Anlægsbevilling til flerbørnsdagpleje Frederikssundsvej 226
Anlægsbevilling til flerbørnsdagpleje Frederikssundsvej 226
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 28. februar 2007
7. Anlægsbevilling til flerbørnsdagpleje Frederikssundsvej 226
J.nr. 2007-1946
INDSTILLING OG BESLUTNING
Udvalget skal tage stilling til etablering af en flerbørnsdagpleje i Brønshøj-Husum.
BESLUTNING
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU), at udvalget overfor Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR) anbefaler,
1. at der gives en anlægsbevilling på i alt 1.392.000 kr. til indretning af en flerbørnsdagpleje med 8 pladser i erhvervslejemålet Frederikssundsvej 226, matr. nr. 355 Husum
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i
mødet den 28. februar 2007
Indstillingen blev godkendt.
PROBLEMSTILLING
Børneplan I (0-5 års området) består af traditionelle og fleksible pladser herunder 12 flerbørnsdagplejer, hvoraf de 10 allerede er etableret og taget i brug. BUU vedtog den 6. december 2006 (j.nr. 2006-3695) børneplanens reviderede udbygningsplan, hvor det fremgår, at de to sidste flerbørnsdagplejer skal placeres i bydelene Kongens Enghave og Brønshøj-Husum.
LØSNING
I denne indstilling søges om anlægsbevilling til etablering af flerbørnsdagplejen i Brønshøj-Husum, hvor der vurderes at være behov for en mindre pladstilgang.
Flerbørnsdagplejen i Brønshøj-Husum etableres i et erhvervslejemål på Frederikssundsvej 226, som Københavns Kommune siden 1991 har anvendt til legestue for de kommunale dagplejemødre i området. Den kommunale dagpleje vurderer, at de kan undvære legestuen, og at en flerbørnsdagpleje vil være en mere optimal udnyttelse af lejemålet.
Lejemålet på
Flerbørnsdagplejen indrettes med forbedrede adgangsforhold, og der indrettes garderobe og puslerum i stueetagen og køkken/alrum på 1. sal. I forbindelse med den ændrede anvendelse udskiftes den øverste halve meter jord i haven med dokumenteret ren jord.
Sagen er miljøvurderet og har ikke væsentlige miljømæssige påvirkninger.
Sagen har været i høring i Københavns Ejendomme, jf. bilag 2. Høringssvaret giver ikke anledning til bemærkninger.
ØKONOMI
Der anvises dækning for udgiften på BUF's anlægsramme, funktion 5.25.14.3, Integrerede institutioner.
Den samlede anlægsudgift er opgjort til 1.392.000 kr., hvoraf der overføres 1.225.000 kr. til Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Ejendomme.
Der kan anvises dækning for driftsudgiften på funktion 5.25.14.1, Dagtilbud. Uddybende oplysninger om økonomien fremgår af bilag 1.
VIDERE PROCES
Efter proceduren for inddragelse af Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) i anlægsbevillinger sendes indstillingen til udtalelse i KFU.
Herefter fremlægges sagen for ØU og BR.
Ombygning af lejemålet forventes sat i gang umiddelbart efter behandling af sagen i BR. Flerbørnsdagplejen forventes taget i brug i oktober 2007, hvilket er to måneder tidligere end oprindeligt antaget.
BILAG
Høring:
1. Høringssvar fra Københavns Ejendomme
Øvrige:
2. Økonomi
Else Sommer
Knud Langberg