Vurdering af ressourceudmeldingsmodellen for skolerne, herunder kriterier til skolerne for anvendelsen af ressourcer til tosprogede børn mv.
Vurdering af ressourceudmeldingsmodellen for skolerne, herunder kriterier til skolerne for anvendelsen af ressourcer til tosprogede børn mv.
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 28. februar 2007
4. Vurdering af ressourceudmeldingsmodellen for skolerne, herunder kriterier til skolerne for anvendelsen af ressourcer til tosprogede børn mv.
J.nr. 2007-2221
INDSTILLING OG BESLUTNING
Udvalget skal tage stilling til en vurdering
af ressourceudmeldingsmodellen for folkeskolerne, herunder procenten for
tildeling efter sociale kriterier samt den fortsatte implementering af
modellen.
Beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),
1. at revurderingen af ressourceudmeldingen tages til efterretning
2. at udvalget tager stilling til om procenten for ressourcetildeling efter sociale kriterier skal ændres
3. at anden fase i implementering af ressourceudmeldingsmodellen for folkeskolerne gennemføres
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i
mødet den 28. februar 2007
B, O og V stillede forslag om at reducere procenten for resursetildeling efter sociale kriterier fra 12,5 til 11,5. Forslaget blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 3 medlemmer: B, O og V
Imod stemte 6 medlemmer: A, F og Ø.
Procenten for resursetildeling efter sociale kriterier fastholdes således på 12½. Udvalget vedtog desuden, at der fremover ønskes en enkel og gennemskuelig resurseudmeldingsmodel, hvor flest mulige resurser til skolerne er medtaget.
Problemstilling
Den 18. januar 2006 vedtog BUU en ny ressourceudmeldingsmodel (J.nr. 271918). Modellen skulle implementeres over to skoleår 2006/2007 og 2007/2008.
I ressourceudmelding for skoleåret 2006/2007 blev den nye model kun implementeret delvist. Det indebar blandt andet at skolernes budget blev op/nedjusteret med halvdelen af differencen mellem den gamle og den nye ressourcetildeling. I 2007/2008 er det hensigten, at budgettet udmeldes helt efter den nye model, dvs. uden den ovennævnte op/nedjustering. I den forbindelse blev det besluttet, at modellen skulle revideres ultimo 2006 for at vurdere evt. anvendelse af testmateriale ved ressourceudmelding for skoleåret 2007/2008. Desuden anmodede udvalget om beregninger på at hæve procenten for udmelding efter de sociale kriterier yderligere. Udvalget ønskede endvidere en ressourcetildeling til de tosprogede, de socialt svage og de fagligt stærke børn baseret på individuel behovsvurdering.
Løsning
Forvaltningen har foretaget en intern procesvurdering, dels ved hjælp af økonomiske modelberegninger og dels gennem en analyse af skolernes tilbagemeldinger, både i form af løbende henvendelser og en spørgeskemaundersøgelse. Det sidstnævnte er blevet gennemført medio december 2006 – medio januar 2007, hvor 30 af kommunens normalskoler (deltagelsesprocent 47 %) har besvaret et spørgeskema via Internettet.
Tosprogede og socialt svage børn
Både beregningerne og skolernes tilbagemeldinger viser at modellen generelt lever op til hensigten om at sikre bedre ressourcetildeling til skoler med mange tosprogede og socialt svage børn. Det bemærkes, at Undervisningsministeriet besluttede ultimo 2005 at udskyde igangsættelsen af arbejdet med at udvikle de nationale tests – herunder sprogscreeningsmaterialer til tosprogede – til 2007 for at få mere kvalificerede bud på opgaven. De første af disse tests/vurderingsmaterialer vil foreligge klar til kommunernes brug fra den 1. maj 2007. De sidste ligger klar den 1. maj 2008.
Der eksisterer derfor fortsat ikke egnede tests/vurderingsmaterialer, der kan bruges til en individuel behovsvurdering.
Fagligt stærke børn
Det bemærkes at fokus på de stærke børn ikke afspejler sig direkte i nuværende ressourceudmeldingsmodel, men elevernes behov for faglig udfordring varetages gennem Faglighed for Alle. Midlerne tilgår skolerne via FFA- budgetudmøntning.
Tildeling efter sociale kriterier
Da modellen er baseret på en omfordeling inden for den eksisterende økonomiske ramme, er det skoler med få tosprogede og/eller socialt svage elever, der bliver ramt økonomisk. Det betyder bl.a., at nogle af disse skoler kun får tildelt garantiressourcen, der er beregnet på minimumstimetal og en matematisk klassekvotient på 28 elever. Det er specielt denne gruppe af skoler, der har gjort forvaltningen opmærksom på omfordelingsproblematikken. En yderligere forhøjelse af procenten for udmelding efter sociale kriterier vil betyde at disse skoler bliver ramt ekstra hårdt (se bilag 3). Ved at hæve procenten yderligere øger man finansieringsgabet mellem skoler, der ligger i de modsatte ender af den sociale skala. Der bliver derfor flere skoler, der får den minimale ressourceudmelding. For eksempel er det i indeværende skoleår 9 skoler, der får timer efter garantitildeling. Dette antal vil blive højere i takt med at man hæver procenten for udmelding efter de sociale kriterier (se tabel nedenfor):
Hvis procentsats er .. |
Antallet af skoler på garantitildeling |
10 % |
10 |
11,5 % |
10 |
12,5 % (gældende sats) |
9 |
15 % |
11 |
17,5 % |
14 |
20 % |
17 |
Det er forvaltningens vurdering at yderligere tilførsel af ekstra midler til socialt svage børn ikke bør ske på bekostning af det pædagogiske niveau på mindre socialt belastede skoler.
Konklusion
Revurdering af udmeldingskriterier samt mangel på egnede tests/vurderingsmaterialer til ressourcefordeling på baggrund af en behovsvurdering giver ikke anledning til at ændre grundlæggende i modellen for udmelding af undervisningsressourcer til folkeskolerne. Derfor indstiller BUF, at ressourceudmelding til folkeskolerne gennemføres efter den allerede vedtagne implementeringsplan. Det bemærkes, at der må tages forbehold for eventuelle tilpasninger som følge af den økonomiske genopretningsplan.
ØKONOMI
-
Videre proces
I forbindelse med evalueringen af ressourcemodellen er der kommet mange relevante tilbagemeldinger fra skolerne (bilag 1-2). Nogle af forslagene vedrørende implementeringsdelen vil forvaltningen indarbejde i den kommende ressourceudmelding for at kunne forbedre servicen over for skolerne.
Bilag
1. Resumé af skolernes besvarelser på spørgeskemaundersøgelsen
2. Skolebestyrelsernes kommentarer vedr. ressourceudmeldingsmodellen
3. Beregninger vedr. udmelding efter de sociale kriterier
Michael Hougaard
Olsen