Supplement til Udmøntningsplan for reform på specialområdet 2008-2010
Supplement til Udmøntningsplan for reform på specialområdet 2008-2010
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 27. februar 2008
15. Supplement til Udmøntningsplan for reform på specialområdet 2008-2010 J.nr. 2007-20504
Børne- og
Ungdomsudvalget skal tage stilling til supplerende indstilling vedrørende
udmøntningsplan for den samlede reform på specialområdet 2008-2010.
|
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, 1. at den supplerende indstilling godkendes 2. at normeringen af støttefunktionerne skal indgå i budget 2009 |
|
Børne- og
Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 27. februar 2008 Sagen blev udsat. |
PROBLEMSTILLING
LØSNING
Hvad angår begrebet 'inklusion' er det vigtigt at understrege, at reformen på specialområdet netop skal starte med at sikre en holdbar definition af inklusionsbegrebet. Dette kan ikke ske som en administrativ skrivebordsøvelse, men bør ske i et tæt samarbejde med lærere, pædagoger, ledere samt forældrerepræsentanter på både almen og specialområdet. Det er endvidere vigtigt at understrege, at kommunens udgangspunkt er at sikre alle børns trivsel. Forvaltningens første bud på en definition af inklusion er, at inklusion handler om, at kommunens tilbud – herunder især daginstitutioner og skoler – i udgangspunktet rummer/inkluderer alle børn og unge. Det gælder således også de fagligt stærke elever, der har vanskeligheder med at forstå de sociale spilleregler, eller har brug for ekstra faglige udfordringer. I takt med at kommunens institutioner og skoler udvikles i en inkluderende retning, er det væsentligt at sikre, at søgningen til folkeskolen ikke belastes.
Forældrene skal ligeledes tages med i en tæt dialog om udviklingen af institutioner og skoler hen imod inkluderende fællesskaber. De skal forstå og gøres trygge ved, at alle børn kan vinde ved de inkluderende læringsmiljøer. Det er vigtigt at understrege, at inklusion defineres ud fra, hvad der er rigtigt for det enkelte barn eller den enkelte unge. Hvis det kolliderer med hensynet til andre børn og unge (dvs. fællesskabet) defineres det ud fra helheden. Udgangspunktet er at alle børn, unge og deres familier skal opleve, at kommunens tilbud, medarbejdere og strukturer er fleksible. Det er et faktum, at der de seneste mange år, er sket en stærk stigning i antallet af børn og unge, der diagnosticeres og udskilles til specialområdet. Ovenstående har medført, at der i dag både internationalt såvel som nationalt er en øget erkendelse af, at perspektivet skal ændres i en inkluderende retning. Der skal skabes læringsmiljøer, der er rummelige således, at alle børns kompetencer og udvikling bliver tilgodeset. Dette understøttes af lovgivning og erklæringer på området.
Slutteligt skal det endnu engang understreges at langt fra alle børn vinder ved – eller kan være - at være en del af normalområdet, og der er stadig behov for en vifte af specialskoler og institutioner. En inkluderende specialskole kan dog udvikle sine muligheder ved en tættere kontakt til almenområdet, ligesom børn fra folkeskolen eller børnehaven kan udvikle deres sociale egenskaber og rummelighed, ved kontakt til specialskoler – det er også en del af inklusionsbegrebet. (Se endvidere bilag 1).
På udvalgsmødet blev der ligeledes efterlyst et overblik over ressourcesituationen på specialområdet (bilag 2). Af det udarbejdede notat fremgår det, at normeringen i Københavns Kommunes støttefunktioner ligger væsentligt under normering i en række udvalgte kommuner i Københavnsområdet. I notatet understreges det, at det ikke er ligetil at sammenligne på normeringstal, idet Københavns Kommune pga. størrelsen – og de udfordringer, der er i en storby som København - ikke umiddelbart kan sammenlignes med en anden mindre kommune. Udfordringerne gør dog ikke behovene for en tidssvarende, effektiv og fleksibelt støttefunktion mindre.
I notatet henvises der til, at støttefunktionens psykolognormering i Københavns Kommune ligger en del under landsgennemsnittet, herunder andre sjællandske kommuners normering. Hvis København skulle have et psykologniveau svarende til landsgennemsnittet, skulle normeringen være på 111 stillinger – altså ca. 30 stillinger mere end den nuværende normering. Notatet sammenligner endvidere normeringen for tale-høreområdet, hvoraf der fremgår at Københavns Kommune ligger 16 stillinger under det landsgennemsnitlige niveau, og hvis specialfunktionen medregnes (handicapområdet) er der tale om yderligere 5 stillinger under det landsgennemsnitlige niveau. For fysio-ergoterapeutområdet vurderes niveauet at være 13, 6 stillinger under landsgennemsnittet. Det bør endvidere påpeges, at ventetiden til den ambulante børnefysioterapi i kommunen pt. er på 8 måneder, og den forventes at forøges med yderligere 2 måneder inden for kort tid.
Hvad angår støttepædagogforanstaltninger, er det ikke muligt at lave en opgørelse på normering. Derimod er det muligt at sammenligne budgettet for støttemidler – dvs. støttefaktoren i forhold til indbyggertallet. En sådan sammenligning viser, at Københavns Kommune kun har afsat ca. 2/5 af de ressourcer, der bruges på støttepædagogforanstaltninger i Hillerød Kommune. Ovenstående gennemgang skal ses i lyset af, at Københavns Kommune oplever den samme udvikling som på landsplan med, at behovet for rådgivning og undersøgelse af børn og unge med specifikke vanskeligheder af flere grunde er stigende. Hertil kommer at ny lovgivning stiller krav om en opprioritering af området, hurtigere indsats og minimeret ventetid.
Principielt set vil antallet af akutsager og klager mindskes jo tidligere støttefunktionen har mulighed for at gå ind i forløbet om et barn/ung, når der er o pstået en bekymring, således at barnet ikke skal vente så længe, at der er risiko for, at det udskilles fra almenområdet. Når støttefunktionen skal løfte flere henvendelser om støttekrævende børn, uden at der sideløbende sker en opnormering på personalesiden, så resulterer det i at støttefunktionens arbejde til tider får karakter af at slukke brande. De faglige eksperters tilbud om støtte og vejledning kan ikke altid udgøre bufferen mellem almen og specialområdet, men der er uden tvivl rum til at optimere den tidlige indsats i kommunen, hvis støtte og vejledningsdelen styrkes. Det er således forvaltningens vurdering, at en opprioritering af normeringen på hele støtteområdet, er en forudsætning for at reformen lykkedes.
Udvalget efterlyste endvidere en oversigt over klagesager. Oversigten viser bl.a., at der har været en kraftig stigning i antallet af forældre, der får medhold i deres klage. For en yderligere uddybning af klagesagerne henvises til bilag 3. Som bilag 4 vedlægges desuden opgørelse fra Sekretariatet for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Det kan oplyses, at forvaltningen har taget initiativ til et møde med undervisningsministeriet for at drøfte udviklingen i antallet af forældre, der får medhold i deres klage over forvaltningens beslutning om støtte. Som udgangspunkt stiller de mange medhold kommunens serviceniveau under pres.
ØKONOMI
-
VIDERE
PROCES
-
BILAG
1. Definition af begreberne 'mellemformer' og 'inklusion' samt en konkretisering af initiativerne
2. Overblik over ressourcerne på specialområdet
3. Overblik over klagesager i skoleårene 2005/06, 2006/07 og 2007/08
4. Opgørelse af afsluttede sager i Klagenævnet for vidtgående specialundervisning
Else Sommer Lise Poulsen