Ændring af mødeplan for 2. halvår af 2007
Ændring af mødeplan for 2. halvår af 2007
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 28. februar 2007
19. Ændring af mødeplan for 2. halvår af 2007
J.nr. 1101-315271
INDSTILLING OG BESLUTNING
Udvalget skal tage stilling til en ændring af mødeplanen som følge af studietur for BR-medlemmerne.
BESLUTNING
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU), 1. at udvalget godkender forslag til ændring af mødeplanen for 2007 Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 28. februar 2007 Forslag 2 blev vedtaget, således at mødet den 19.9. flyttes til den 12.9 og mødet den 5.9. aflyses. |
PROBLEMSTILLING
Udvalget godkendte på sit møde den 16. august 2006 møderækken for 2007.
Borgerrepræsentationen (BR) har for medlemmerne af BR været planlagt tre studieture i 2007. Dels til Stockholm med temaet trafik i dagene den 13. maj – 16. maj 2007, dels til Amsterdam med temaet integration i dagene den 3. juni – 6. juni 2007 og endelig til Barcelona med temaet events og trafik i dagene den 16. september – 19. september 2007. Det er alene studieturen til Barcelona, der gennemføres.
Mødet i Børne- og Ungdomsudvalget onsdag den 19. september 2007 foreslås derfor aflyst og der fremlægges forslag til alternative mødedatoer.
LØSNING
Forvaltningen foreslår, at mødeplanen for 2. halvår af 2007 ændres, så det bliver muligt at deltage i studieturen til Barcelona. Forvaltningen har udarbejdet to alternative forslag.
I det første forslag foreslår forvaltningen, at møderne onsdag den 5. september 2007 og onsdag den 19. september 2007 aflyses og erstattes af møder onsdag den 29. august 2007 kl. 15.00 – 19.30 på en skole/institution og onsdag den 12. september 2007 kl. 8.15-11.45 i udvalgsværelset.
Det kan også foreslås, at møderne onsdag den 19. september 2007 og onsdag den 5. september aflyses og erstattes af et møde onsdag den 12. september 2007 kl. 8.15-11.45 i udvalgsværelset.
ØKONOMI
Udgifter til møderne afholdes af BUU´s bevilling konto 6.41.1 Kommunalbestyrelse.
VIDERE PROCES
-
BILAG
1. Forslag til ny mødeplan for 2. halvår 2007
Else Sommer
Laila Kildesgaard