslutning
Børne-
og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),
1.
at udvalget tager til efterretning, at det samlede forandringsprogram forløber
som beskrevet i indstilling og vedlagte bilag.
Problemstilling
På
BUU's møde den 25. oktober 2006 blev det vedtaget, at der skal gennemføres et
samlet forandringsprogram for BUF. Forandringsprogrammet består af fire udvalgte
hovedområder/delprogrammer: Faglighed for Alle (FFA), Økonomisk Balance,
Økonomistyring og Organisation. Økonomisk Balance og Økonomistyring fungerer i
praksis som et samlet delprogram. Økonomiprojekterne afrapporteres særskilt i
forbindelse med de månedlige Deloitte-rapporter, så denne rapport vedrører
derfor alene Forandringsprogrammet generelt samt FFA og Organisation.
Løsning
I det
følgende gives en overordnet status for Forandringsprogrammet samt for Faglighed
for Alle og Organisation.
Siden
sidste kvartalsrapportering er det besluttet at forankre projektorganiseringen
omkring implementering af Strukturtilpasningsforliget i Forandringsprogrammet.
Derved kan drages nytte af den fungerende projektorganisation i stedet for at
etablere en ny. Det forventes, at også et kommende projektspor omkring reform
af specialområdet forankres i Forandringsprogrammet. Arbejdet i
Forandringsprogrammet er fortsat under udvikling med henblik på at
effektivisere gennemførelsen af forandringsprojekter i BUF og optimere
arbejdsdeling og samarbejde mellem fagkontorer og projektorganisering, men
generelt er der fundet en velfungerende model.
Aktuelt er der desuden stigende aktivitet omkring kommunikation om forandringsprocesserne,
og involvering af medarbejderne, såsom møder mellem direktionen
og medarbejdere
i alle distrikter, udbredelse af projektresultater via KKnet og nyhedsbreve,
forberedelse af dialog om strategi m.m.
Faglighed for Alle
Formålet med Faglighed for Alle er at imødegå de
københavnske udfordringer med en sammenhængende og fokuseret indsats på børne-
og ungeområdet, der er kendetegnet ved høj kvalitet og faglighed. I fokus for
indsatserne er børns og unges udbytte af dagtilbud og skole. Samtlige indsatser
i Faglighed for Alle skal understøtte dette fokus. Faglighed for Alle har for
alvor fået luft under vingerne efter årets skolestart. Mange af initiativerne
er nu gået fra forberedelse til fuld implementering. Det gælder fx de to nye
heldagsskoler på Klostervængets Skole og Hillerødgades Skole. De mange
projekter i FFA forløber stort set efter planen. Flere projekter har valgt at
begynde et samarbejde med andre kommuner, som arbejder med tilsvarende
problemstillinger. Denne udveksling af erfaringer skal medvirke til at optimere
den københavnske indsats. Det har vist sig vanskeligt at få lærere tilmeldt til
de udbudte kurser, ikke mindst inden for projekterne under Sunde børn. Der er
nu igangsat et arbejde for at finjustere indholdet i nogle af kurserne, så de
bedre kommer til at svare til målgruppens behov.
Det må forventes, at en kommende aftale om
strukturtilpasninger på institutions- og skoleområdet vil få konsekvenser for
nogle af projekterne i FFA. Det gælder ikke mindst inden for
integrationsindsatsen i regi af Københavnermodellen for integration og
Mangfoldighed i dagtilbud, hvor flere skoler og institutioner, som indgår i
FFA, muligvis bliver berørt i form af sammenlægning eller lukning. I forbindelse
med aftalen om Budget 2008 blev det besluttet at tildele FFA yderligere 15 mio.
kr. de kommende to år. Der skal ske en øget satsning på flagskibe, tidlig og
forebyggende indsats, samarbejde mellem skole og forældre, bedre overgange
mellem dagtilbud, skole og fritidshjem, virtuelle undervisningsmidler og opgradering
af lærernes it-kompetencer. Forvaltningen har udarbejdet et forslag til
udvalget om, hvordan de ekstra midler kan udmøntes bedst muligt. Forslaget
fremlægges i forbindelse med hele udmøntningen af budget 2008 på udvalgsmødet
den 28. november 2007.
For yderligere informationer om FFA henvises til bilag 1.
Organisation
Formålet med organisationsdelprogrammet er at sikre en sammenhængende, ressourceeffektiv og fleksibel opgavevaretagelse med tilfredse brugere og medarbejdere, udnyttelse af synergien og opfyldelse af visionen med etableringen af BUF. Der blev opstillet følgende leverancekrav frem mod 1. november 2007:
· BUF's strategiske grundlag - igangsættelse af proces for udarbejdelse af delstrategier for kerneområder baseret på bred involvering, herunder dialogmøde mellem politikere og interessenter.
· Organisationsstruktur - afdækning af kompetencegab og fastsættelse af succeskriterier og mål for centre og distrikter samt et prioritet katalog over tiltag, der kan mindske de administrative byrder for institutionsledere.
· Ledelse i BUF - bred diskussion af oplæg til fælles ledelsesgrundlag for BUF
· Styringsmodel - detaljerede planer for udrulning af styringsmodellen samt aftaleindgåelse.
Ved afslutningen af arbejdet ultimo oktober blev ovenstående resultatkrav indfriet for så vidt angår styringsmodel og BUF's strategiske grundlag – dog er dialogmøde om det strategiske grundlag mellem politikere og interessenter rykket til januar 2008. Den brede diskussion af oplæg til fælles ledelsesgrundlag for BUF er rykket til 1. kvartal 2008 under hensyntagen til de andre store processer med bred involvering, der gennemføres i efteråret 2007. På BUU-mødet 3. oktober 2007 var der temadrøftelse om styring og ledelse i BUF. Hvad angår organisationsstruktur er arbejdet omkring fastsættelse af succeskriterier og mål for centre og distrikter igangsat som en del af arbejdet med udviklingskontrakter. Der er gennemført et intensivt forløb - med bred involvering af institutionsledere - om identificering af væsentlige administrative forbedringsområder og mulige løsninger, så der foreligger et prioriteret katalog over tiltag, der kan mindske de administrative byrder for institutionsledere. Afdækning af kompetencegab udestår men indgår blandt de tiltag, der iværksættes som led i implementering af tiltag i forhold til afbureaukratisering.
Økonomi
I forbindelse med Faglighed for Alle har BUU i løbet af året besluttet følgende overførsler fra 2007 til 2008: Heldagsskolen på Tingbjerg Skole: Oprindeligt budget 2007: 6,4 mill. kr. BUU-besluttet overførsel (pga. udskydelse af projektet): 5,1 mill. kr. Besluttet på BUU- mødet d. 23. maj. Tidlig og familieorienteret indsats: Oprindeligt budget 2007: 4,1 mill. kr. BUU-besluttet overførsel (ændret prioritering mellem årene): 1,9 mill. kr. Besluttet på BUU- mødet d. 18. april. Udrulning af ny ledelsesstruktur (administrative ledere): Oprindeligt budget 2007: 5,2 mill. kr. BUU-besluttet overførsel: 0,9 mill. kr. Besluttet på BUU- mødet d. 6. juni.
Overførsler i alt: 7,9 mill. kr.
Videre proces
Næste
status for forandringsprogrammet bliver fremlagt på BUU's møde den 30. januar
2008.
Bilag
1.
Faglighed for Alle – status over fremdrift
Else Sommer Kim Benzon Knudsen