Opfølgning på revisionsbetænkning vedr. UUF's Regnskab 2005
Opfølgning på revisionsbetænkning vedr. UUF's Regnskab 2005
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 28. februar 2007
18. Opfølgning på revisionsbetænkning vedr. UUF's Regnskab 2005 J.nr. 2007-7967
Udvalget skal tage stilling til forvaltningens redegørelse om opfølgning på revisionsbetænkningen vedrørende Regnskab 2005.
Beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),
1. at udvalget tager redegørelsen om opfølgning på revisionsbetænkningen vedrørende regnskab 2005 til efterretning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i
mødet den 28. februar 2007
Sagen blev udsat af tidsmæssige grunde.
Problemstilling
Revisionsudvalget skrev den 6.
februar 2006 til alle fagudvalg (bilag 1) og fremførte bl.a., at
Økonomiudvalget (ØU) og de stående udvalg bør sørge for at behandle forvaltningens
opfølgning af revisionssager, fx i løbet af januar – februar måned i året efter
den første behandling af revisionsprotokollatet.
I ØU's betænkning over Revisionsdirektoratets beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2005 (bilag 2 - revisionsbetænkningen), tiltrådt af Borgerrepræsentationen (BR) den 12. oktober 2006 (BR 556/06), har BUU ingen sager under kategorien "Opfølgning" – men en række sager under overskriften "Andre sager" (bilag 2 - side 248-260): "Betydeligt merforbrug", "Balancen" og "Det Kongelige Opfostringshus og Den Thorupske Stiftelse".
Disse sager har affødt bemærkninger fra Revisionsudvalget. Det skal anføres at sagen i forhold til "Det Kongelige Opfostringshus og Den Thorupske Stiftelse" behandles som en særskilt indstilling.
Under "Tværgående revisionsopgaver" har Revisionsudvalget også haft bemærkninger i forhold til Børne- og Ungdomsudvalget, jf. (punkt 2. "Kasse- og Regnskabsregulativet" – bilag 2 side 772-774).
Løsning
Forvaltningen har i bilag 3 foretaget
et uddrag fra Revisionsberetningen i forhold til hvor revisionsudvalget har
haft bemærkninger. Forvaltningens bemærkninger hertil er anført i en indramning
efter hvert punkt.
Som det fremgår af de indrammede bemærkninger har forvaltningen, efter udskiftning af direktionen, gennemført et intenst analyse- og udviklingsarbejde med henblik på at sikre gennemførelse af Faglighed for Alle samtidig med opstramning af organisation og økonomistyring. Der er på den baggrund udarbejdet og vedtaget et samlet forandringsprogram for Børne- og Ungdomsforvaltningen, som væsentligt har udvidet det område, der søges gennemført forbedring på. Det er således forvaltningens opfattelse at den vedtagne 23-punktsplan, der blev opstillet med udgangspunkt i de krav og forventninger til god økonomistyring som Økonomiforvaltningen og Revisionsdirektoratet rejste, ikke har været tilstrækkelig og fyldestgørende. I det vedtagne forandringsprogram har forvaltningen indarbejdet de 23 forbedringsforslag, men suppleret disse med yderligere indsatser, der skønnes at være nødvendige. Den samlede række af initiativer i forandringsprogrammet vil kunne sikre en korrekt og rettidig økonomistyring og regnskabsaflæggelse.
Forandringsprogrammet er stort og arbejdskrævende, men arbejdet med at få rettet op på de omtalte forhold skrider planmæssigt frem.
Økonomi
-
Videre proces
Forvaltningen vil efterfølgende orientere Revisionsdirektoratet om Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af sagen.
Bilag
Øvrige bilag:
1. Brev fra Revisionsudvalget af 6. februar 2006
2. Uddrag af Revisionsbetænkning for regnskab 2006 (side 248-260 og side 772-774)
3. Opfølgning på Revisionsudvalgets bemærkninger
Else Sommer