Københavns sunde skolemads (Køss) økonomi i 2007
Københavns sunde skolemads (Køss) økonomi i 2007
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 28. marts 2007
2. Københavns sunde skolemads (Køss) økonomi i 2007
J.nr. 2007-3599
INDSTILLING OG BESLUTNING
Udvalget skal tage stilling til de ændringer,
der skal iværksættes, og de besparelser, der foreslås for at sikre driftsøkonomien
i Køss.
Beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU), 1. at udvalget godkender de forslag til besparelser/ indtjening i Københavns sunde skolemad i 2007 Børne- og
Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 28. marts 2007 Indstillingen blev godkendt. |
Problemstilling
De økonomiske forudsætninger for Københavns sunde skolemad (Køss), har med udgangspunkt i beslutningen i december 2003 j. nr. U156/03 været, at driften i køkkenet skulle blive selvfinansierende med udgangen af 2007. De økonomiske forudsætninger som forelå i 2003, som beslutningen er truffet på baggrund af, er imidlertid ændrede, idet der har været stigende udgifter på en række centrale områder (bilag 1).
Der er afsat 2,5 mio. kr. til at dække et forventet underskud i forbindelse med indkøring af drift i køkkenet i 2007. Fremskrivningerne af driftsøkonomien for 2007 viser imidlertid, at der i værste fald kan forventes et underskud på op til 4,4 mio. kr. I 2006 er underskuddet 400.000 kr. mindre end forventet. Disse overføres til 2007. Det betyder, der i 2007 skal findes besparelser/ indtjening på driften i køkkenet svarende til 1,5 mio. kr.
I 2008 er der ikke afsat midler til at dække et underskud til drift i køkkenet. Forudsætningen om, at Køss skal være selvfinansierende i 2008 vil betyde, at der i driftsøkonomien i køkkenet skal være en yderligere indtjening eller besparelse medmindre midlerne afsættes på budgettet for 2008. Beløbet, der skal findes i 2008 er ca. 3,3 mio. kr., såfremt økonomien i skolemaden i 2007 kan forbedres med 1,1 mio. kr. som foreslås i nærværende indstilling.
Løsning
Forvaltningen har bedt Dansk
Catering Center (herefter DCC) vurdere økonomien i Køss, udarbejde forslag til
at optimere økonomien, og anvise mulige besparelser i Køss- konceptets menudel
og i driften i køkkenet. DCC har på den baggrund udarbejdet rapporten."
Skolemaden – Bedre Økonomi- En vurdering" (bilag 2). Med udgangspunkt i
rapporten har forvaltningen udarbejdet forslag til besparelser for 1,1 mio.kr..
Forvaltningen gør opmærksom på, at de angivne beløb bygger på beregninger fra
DCC, om blandt andet udviklingen af salg, mulige besparelser, med udgangspunkt
i de i dag kendte forudsætninger. Alle forslag er således anslåede besparelser/
indtjening.
Herudover foreslår forvaltningen at dække det resterende underskud med midler fra Køss administrationsbudget. Sidstnævnte forbedrer dog ikke Køss muligheder for at blive selvfinansierende i 2008.
Baggrund for og konsekvenser af forslagene fremgår af bilag 3.
I skemaet fremgår hvorledes
underskuddet på 4,4 mio. kr. for 2007 kan dækkes.
Forslag til besparelse/ øget indtægt |
Forventet besparelser/ indtjening i 2007 i kr. |
På årsbasis i kr. |
En mere salgsorienteret menuplan (mere populære retter) |
400.000 |
550.000 |
Honoraret til skolerne |
100.000 |
200.000 |
Prisstigninger |
600.000 |
800.000 |
Besparelser på Køss administrationsbudget |
|
|
Pædagogisk arbejde |
200.000 |
|
Skolebod Sundbyøster skole |
80.000 |
|
Skolebod Skolen ved Sundet |
50.000 |
|
Skolebod Øster Farimagsgades skole |
100.000 |
|
|
|
|
Midler afsat til underskudsdækning i 2007 |
2.500.000 |
|
Midler overført fra 2006 til underskudsdækning |
400.000 |
|
I alt |
4,43 mio. kr. |
|
I rapporten fra DCC (bilag 2) findes yderligere forslag til besparelse og ændringer, som forvaltningen ikke har medtaget, idet de kræver en større investering, eller udelukker andre besparelser eller er i konflikt med målsætninger, der er besluttet af Borgerrepræsentationen. Se forvaltningens vurdering af samtlige forslag i bilag 4.
Forvaltningen har fået etableret bestillings- og betalingssystemet, besluttet på udvalgsmødet den 6.sep. 2006 j.nr.318749, www.madiskolen.dk. Det er forvaltningens forventning, at etableringen af denne ordning, vil fungere som et vigtigt redskab til at reducere spildet og forbedre servicen overfor forældre og elever.
Herudover arbejder forvaltningen løbende med at øge salget, hvilket vil kunne give en forbedret økonomi. I december måned var salgsandelen på skolerne 20,5 %. Da Køss blev etableret, var det med henblik på, at maximalt 25 % af eleverne brugte ordningen. Der er stor forskel på hvor meget, der sælges på de enkelte skoler, viser en rapport Køss har fået udarbejdet (bilag 6). Indsatsen vil derfor primært være rettet mod de skoler, der har en lav salgsprocent. Den procentdel af eleverne, der bruger Køss, er dog relativ høj, sammenholdt med andre skolemadsordninger (se bilag 5).
Forvaltningen forventer ikke at de foranstaltninger, der sættes i gang i 2007, kan sikre balance i driftsøkonomien i 2008. Med mindre der sker markante ændringer i de nuværende, af DCC opstillede forudsætninger, vil der derfor være behov for tilskud til driften i 2008, mindst på niveau med tilskuddet i 2007. Alternativt vil det blive nødvendigt med yderligere prisstigninger.
Økonomi
Driftsøkonomien for Køss indgår i budgetforhandlingerne for 2008.
Udgifter til etablering af skoleboder på Skolen ved Sundet, Sundbyøster skole og Øster Farimagsgades skole indgår i budgetforhandlingerne for 2008.
De 400.000 kr., der ikke er brugt til underskudsdækning i 2006, samt 230.000 kr. til skoleboder er ansøgt overført til 2007, jævnfør procedure godkendt af Borgerrepræsentationen.
Videre proces
-
Bilag
1. Om økonomien i Køss
2. "Skolemaden - Bedre økonomi. En vurdering", Dansk Catering Center
3. Forvaltningens uddybning af forslag.
4. Forvaltningens vurdering af DCC's forslag.
5. Salgsandel og priser på skolemad i andre kommuner.
6. Sammenfatning af "Analyse af Køss- årsager til variation i salgstal", Astrid Dahl
Else Sommer
Per
Quaade