Anlægsbevilling til 2. etape af helhedsplanen for Oehlenschlægersgades Skole
Anlægsbevilling til 2. etape af helhedsplanen for Oehlenschlægersgades Skole
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 27. februar 2008
22. Anlægsbevilling til 2. etape af helhedsplanen for Oehlenschlægersgades Skole J.nr. 2008-11612
Udvalget skal tage stilling til en anlægsbevilling på i alt 8,7
mio. kr. til realisering af 2. etape af ombygningen af Oehlenschlægersgades
Skole.
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, 1. at der gives en anlægsbevilling på i alt 8.700.000 kr. til realisering af 2. etape af helhedsplanen på Oehlenschlægersgades Skole. Der kan anvises dækning for bevillingen på BUUs anlægsbudget for 2008 på funktion 3.22.01.3, folkeskoler og inden for udvalgets samlede ramme i 2009. Af bevillingen overføres i alt 8.630.000 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme |
Børne- og
Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 27. februar 2008 Indstillingen blev godkendt. |
PROBLEMSTILLING
Helhedsplanen til en 2
sporet skole blev realiseret ved bevilling til udarbejdelse af projektforslag
på 1,3 mio. kr., som blev godkendt i Borgerrepræsentationen (BR 660/05) den 1.
december 2005. Til gennemførelse af 1. etape blev en anlægsbevilling på 19,436 mio.
kr. godkendt i den 11. januar 2007 (BR 3/07). 1. etape omfatter en ny bygning
til pædagogisk center og værksted. Til gennemførelse af energimæssige tiltag,
som sikrer, at den nye bygning opfylder krav til lavenergiklasse 2, er der d.
13. december 2007 givet en tillægsbevilling på 550.000 kr. (BR 597/07).
Til gennemførelse af 2. etape søges nu om en anlægsbevilling på 8,7 mio. kr. til gennemførelse af ombygninger i hovedbygningen.
LØSNING
2. etape indeholder ændringer i Bygning A så der bliver 10 basislokaler med tilhørende grupperum. Skolebiblioteket, der har været placeret på 3. sal, flyttes til ny bygning (etape 1.) og indgår i pædagogisk center. 3. sal ændres til at indeholde 4 basislokaler samt tilhørende grupperum. Fritidshjemmet Saxolitten i stueetagen afvikles og placeres midlertidig i pavilloner i umiddelbar nærhed. Omkostningerne til denne midlertidige løsning indgår ikke i anlægsøkonomien. Når Saxolitten er fraflyttet etableres der 2 basislokaler samt grupperum og rum til billedkunst. På 1. sal forbedres lokaler til administration og lærerværelse. Sløjdlokalet i bagbygningen (bygning C) renoveres, hvor sløjd og håndarbejde placeres sammen. Endvidere vil der ske ombygning til brug for musikundervisningen.
Projektet er miljøvurderet i indstillingen ved godkendelse af Helhedsplan på møde i Borgerrepræsentationen (BR 660/05) den 1. december 2005. Der er ingen ændringer.
Projektet for 2. etape har været forelagt byggeudvalg og skolebestyrelse. Høringssvaret var vedlagt indstilling til 1. etape. Skolebestyrelsen kan tilslutte sig projektet, der samlet set opfylder de funktioner, som skolen har behov for, og som er skitseret i den oprindelige helhedsplan.
Tidsplanen for arbejdet forventes at forløbe fra maj 2008 til maj 2009.
ØKONOMI
Anlægsbevillingen til 2. etape udgør 8,7 mio. kr. Der anvises dækning for udgiften på Børne- og Ungdomsudvalgets budget for 2008 samlede anlægsramme i 2008 på funktion 3.22.01.3, folkeskoler og inden for udvalgets samlede ramme i 2009
Af den samlede anlægsbevilling på 8.700.000 mio. kr. overføres 8.639.100 kr. til Københavns Ejendomme. De 8.700.000 kr. er inklusiv administrationsbidrag på 2,2 %, som er fordelt med 1,5 % til Københavns Ejendomme og 0,7 % til Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Fordeling af
anlægsbevilling (1.000 kr.) |
||||
|
|
2008 |
2009 |
Total |
KFU |
Folkeskole 3.22.01.3 |
6.000 |
2.639 |
8.639 |
BUU |
Folkeskole 3.22.01.3 |
50 |
11 |
61 |
|
I alt |
6.050 |
2.650 |
8.700 |
VIDERE PROCES
Efter proceduren for inddragelse af KFU i
bevillinger vedr. anlægssager sendes indstillingen til udtalelse i KFU.
Herefter fremlægges sagen for ØU og BR.
BILAG
1. Høringssvar fra Københavns Ejendomme
Else Sommer Knud Langberg