Pejlemærker for københavnske folkeskoler

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

BUU besluttede d. 21.11.2012 at sende forslag til fem pejlemærker for folkeskolen i høring, se bilag 1.
De fem pejlemærker, som skal sætte en fælles retning for den københavnske folkeskole, fremgår nedenfor.  

Der er afgivet 16 høringssvar vedr. pejlemærker for den københavnske folkeskole. Samtlige høringssvar udtrykker tilfredshed med pejlemærkerne.

Forvaltningen anbefaler, at pejlemærkerne godkendes med enkelte tilføjelser i de uddybende tekster under hvert pejlemærke på baggrund af høringssvarene.

Der er en bred opbakning til forslag til de nye pejlemærker for folkeskolen. De positive høringssvar fokuserer på både pejlemærkernes indhold og deres funktion. Der er indkommet to konkrete forslag til nye pejlemærker. Høringssvarene fremgår af bilag 2, og bilag 3 indeholder forvaltningens resume af høringssvarene.

Temaer i høringen

Indholdsmæssigt roses pejlemærkerne for at være dækkende for folkeskolens kerneområder, og der er tilslutning til, at pejlemærkerne udstikker de mest centrale udfordringer for den københavnske folkeskole. Ligeledes anses pejlemærkerne for at være udtryk for et øget ambitionsniveau.

 En række høringssvar er ligeledes positive overfor, at der bliver sat en fælles, samlet retning for den københavnske folkeskole og anser pejlemærkerne for at være udtryk for en strategisk og visionær styringsforståelse.

Københavns Lærerforening mener, at ”Demokratisk dannelse” kunne være et selvstændigt pejlemærke, da det er centralt i Folkeskoleloven og bl.a. i Faglighed for Alle var et indsatsområde, ligesom mange skoler i øjeblikket har det som indsatsområde.

I og med at demokrati, som KLF bemærker, er nævnt centralt i Folkeskolens formål i Folkeskoleloven, som skolerne arbejder efter, vil demokratisk dannelse uagtet, at det ikke er repræsenteret ved et selvstændigt pejlemærke, have betydning for skolernes praksis. Københavnerbarometeret har ligeledes spørgsmål om elevernes medbestemmelse, hvorigennem forvaltningen også understøtter skolernes fokus på dette indsatsområde. Forvaltningen foreslår derfor, at den uddybende tekst under pejlemærket Faglighed udvides, således at pejlemærket tager højde for, at demokratisk dannelse og medbestemmelse skal stå centralt i den københavnske folkeskole.

Skole og Forældre foreslår et nyt pejlemærke: ”Elevernes udvikling af personlige og menneskelige kompetencer” med fokus på kreativitet, opfindsomhed, kommunikation, samarbejde, indlevelsesevne, forståelse af samfundsforhold, selvstændighed mv.

Forvaltningen vurderer, at ”Elevernes udvikling af personlige og menneskelige kompetencer” indgår i pejlemærket ”Faglighed - Alle elever skal være dygtigere”, hvor dygtighed relateres såvel til faglighed som til personlige og sociale kompetencer. Dermed anskues dygtighed i de nuværende pejlemærker ikke i en snæver faglig kontekst, men er relaterede til kompetencer bredere forstået, dvs. også i forhold til almen dannelse og sociale evner.

Skole og Forældre foreslår endvidere, at forældres inddragelse og tilfredshed opprioriteres under pejlemærket Tillid og Attraktivitet. Det forslås derfor, at beskrivelsen af pejlemærket uddybes, således at der ikke udelukkende fokuseres på forældres tillid, men ligeledes på forældreengagement.

Ændringsforslag på baggrund af høringssvar fremgår af nedenstående tabel (markeret i teksten med kursiv) 

En lang række høringsparter ser frem til den konkrete implementering af pejlemærkerne, herunder ikke mindst, hvilken rolle pejlemærkerne får for styringen af skolerne. Der er en række høringsparter, der anbefaler, at der knyttes målbare indikatorer til pejlemærkerne, så det bliver muligt at vurdere om den enkelte skole såvel som den samlede københavnske folkeskole bevæger sig i retning af pejlemærkerne. Der peges samtidig på, at kvantitative målinger kan suppleres af kvalitative beskrivelser af skolernes tilnærmelse til pejlemærkerne.

Samarbejde og inddragelse i arbejdet med Pejlemærker

Københavns Lærerforening (KLF) undrer sig over ikke at være inddraget i processen i lighed med skolelederne og mener at kunne bidrage med løsninger på barrierer i forhold til chancelighed. KLF mener herudover, at det er vigtigt for at lykkes med at imødekomme pejlemærkerne, at samarbejdet og netværksdannelsen styrkes mellem de forskelle centrale aktører. Endvidere har KLF, Brug Folkeskolen og Skole og Forældre givet udtryk for, at de ønsker og forventer at blive inddraget i processen med den videre implementering af pejlemærker. 

Forvaltningen vil inddrage de centrale aktører i planlægningen af, hvordan pejlemærkerne kan bruges til at skabe den fælles retning for den københavnske folkeskole, herunder hvordan pejlemærkerne kan strukturere eksempelvis Kvalitetsrapporten. Herudover kan skolebestyrelserne inddrages i den konkrete udmøntning af pejlemærkerne, som den vil komme til udtryk i den enkelte skoles strategiske udviklingsarbejde.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Pejlemærkerne indgår som bilag 1 i Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Københavns Kommune og erstatter dermed Målsætning for arbejdet i de københavnske folkeskoler.

Pejlemærkerne vil danne grundlag for Kvalitetsrapport, skolernes kvalitetsudviklingssamtaler samt indgå i nyt koncept for resultatløn.

                                Else Sommer                       /Camilla Niebuhr