Mødedato: 26.09.2018, kl. 17:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Medlemsforslag om mandat til overenskomstforhandlinger og forhandlinger om lokalaftaler

Sagsfremstilling

Det foreslås,

1. at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter måden, hvorpå der fastlægges mandat til overenskomstforhandlinger og til forhandlinger om lokalaftaler  

(Stillet af Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti)

Motivering

Forhandlinger om arbejdets tilrettelæggelse er af afgørende betydning for eksempel for den kvalitet, som borgerne forventer af undervisningen i den københavnske folkeskole. Derfor er det naturligt, at der er en procedure for fastlæggelsen af et mandat for, hvad vi fra arbejdsgiverside især ønsker at opnå i forhandlingerne med de ansattes repræsentanter. Det handler også om at udvise rettidig omhu for at kunne øve indflydelse på det mandat, der gives til forhandlerne fra KL forud for de landsdækkende overenskomstforhandlinger.

Drøftelsen bør finde sted på et møde inden årets udgang og være baseret på en orientering fra forvaltningen om den hidtidige praksis i spørgsmålet.

 

 

Beslutning

Medlemsforslaget blev godkendt.
Til top