Udlicitering af Køss
Udlicitering af Køss
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 28. marts 2007
3. Udlicitering af Køss
J.nr. 2007-3599
INDSTILLING OG BESLUTNING
Udvalget skal tage stilling til,
om produktionen af mad til Københavns sunde skolemad skal sendes i udbud, og i
givet fald hvilket koncept der fremover skal være rammen for en
skolemadsordning i København.
Beslutning
|
1. at udvalget træffer beslutning om hvorvidt produktionen af mad til Københavns sunde skolemad (Køss) sendes i udbud, og i givet fald om konceptet for Københavns skolemad skal ændres Børne- og
Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 28. marts 2007 A, B og F stillede følgende ændringsforslag: "Vi foreslår, at der udarbejdes et visionsoplæg i samarbejde med Københavns Madhus for en ny madordning målrettet de københavnske skoler, således at der kan træffes endelig beslutning, herunder om udlicitering, inden sommerferien." Ændringsforslaget blev vedtaget efter afstemning med følgende resultat: For stemte 6 medlemmer: A, B, F og Ø Imod stemte: ingen Undlod at stemme: 2 medlemmer: C og O. Dermed bortfaldt indstillingen. C og O ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "C og O finder det utilfredsstillende, at udvalget har truffet beslutning om etablering af Køss ud fra den klare forudsætning, at ordningen efter en etableringsfase kunne hvile i sig selv uden behov for tilskud. Denne forudsætning kan ikke opfyldes, hverken i 2007 eller de kommende år. Skal C og O fortsat kunne acceptere Køss, må der sættes en øvre grænse for tilskuddets størrelse, og C og O mener ikke, at et tilskud over 2 mio. kr. i allernærmeste år kan accepteres. Derudover må ordningen tilrettelægges på en sådan måde, at der ikke fortsat er behov for tilskud." C og O ønskede at benytte standsningsretten og indbringe sagen for Borgerrepræsentationen efter styrelseslovens § 23. |
Problemstilling
Maden til Køss produceres af
kommunes køkken i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF). Forvaltningerne
imellem er der indgået en samarbejdsaftale om produktionen. Så længe maden produceres under nuværende
konstruktion, hvor køkkenet producerer, og skolerne sælger, er
skolemadsordningen ikke udbudspligtig, jf. bilag 1. Den nuværende
skolemadsordning er udviklet og tilpasset til forholdene i Københavns Kommune
skoler med målsætninger, der udover at tilbyde mad omfatter undervisning og en
sundhedsdimension, jf. bilag 2. Beslutter BUU, at produktionen af mad sendes i
udbud, skal udvalget beslutte hvilket koncept, der skal være rammen for en
skolemadsordning i København.
Løsning
Aftalen, der er indgået med SUF om produktion af mad, kan opsiges 31. juli 2007 til udløb 31. juli 2008. Ifølge igangværende forhandlinger ser det ud til, at aftalen kan ophøre 31. december 2007.
Inden skolemaden sendes i udbud, udarbejdes et udbudsmateriale, med de krav Københavns Kommune stiller til en skolemadsordning.
Udover krav, der udspringer af Københavns
Folkesundhedsplan, krav fra Fødevarer- instituttets Afdeling for Ernæring til
sund mad i skoleboderne samt Agenda 21-planens Dogme 2000-krav om 75 % økologi,
er det væsentlig at BUU fastlægger konceptet for den fremtidige
skolemadsordning. Forvaltningen fremlægger tre modeller, der hver for sig kan
danne rammen for et udbudsmateriale, jf. bilag 3.
Model 1
Konceptet som det kendes i dag bevares, med salg fra skolebod og via Internettet. De pædagogiske elementer, det sundhedsfremmende arbejde også med ulighed i sundhed bevares blandt andet gennem forsat læring om sund mad, spontan køb og kontantbetaling. I udbud sendes de opgaver, der i dag varetages af centralkøkkenet i de Gamles By, det vil sige produktion, pakning og distribution af maden og administrationsopgaver vedr. bestilling og betaling. Modellen indebærer, at skolerne selv bestiller maden, og det økonomiske ansvar for driften af skolemaden flyttes ud på de enkelte skoler.
Model 2
Denne model er en madserviceordning, hvor maden bestilles og betales
over nettet, en producent varetager produktion, administration og leverer maden
på skolen (fx som en udvidet mælkeordning). Formodentlig vil der kun kunne
leveres kolde produkter. Der vil være et minimalt kommunalt engagement, idet
den pædagogiske overbygning udgår og der ikke vil være læring relateret til
forebyggelse, sundhedsfremme og miljø.
Model 3
Forvaltningen indgår en rammeaftale med forskellige leverandører af
skolemad. Leverandørerne leverer skolemad ud fra forskellige kriterier, det kan
både være model 1 og 2 eller en mere udvidet model, hvor maden leveres som
halvfabrikata og færdigproduceres på skolerne. Den enkelte skole vælger hvilken
form for skolemad der tilbydes.
I diskussionen om valg af model bør Københavns Madhus bud på en bæredygtig og fremtidssikret skolemad inddrages, jf. bilag 4. Madhuset fremhæver bl.a., at der bør sikres madtilbud til de børn, der ellers ikke får ordentlige måltid hjemmefra og at der skal skabes mulighed for "maddannelse" af kommunens børn og unge, både via nye madvaner, men også via medvirken ved produktion og salg.
Endvidere bør brugerundersøgelsen
af Køss fra efteråret 2006 inddrages ved valg af udbudsmodel, jf. bilag 5.
Formålet med undersøgelsen har bl.a. været at afdække de nuværende brugeres tilfredshed,
elevers foretrukne måltider samt hvem der bruger Køss. I undersøgelsens
hovedpointer og anbefalinger står bl.a., at der er markant tilfredshed blandt
både elever og forældre med skolemadsordningen.
Model 1 opfylder både buddet fra Madhus København, og er den model
brugerundersøgelsen viser, der er stor tilfredshed med.
Det bemærkes, at udlicitering af skolemaden næppe vil føre til lavere
priser. Priserne for mad hos private producenter af skolemad, li
gger i dag på
niveau med de netop forhøjede priser i København, der træder i kraft med
sommermenuen.
Alt efter buddenes karakter, er det muligt skoleboderne skal ombygges i
relation til et ændret koncept – derfor skal eventuelt påregnes minimum ½ år
fra aftale er indgået – til en ombygning kan være på plads.
I stort set alle kommuner med en skolemadsordning, uanset om det er en privat eller kommunal ordning, gives der økonomisk tilskud til drift, medmindre det er en rent internetbaseret skolemadsordning, jf. bilag 6. Økonomien i relation til de 3 modeller for skolemad gennemgås i bilag 7.
Økonomi
Der er i Køss' budget ikke afsat midler til udarbejdelse af udbudsmateriale. Der skal i givet fald afsættes ca. 0,2 mio. kr. til konsulentbistand til udarbejdelse af udliciteringsmateriale og udbudsproceduren. Forvaltningen foreslår, at udgiften finansieres ved, at undlade at etablere yderligere to af de manglende skoleboder.
Med mindre model 2 vælges, skal der afsættes tre mio. kr. årligt til drift af skoleboderne, hvilket i givet fald bør indgå i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2008.
Der skal eventuelt afsættes midler til reorganisering af skoleboderne på mellem 50-150.000 pr. skole jvf. bilag 7, i relation til et ændret koncept, hvilket i givet fald bør indgå i budgetforhandlingerne for 2008. Vælges model 1 eller 3 som skolemadsordning i København indgår økonomien for valgte model i budgetforhandlingerne for 2008.
Videre proces
Såfremt Køss udliciteres, vil forvaltningen udarbejde relevante budgetter, opsige samarbejdsaftalen med SUF, iværksætte proceduren vedrørende udlicitering og forventeligt opstarte Køss med en ny leverandør den 1. januar 2008.
Bilag
- Bilag 1: Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner.
- Bilag 2: Hvad er Køss?
- Bilag 3: Modeller for en skolemadsordning
- Bilag 4: Notat om Køss, fra Københavns Madhus
- Bilag 5: Brugerundersøgelsen om Køss
- Bilag 6: Driftstilskud i andre skolemadsordninger
- Bilag 7: Økonomi til de 3 skolemadsordninger