Mødedato: 27.02.2008, kl. 16:00

Anlægsbevilling til projektering af udvidelse af fritidshjemmet Universet

Anlægsbevilling til projektering af udvidelse af fritidshjemmet Universet

Børne- og Ungdomsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 27. februar 2008

 

 

18.      Anlægsbevilling til projektering af udvidelse af fritidshjemmet Universet  J.nr. 2008-11628

 

 

Udvalget skal tage stilling til en anlægsbevilling på 12,5 mio. kr. til nybyggeri til udvidelse af fritidshjemmet Universet på Nørrebro.

 

IndstILLING OG Beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU), at udvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1.                  at der gives en bevilling på i alt 12,5 mio. kr. til opførelse af nyt fritidshjem som udvidelse af fritidshjemmet Universet. Der anvises dækning for udgiften inden for BUUs budget for 2008. Af de 12,5 mio. kr. overføres 12 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 27. februar 2008

Indstillinge n blev godkendt.

 

 

 

Problemstilling

BR godkendte den 13. juni 2007 en anlægsbevilling på 1 mio. kr. til projektering af en ny selvstændig beliggende bygning til udvidelse af fritidshjemmet Universet. Der har været afholdt licitation og den samlede ramme på 13,5 mio. kr. kan fastholdes. Til gennemførelse af nybyggeriet søges en anlægsbevilling på 12,5 mio. kr., hvilket muliggør at intentionerne for antallet af skoletilknyttede fritidshjemsgrupper til Guldberg Skole kan opfyldes.

 

Løsning

Fritidshjemmet Universet indrettes med i alt 220 pladser svarende til 10 grupper. Den nye bygning vil rumme ca. 3 grupper (75 børn).                                                                                                                          

 

I Helhedsplanen blev det anvist at etablere en ny bygning til de manglende fritidshjemsgrupper på den nærliggende bemandede legeplads uden for skolens område. Den eksisterende pavillonbygning fjernes og genbruges om muligt andet sted i lokalområdet. Der har været foretaget en byrumsanalyse for at sikre den optimale placering af bygningen med henblik på, at der bliver så meget friareal til leg og ophold i området. Den løsning, der er valgt i samarbejde med Styregruppen for områdefornyelsen og fritidshjemmet, er en bygning placeret på søjler med fritidshjemmet placeret på 1. sal, således at arealet under bygningen og oven på bygningen er et potentielt friareal. Bygningen er derved med til at skabe en såkaldt plusløsning ved at tilføre friareal til området.

 

Der pågår en områdefornyelse af byrummet omkring Sjællandsgades Skole bl.a. med henblik på at forbedre de fysiske omgivelse ved Simeons Kirke, Sjællandsgades Bad, skole, bold- og legearealet og den bemandede legeplads.

Styregruppen har ansøgt Lokale- og Anlægsfonden (LOA) om økonomiske midler til områdefornyelsen, herunder til at etablere faciliteter i stueplan under fritidshjemmet og på taget af bygningen.

LOA oplyser, at der er bevilget 4,7 mio. kr. til et visionært byrumsprojekt ved Guldberg Skole. Styregruppen har efterfølgende tilkendegivet, at der til etablering af faciliteter i stueplan og på taget af bygningen tildeles 3,4 mio. kr. ex. rådgiverhonorar. Faciliteterne i stueplan og på taget kan bruges af lokalområdets beboere og brugere og kan blive til glæde for alle herunder skole, fritidshjem samt de børn, der anvender den bemandede legeplads. Dette projekt gennemføres sideløbende med etablering af fritidshjemmet.

Sagen har været miljøvurderet og har ikke væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Sagen har været i høring i Københavns Ejendomme, jf. bilag 1. Høringssvaret giver ikke anledning til bemærkninger.   

 

Økonomi

Den samlede anlægsramme for det nye fritidshjem er 13,5 mio. kr.  Der søges nu om en anlægsbevilling til gennemførelsen. Anlægsbevillingen udgør 12,5 mio. kr. Der anvises dækning for udgiften på Børne- og Ungdomsudvalgets budget for 2008, konto 5.25.15.3 rådighedsbeløb for fritidshjem. Af den samlede anlægsbevilling på 12,5 mio. kr. overføres 12 mio. kr. til Københavns Ejendomme. De 12,5 mio. kr. er inklusiv administrationsbidrag på 2,2 %, som er fordelt med 1,5% til Københavns Ejendomme og 0,7% til BUF.

 

 

Anlægsmidler i 1.000 kr.

 

 

 

 

 

2008

2009

Total

KFU

Folkeskole 3.01.3

8.000

4.000

12.000

 

KFU i alt

8.000

4.000

12.000

 

Folkeskole 3.01.3

 

 

 

BUU

BUU i alt

   100

   400

     500

 

I alt

8.100

4.400

12.500

 

Videre proces

Efter proceduren for inddragelse af KFU i bevillinger vedr. anlægssager sendes indstillingen til udtalelse i KFU. Herefter fremlægges sagen for ØU og BR.

 

Bilag

1.       Høringssvar fra Københavns Ejendomme

 

 

 

                                         Else Sommer                        Knud Langberg

 

 

 

 


 

Til top