Skoledistrikter 2014/15

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, 

1. at forslag om at rode 336 overføres fra grunddistriktet for Amager Fælled Skole til grunddistriktet for Peder Lykke Skolen sendes til høring
2. at forslag om at den kommende nye skole i Ørestad Syds grunddistrikt består af rode 391, 393 og sydlige del af rode 342 (roden deles langs jernbanen) - under forudsætning af, at der afsættes anlægsmidler til påbegyndelse af den ny skole i Ørestad Syd i overførselssagen 2012-13 sendes til høring
3. at forslag om at der ikke foretages yderligere distriktstilpasninger for skoleåret 2014/15 sendes til høring, idet forvaltningen - jf. budget 2013 - har igangsat en kortlægning af udbygningsmulighederne på skolerne, som danner grundlag for forslag om udvidelse af skolekapacitet med 12 spor i budgetforslag 2014 og 2015

Børne- og Ungdomsforvaltningen har foretaget en analyse af behovet for tilpasninger af skolernes grunddistrikter på baggrund af elevunderlaget og skolernes fysiske kapacitet.

Der er gennem de seneste år gennemført en række omfattende ændringer af skolernes grunddistrikter blandt andet i forbindelse med skolenedlæggelsen på Nørrebro og forud for etablering af den nye skole på Strandboulevarden på Østerbro, samt en række ændringer i forbindelse med skolesammenlægninger og fireskolesamarbejdet på Amager.

Forvaltningen foreslår, at der ikke foretages yderligere distriktstilpasninger for skoleåret 2014/15, da der med budget 2013 er igangsat en kortlægning af udbygningsmulighederne på skolerne, som danner grundlag for forslag om udvidelse af skolekapacitet med 12 spor i budgetforslag 2014 og 2015.

Børne- og Ungdomsforvaltningen har præsenteret principperne for forslag om distriktsændringer, datamaterialet og de konkrete forslag for skolelederne i alle områderne (se bilag 1). Generelt har der været en god proces med bred tilslutning til principperne for distriktsændringer og tidsplanen, der betyder, at forslagene kan behandles før sommerferien. Dette giver skolerne bedre mulighed for planlægning af det efterfølgende skoleår og giver både skoler og daginstitutioner bedre mulighed for styrket samarbejde omkring de kommende skolestartere.

Under drøftelserne er der kommet enkelte alternative forslag frem. I denne indstilling fremlægges de forslag, som er vurderet i overensstemmelse med principperne om kapacitet, fordeling, trafiksikkerhed og mindst mulige indgreb overfor forældrene. At der kun er få forslag til ændringer af skoledistriktsgrænserne i år, betyder, at langt hovedparten af forældrene i København tilhører samme skole i 2014/15, som de gør i dag.

Hvor det er muligt at gennemføre varige holdbare grunddistriktsændringer, som kan løse misforholdet mellem skolens kapacitet og elevunderlaget, foreslår forvaltningen grunddistriktsændringer, der overfører elevunderlaget fra en skole til en anden nærliggende skole, der enten har plads til disse elever, eller er under udbygning og derfor får plads til eleverne. På denne måde sikres, at alle skolerne fyldes op, og skolernes fysiske kapacitet udnyttes mest muligt, før der udbygges mere. I andre områder af byen, hvor distriktstilpasninger kun kan anvendes som midlertidige og kortsigtede løsninger for få år, foreslås ikke distriktstilpasninger nu, idet det i stedet undersøges, om de pågældende skoler kan udbygges. Såfremt dette er tilfældet vil forvaltningen fremlægge anlægsønsker til Budget 2014.

Forvaltningen fremlægger forslag om ændringer i grunddistrikterne på Amager.

Forslagene tager udgangspunkt i, at der er behov for tilpasninger på grund af kapacitet, søgning eller ændringer i skolestrukturen. De konkrete forslag er herefter udarbejdet på grundlag af principperne om kapacitetsudnyttelse, trafiksikkerhed, elevsammensætning og mindste indgreb, der blev vedtaget i Børne- og Ungdomsudvalget den 22. juni 2011 (jf. 2011-29271), og drøftet med skolelederne.

Ændringer vedrører ikke de elever, der er indskrevet på en skole eller deres mindre søskende, men ændringerne vedrører alle kommende skolebørn, idet grunddistriktsinddelingen bestemmer, hvilken skole det enkelte barn har ret til optagelse på. I forhold til forældrehensynet er det derfor positivt jo mindre ændringen er, og jo færre forældre, der berøres af ændringen.

Det skal understreges, at distriktstilpasninger ikke kan løse behovet på længere sigt i områder med markant voksende elevtal. Her er det i stedet for nødvendigt at arbejde med en udvidelse af skolernes kapacitet med 12 spor i de førstkommende to budgetår, jf. budget 2013.

Forslagene til ændringer af grunddistrikterne gennemgås kort nedenfor. Forslagene er endvidere illustreret på kort og med tilhørende tabeller over elevunderlag og elevsammensætning i grunddistriktet før og efter forslaget, jf. bilag 1.

Amager
Skolen i Ørestad City og Skolen på Islands Brygge danner i indeværende indskrivning flere spor i børnehaveklasserne, end skolerne er bygget til. Prognosen for Amager (BUU 20. juni 2012) viser, at børnetallet vokser markant i de kommende år, og der skal derfor udbygges med mere skolekapacitet på Amager. Der er således ikke forslag til ændringer af grunddistriktet ved Skolen på Islands Brygge, da denne undersøges for udvidelsesmuligheder. Men i Ørestad foreslås nu at opdele grunddistriktet for Ørestadsskolen og tildele den sydlige del til den kommende nye skole i Ørestad Syd.

Den kommende skole i Ørestad Syd er teknisk set oprettet, når skolen tildeles et grunddistrikt. Dette kan ske, så snart det er endeligt politisk besluttet at etablere en ny skole. Forældrene bosat i den kommende nye skoles grunddistrikt har derefter et retskrav på indskrivning på netop denne kommende nye skole. Forældrene kan desuden, som alle andre forældre, søge optagelse på andre skoler og få deres barn optaget der, hvis der plads. Idet skolen i Ørestad Syd ikke fysisk er bygget endnu, bliver den praktiske organisering, at skolen i Ørestad City midlertidigt kommer til at lægge hus til den kommende nye skole i Ørestad Syd, indtil denne nye skole står klar. Oprettelsen af grunddistriktet for den kommende nye skole i Ørestad Syd er foreslået under forudsætning af, at der bevilliges midler til påbegyndelsen af denne nye skole.

Søgningen til Amager Fælled Skole og Peder Lykke Skole har traditionelt været således, at Peder Lykke Skolen blev foretrukket af de fleste forældre. Amager Fælled havde og har derfor et forholdsvist stort grunddistrikt, og Peder Lykke Skolen havde og har et mindre grunddistrikt. Idet søgningen imellem de to skoler har ændret sig således, at søgningen til Amager Fælled Skole er mere udtalt nu, end for få år siden, er det forvaltningen forslag at foretage en tilpasning af grunddistrikterne imellem de to skoler. Med forslaget bliver de to skolers grunddistrikter omtrent af samme størrelse, og elevsammensætningen i grunddistrikterne bliver ens.

Øvrige områder
Det er forvaltningens vurdering, at der på baggrund af elevunderlaget og skolernes kapacitet, samt øvrige hensyn, og idet skolerne undersøges for udvidelsesmuligheder, ikke er behov for at foretage yderligere distriktsændringer med henblik på indskrivning i skoleåret 2014/15. Forvaltningen vil fortsat årligt analysere og vurdere behovet for grunddistriktsændringer. I forbindelse med indskrivningen til kommende skoleår, viser resultatet dog, at der p.t. ikke er behov for flere ændringer end de ovenfor fremsatte og tidligere vedtagne forslag (f.eks. omkring udbygning).

Skoledistrikter og søgning
Fastlæggelse af skoledistriktsgrænser vedrører primært spørgsmålet om, hvilken skole børnene har krav på at blive optaget på. Herefter forestår et opfølgende rekrutteringsarbejde vedr. elever blandt andet i kraft af de foreslåede pejlemærker på skoleområdet ”Tillid og attraktivitet”, jf. sagen om pejlemærker, som også behandles på dette møde (2012-66425).  Forvaltningen vil således fortsat via forskellige initiativer (som f.eks. Københavnermodellen og pr-kampagne) søge at understøtte de skoler, som har større vanskeligheder end andre skoler med at rekruttere fra deres grunddstrikt og søge at understøtte denne rekrutteringsproces, som ikke kan løses ved at ændre et ellers passende grunddistrikt i forhold til de fire vedtagne principper.

Indstillingen i sig selv er udgiftsneutral. Skolerne tildeles midler efter deres antal af elever uanset, hvilken skole eleven er indskrevet på. Ændringer som følge af den besluttede anlægsstrategi behandles i forbindelse med Anlægsplanen og de konkrete anlægsbevillinger.