Folkeskolereform - faglig udmøntning

Udvalget skal tage stilling til udmøntningen af den kommende nye lovgivning, der udmønter størstedelen af folkeskolereformen.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget sender forslagene til udmøntning af den kommende nationale lovgivning vedr. folkeskolereformen - rammer for åben skole, skolebestyrelser, nye valgfag, lektiehjælp og faglig fordybelse, Pædagogisk Råd og Fælles Pædagogisk Råd, skoleårets start, konsekvensrettelser i styrelsesvedtægten samt ungdomsskolen i høring

Der blev i juni 2013 indgået en national aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Størstedelen af aftalen udmøntes nu i ny lovgivning, som undervisningsministeren har fremsat forslag til i folketinget d. 31. oktober 2013. Lovforslagene forventes vedtaget inden jul 2013. På en række punkter kræver den forventede nye lovgivning, at der kommunalt tages stilling til, hvordan lovgivningen skal udmøntes. Der fremlægges derfor nu forslag til, hvordan lovgivningen skal udmøntes.

Ændringerne skal gælde for skoleåret 2014/15, som skolerne konkret går i gang med at planlægge i første del af 2014. Forslagene indebærer væsentlige ændringer for skolerne samt ændringer af styrelsesvedtægten for folkeskolerne, hvorfor forslagene sendes i høring. Med henblik på, at der kan træffes endelig politisk beslutning om udmøntningen af den nye lovgivning i februar/marts 2014, fremlægges sagen for Børne- og Ungdomsudvalget allerede nu. I forslagene til udmøntning tager forvaltningen derfor forbehold for den endelige lovgivning. Der vil blive taget højde for eventuelle væsentlige ændringer i den endelige lovgivning i den sag, der fremlægges for udvalget efter høringen.  

Forvaltningen fremlægger her forslag til udmøntning af den forventede nye lovgivning på de punkter, hvor der kommunalt skal tages politisk stilling til udmøntningen. I bilag 1 opridses billedet af den fremtidige folkeskole i København - med skolen i centrum. Forslagene til konkret udmøntning er beskrevet i bilag 2-7 og 9. Af bilag 8 fremgår konsekvensændringer af styrelsesvedtægten for folkeskolen i København.

Med forslagene til udmøntning af den nye lovgivning lægges der meget ansvar ud på skolerne. Det er udtryk for tillid til, at skolerne bedst kan finde løsninger, der passer til deres lokale elevgruppe. Det er også udtryk for, at der lokalt skal være mulighed for skabe en skole, der kan udnytte de muligheder for en stærkere profil for den enkelte skole, som den nationale aftale giver. Det kræver naturligvis også meget af skolerne. Og det kræver, at der politisk tages stilling til, hvordan man politisk fremadrettet vil følge med i, hvordan den faglige udvikling så faktisk går. Forvaltningen kommer med forslag hertil, når de nye retningslinjer for kvalitetsrapport mv. er fastlagt, jf. nedenfor under videre proces.

Den fremtidige folkeskole i København (bilag 1)
Folkeskolereformen er en læringsreform. For at indfri visionerne for reformen er der fire punkter, der bliver helt centrale:

• Elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunktet i en ny længere skoledag
• Udviklingen af teamsamarbejdet mellem medarbejderne til professionelle læringsfællesskaber med elevernes læring og læringsmål i centrum for samarbejdet
• Den faglige ledelse, hvor skoleledelsen kommer tættere på teamenes pædagogiske overvejelser og valg og er med til at understøtte et klart fokus på elevernes læring. Udviklingen af skolen som organisation og ledelsens rolle som leder af professionelle læringsfællesskaber bliver dermed central. 
• Forældrenes rolle. Det er forskningsbaseret viden, at elevernes læring styrkes, når forældrenes ressourcer inddrages i skolen - det skal både ske via et fornyet skolehjemsamarbejde og ved, at forældrene via skolebestyrelserne er med til at sætte den nye retning med fokus på læring og læringsmål for den enkelte skole.

Det vil være en stor kulturændring. Det er afgørende, at der er ejerskab til kulturændringen på den enkelte skole for, at den kan lykkes. Det betyder, at hver enkelt skole skal lave en strategi for, hvordan kulturændringen lykkes hos netop dem. Det betyder også, at forskningsmæssig viden om, hvad der har fungeret godt andre steder i langt højere grad skal inddrages. Det handler om systematisk at arbejde med planlægning og evaluering af læringsforløb med fokus på elevernes konkrete læringsudbytte og progression vurderet på baggrund af bl.a. nationale test undervejs.

Det er vigtigt, at eleverne i høj grad inddrages i det større fokus på læring og læringsmål. De skal i dialog med lærere og andre faggrupper være med til at fomulere deres egne konkrete læringsmål. De skal aktivt være med til at evaluere læringsfremskridtene, så læringen bliver synlig for dem. Og de skal lære at give og modtage faglig feedback også fra hinanden, så de er med til at understøtte hinandens læring.

De foreslåede ændringer i de følgende bilag er alle større eller mindre trædesten i den kulturændring, der er opridset her. Det er vigtigt at sige, at folkeskolereformen naturligvis skal gælde fra dag ét. Samtidig er det også naturligt, at skolerne ikke vil kunne indfri alle ambitionerne i reformen med det samme. Helt konkret forventes det, at de nye nationale læringsmål først er klar i sommeren 2014. Det betyder, at skolernes arbejde med at fomulere de konkrete læringsmål vil trække et godt stykke ind i skoleåret 2014/15.

At der er tale om en så markant kulturændring betyder også, at det vil tage tid at implementere alle ændringerne i praksis - det kræver øvelse hos både elever, forældre, medarbejdere og ledelse at arbejde med læring som det helt centrale fokus. Derfor vil det også tage tid at nå målsætningen i den nationale aftale om et fagligt løft af folkeskolen om, at eleverne fremover skal kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Forvaltningen forventer at kunne se de første klare fremskridt i resultaterne for dem, der starter i udskolingen næste år - men det vil tage længere tid at komme helt i mål med den ambition.

Den åbne skole (bilag 2) 
I København ses den åbne skole som en central intention i reformen. Målet med den åbne skole er, at reformens fokus på at flytte skolernes perspektiv fra undervisning til elevernes læring fremmes gennem nye og varierede læringsformer og –arenaer, herunder at der skabes mere motiverende, engagerende og praktisk undervisning. Det foreslås, at Borgerrepræsen­tationens mål for den åbne skole dels bliver, at skolernes indsatser i den åbne skole skal styrke børnenes faglige resultater og personlige og sociale udvikling gennem mere variation og differentiering i skolens rammer for børnenes læring. Dels, at den enkelte skole skal beslutte egne indsatser for den åbne skole inden for den kommunale ramme og de lokale muligheder på baggrund af skolebestyrelsens principper. 

Nye rammer for skolebestyrelser og fornyet skole-hjem samarbejde (bilag 3)
Det foreslås bl.a., at der søges dispensation til/udfordringsretten udnyttes til, at en repræsentant fra fritidsområdet skal deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret, at der gives mulighed for, at der her også kan sidde indtil to eksterne repræsentanter, at forvaltningen udarbejder forslag til valgprocedure og sammensætning af skolebestyrelsen med tilhørende vejledning/inspirationsmateriale, som skolerne kan vælge at følge. Skolen kan også vælge at lave deres egen plan. Som en del af rammen for et fornyet skole-hjemsamarbejde og i overenstemmelse med intentionerne i reformen foreslås det også, at et af de københavnske pejlemærker for skoleområdet justeres, så forældrene skrives direkte ind i pejlemærket.

Nye valgfag (bilag 4)
Forandringerne i den fremtidige folkeskole skal forankres så tæt på praksis på skolerne som muligt, da det er afgørende for at lykkes med intentionerne i reformen, at den enkelte skole har ejerskab til ændringerne. Samtidig er der et behov for at sikre ideudvikling og koordinering på tværs af skolerne. Derfor foreslås det, at skolerne gives brede rammer til at etablere nye valgfag, og at forvaltningen samtidig får ansvaret for at sikre, at der koordineres og tænkes på tværs af skolerne. Skolebestyrelserne fastsætter principper for valgfagene som en del af fastlæggelsen af skolens profil. Valgfagene kan udvikles i samarbejder på tværs af folkeskolerne og/eller med eksterne aktører, fx ungdomsskolen og ungdomsuddannelser. På den måde bliver der god mulighed for at tænke valgfagene på tværs af de traditionelle fag og udarbejde dem i et samarbejde mellem medarbejdere med forskellige faglige kompetencer og fra forskellige faggrupper - med fokus på elevernes læringsmål. 

Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse (bilag 5)
For det samlede tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse for 0.-9 klasse foreslår forvaltningen, at det nuværende krav til skolerne om valg af én ud af tre modeller for lektiehjælp eller argumentation for valg af en egen lokal model bortfalder. I stedet stilles der bl.a. krav til skolebestyrelserne om at udarbejde principper for lektiehjælp og faglig fordybelse. Det nuværende forsøg med lektieintegreret undervisning på to skoler fastholdes, og - hvis det er nødvendigt - søges der om dispensation hertil fra Undervisningsministeriet. Endelig er det forudsat, at kommunens nuværende samarbejdsaftale under Socialforvaltningen med Dansk Flygtningehjælp om bl.a. lektiehjælp fastholdes uændret til og med udgangen af 2014, hvor aftalen udløber. Der forventes taget politisk stilling til en samarbejdsaftales fremtidige form i forbindelse med budget 2015.

Pædagogisk Råd og Fælles Pædagogisk Råd (bilag 6)
Med den nye lovgivning forventes det at blive frivilligt for kommuner og skoler, om der skal oprettes et Pædagogisk Råd på hver skole. Det foreslås, at skolerne selv får mulighed for at vurdere, om der fortsat på den enkelte skole er behov for at opretholde Pædagogisk Råd og i givet fald i hvilket omfang, eller om medarbejderinddragelsen bedst sker på anden vis. Medarbejderinddragelse på alle skoler sikres via den nye MED-struktur i København. Det foreslås endvidere, at Fælles Pædagogisk Råd nedlægges, og at Rådets hidtidige funktion sikres i stedet via løbende dialog med repræsentanter for hhv. skoleledelser og lærere, høringer mv. på samme måde, som det oftest sker i dag.

Skoleårets start (bilag 7)
Det fremgår af udkastet til ny lovgivning, at elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni, og at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvornår skoleåret starter. Det foreslås, at sommerferien fastsættes til 6 uger, og at det nye skoleår dermed starter 6 uger efter det foregående skoleår er afsluttet. 

Konsekvensændringer af styrelsesvedtægten for folkeskolen i København (bilag 8)
De ovenstående forslag samt de nye lovgivningsmæssige rammer mere generelt betyder, at der skal laves en række konsekvensændringer i styrelsesvedtægten for folkeskolerne. Der er derfor lavet forslag til konkrete omformuleringer af styrelsesvedtægten. Der er desuden indsat et afsnit om den aftale om medindflydelse, medbestemmelse og medansvar (MED-aftale), som er indgået mellem forvaltningen og de faglige organisationer i maj 2013.

Nye rammer for Ungdomsskolen (bilag 9)
Forvaltningen udarbejder i samarbejde med ungdomsskolen modeller for samarbejder/partnerskaber mellem folkeskoler ungdomsskolen og yder support til at sådanne samarbejder kan indgås lokalt, så potentialet for ungdomsskolen styrkede rolle ind i folkeskolen udnyttes. 

Mulighed for færre timer - med mere personale i klassen 
Det fremgår af lovforslaget, at kommunalbestyrelsen kan give dispensation til at nedskalere tiden til understøttende undervisning og samtidig øge tiden til undervisningstimer i fagene med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af yderligere personale i klassen, særligt i dansk og matematik. Såfremt forvaltningen giver dispensation, medfører det en kortere skoledag, og børnene og de unge vil i stedet have mulighed for at være længere i fritidstilbuddene. Forvaltningen forventer at fremlægge en sag om samarbejde mellem skoler, dag- og fritidstilbud i begyndelsen af 2014, hvor rammer for dialog mellem skole og fritidstilbud om eventuel dispensation for minimumstimetallet vil indgå.

Med den nye lovgivning lægges der en række yderligere nye rammer for skolerne, som ikke er beskrevet nærmere i bilagene eller ovenfor, da de ikke kræver, at der kommunalpolitisk tages stilling til udmøntningen af dem. Det gælder bl.a. det nye krav om, at der skal være 45 min. motion og bevægelse hver dag. Det gælder også rammer for den nye understøttende undervisning. Denne kan både anvendes til at læringsaktiviteter og -forløb, der har direkte sammenhæng med læringen i de fagopdelte timer og til at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. For en række af de nye rammer vil der allerede være gode erfaringer at bygge udmøntningen af dem på på den enkelte skole. Det gælder bl.a. arbejdet i skolernes ressourcecentre. Arbejdet her understøtter rigtig godt intentionerne med den nye understøttende undervisning.

En del af de nye rammer vil kunne anvendes til at styrke det samarbejde med bl.a. kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, der er nærmere udfoldet i bilag 2 om den åbne skole. Der vil eksempelvis kunne ske et øget samarbejde med svømmeforeninger, jf. Børne- og Ungdomsudvalgets samt Kulturudvalgets beslutning od. 25. september 2013 om, at der i forbindelse med arbejdet med implementeringen af folkeskolereformen skal opstilles muligheder for øget samarbejde med svømmeforeninger. Forvaltningen vil i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen undersøge muligheder for et sådant arbejde med svømmeforeningerne.

Det skal herudover nævnes, at BUU på mødet d. 27. februar har drøftet kinesiske skoletilbud, herunder muligheden for at oprette kinesisk som valgfag. Det vil med den nye lov være muligt for skolerne at tilbyde et 3. fremmedsprog til eleverne som valgfag. Det vil eksempelvis gælde kinesisk.

Borgerrepræsentationen har desuden d. 8. marts 2012 godkendt forsøg på to skoler med lektieintegreret undervisning. Forvaltningen vurderer, at fortsættelse af disse forsøg under den kommende nye lovgivning vil kræve en dispensation mht. den tidsmæssige placering mv. Forvaltningen afklarer dette med Undervisningsministeriet og søger i givet fald om dispensation til at fortsætte forsøgene.

For de forslag, hvor der er økonomiske konsekvenser eller rammer indgår disse i sagen om udmøntningen af budget 2014, som også behandles på BUU-mødet d. 27. november 2013.

Forslagene sendes i høring med 6 ugers høringsfrist hos: skolebestyrelserne, bestyrelselserne for Ungdomsskolen, Musikskolen og Billedskolen, Brug Folkeskolen, Skole og Forældre, Københavns Forældreorganisation, Handicaprådet, lokaludvalgene, Det fællespædagogiske Råd, Københavns Fælleselevråd, Københavns Lærerforening, Københavns Skolelederforening, LFS, BUPL, forældre-/institutionsbestyrelserne i kommunale og selvejende daginstitutioner, paraplyorganisatiobnerne for de selvejende institutioner, diverse aktører på fritids-, kultur- og idrætsområdet, herunder DUF, DIF, DGI, DGI Storkøbenhavn og Team Danmark.

Forvaltningen fremlægger ny indstilling til Børne- og Ungdomsudvalget på baggrund af høringssvar hurtigst muligt efter høringsfristens udløb. Herefter skal der træffes endelig politisk beslutning i Borgerrepræsentationen om de emner, som der er krav om, at Borgerrepræsentationen tager stilling til. Det forventes, at det kan ske på et møde i februar eller marts 2014.

Forvaltningen forventer endvidere at fremlægge en fælles indstilling med Kultur- og Fritidsforvaltningen om det nærmere samarbejde mellem skoler og foreninger, herunder modeller og pilotindsatser for skoleåret 2014/15, i begyndelsen af 2014.

Af budgettet for 2014 fremgår det, at organisering og tilrettelæggelse af modersmålsundervisningen skal analyseres nærmere. Det skyldes, at eleverne efter reformen skal gå længere tid i skole, og at reformen derfor har betydning for muligheden for at deltage i modersmålsundervisningen, der typisk er placeret efter skoletid. Forvaltningen forventer at vende tilbage med en sag herom i 1. kvartal 2014.

For den resterende del af den nationale aftale om et fagligt løft af folkeskolen, der kræver ny lovgivning, forventes der fremsat et supplerende lovforslag i Folketinget ultimo 2013. Denne del  forventes bl.a. at vedrøre nye retningslinjer for kvalitetsrapporter. Forslag til udmøntning af retningslinjerne heri forventes fremlagt for udvalget i marts/april 2014.
 
                      Else Sommer                         /Camilla Niebuhr

Indstillingen blev godkendt, idet også SUD, SOU og KFU samt Folkeoplysningsudvalget høres. 

Cecilia Lonning-Skovgaard (V) tog forbehold for sagens videre behandling - og ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Vi ærgrer os over timingen af dette forslag. I forhold til den oprindeligt udmeldte plan kommer sagen til behandling mere end 2 måneder for sent - angiveligt på grund af forsinkelse fra ministerielt hold - uden at der af den grund er tale om en færdig sag (en lang række input afventer således fortsat den endelige lovgivning, udmøntningsnotater fra ministeriet mm.). Mange vigtige aspekter og diskussionspunkter udestår, og det virker ikke fair overfor hverken skolerne, forvaltningen, det nye udvalg eller øvrige interessenter, at processen i foråret 2014 bliver så komprimeret, som den nu gør. I forhold til det pt. foreliggende indhold har vi følgende kommentarer:

1) Vi er enige i den overordnede linie i sagen, dvs at ansvaret for udmøntningen af folkeskolereformen lægges ud decentralt til skolelederne og skolebestyrelserne.

2) Vi er fortsat skeptiske overfor at lade fritidshjemmene stå for lektielæsningstilbuddet, og mangler konkrete svar på, hvordan man vil klæde pædagogerne på til at yde støtte til "lektielæsning på en ny måde".

3) Vi mener, at forsøgene med lektiefrie skoler bør indstilles. Dels hører vi, at især et af dem kører dårligt, og dels er de ikke forenelige med reformens fokus på lektier og på et forstærket forældresamarbejde".

Rasmus Jarlov (C) og Karin Storgaard (O) tilsluttede sig ovenstående protokolbemærkning fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

Trine Schaltz (F), Pernille Gaarde Bendix (F) og Bjarne Fey (F) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "SF foreslår, at BUU konverterer flest mulige understøttende undervisningstimer til to-voksen-ordningen på skolerne i indskolingen, jf. forvaltningens notat om to-voksen-ordningen fra den 26. august 2013. SF ønsker, at penge fra Budget 2014, der er afsat til to-voksen-ordningen, anvendes til at forlænge fritidsinstitutioners åbningstid. Endelig foreslår SF, at der stilles krav om, at den enkelte medarbejder fortsat har mulighed for direkte indflydelse på arbejdet".

Rikke Lauritzen (Ø) og Pernille Gaarde Bendix (F) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Enhedslisten og Pernille Gaarde Bendix (F) vurderer stadig, at en lokal arbejdstidsaftale er vigtig. Som minimum en aftale, hvor der politisk tages stilling til hvad lærerne ikke skal lave, når de nu skal undervise mere". 

Rasmus Jarlov (C) og Karin Storgaard (O) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Vi er bekymret for den udtrækte grad af frihed skolerne har i forhold til at fastsætte valgfag, der ikke nødvendigvis er en samfundsmæssig interesse i".