Mødedato: 27.02.2008, kl. 16:00

Anlægsbevilling til etablering af 6 specialpladser på Specialbørnehaven Guldregn

Anlægsbevilling til etablering af 6 specialpladser på Specialbørnehaven Guldregn

Børne- og Ungdomsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 27. februar 2008

 

 

19.      Anlægsbevilling til etablering af 6 specialpladser på Specialbørnehaven Guldregn  J.nr. 2007-116069

 

 

Udvalget skal tage stilling til indretning af eksisterende grupperum og opførelse af skur til opbevaring af udstyr i forbindelse med opnormering på 6 specialpladser i specialbørnehaven "Guldregn".

 

INDSTILLING OG Beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU), at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1.                  at der gives en anlægsbevilling på i alt 910.000 kr. til indretning af 6 specialpladser i eksisterende grupperum samt opførelse af skur i tilknytning til eksisterende bygning. Der kan anvises dækning for udgiften på Børne- og Ungdomsudvalgets 2008 budget på funktion 5.25.14.3, integrerede institutioner

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 27. februar 2008

Indstillingen blev godkendt.

 

 

Problemstilling

Der er behov for yderligere 6 specialpladser i specialbørnehaven "Guldregn". Eksisterende grupperum i specialbørnehaven benyttes p.t. af den ambulante fysioterapi, der flyttes til et andet lejemål for at give plads til udvidelsen. Grupperummet ønskes herefter indrettet til opnormering for 6 specialpladser. Til specialpladserne knytter sig pladskrævende udstyr, der udløser behov for øget opbevaringsplads.

 

Løsning

Specialbørnehaven "Guldregn" er oprindelig opført til at skulle rumme en børnegruppe mere end institutionen gør i øjeblikket. Det ledige grupperum skal derfor færdigindrettes og monteres til brug for specialpladser. Til brug for opbevaring af den øgede mængde udstyr opnormeringen medfører, opføres og indrettes et skur på 15 m2.

Fysioterapien skal flyttes til et andet lejemål og der er i økonomien indeholdt et afsætningsbeløb til følgeudgifter forbundet hermed.

Pladserne forventes at være i brug sommeren 2008.

 

Økonomi

Den samlede anlægsudgift er opgjort til 910.000 kr., hvoraf der overføres 360.000 kr. til KFU funktion 5.25.14.3. Københavns Ejendomme. Der anvises dækning for udgiften på BUUs budget for 2008, funktion 5.25.14.3 i 2008. Bevillingen er inkl. administrationsbedrag på 2,2%, der er fordelt  med 0,7% til Børne- og Ungdomsforvaltningen og 1,5% til Københavns Ejendomme.

Der anvises dækning for driftsudgiften på Dagtilbud funktion 5.25.14.1

 

Fordeling af anlægsbevilling (KR)

Udvalg

Funktion

2008

KFU

 

360.000

BUU

 

550.000

I alt

 

910.000

 

 

Videre proces

Efter proceduren for inddragelse af Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) i anlægssager sendes indstillingen til udtalelse i KFU. Herefter fremlægges sagen for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Bilag

1.      Høringssvar fra Københavns Ejendomme

 

 

                                        Else Sommer                    Knud Langberg

 

 


 

Til top