Målsætninger og budgetmodel på klubområdet

Udvalget skal tage stilling til, hvorvidt forslag til nye målsætninger og rammer for fritids- og ungdomsklubber samt forslag til ny budgetmodel for ungdomsklubber skal sendes til høring. 

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at forslag til ”Målsætning og rammer for de københavnske fritids- og ungdomsklubber” og forslag til ny budgetmodel for ungdomsklubber sendes i 5 ugers høring

Klubberne skal udgøre rammen for et attraktivt børne- og ungdomsliv, hvor meningsfulde aktiviteter, sociale fællesskaber og god voksenkontakt bidrager til, at de større børn og unge udvikler sig til livsduelige, demokratiske samfundsborgere. For at kunne opnå dette mål er der sat en udvikling i gang, så klubberne bliver fagligt og økonomisk gearet til at håndtere de unges behov og ønsker på tværs af byen.

For at understøtte den nye klubstruktur med klubfællesskaber og håndtere de meget forskellige opgaver, som klubberne varetager, og som udspringer af de forskellige sociale problemstillinger, der findes i de forskellige områder af byen, har forvaltningen nu udarbejdet forslag til opdatering af de eksisterende målsætninger fra 2006 for klubberne, se bilag 1,  samt forslag til en ny budgetmodel for ungdomsklubberne.

Målsætninger

Målsætningerne gælder både for de 9 – 13 årige i fritidsklubben og de 14 – 17 årige i ungdomsklubben, og arbejdet med målsætningerne skal tage hensyn til de større børn og unges alder og modenhed samt deres kultur og normer, se bilag 2. Forslaget er udarbejdet med inddragelse af repræsentanter for klublederne og de faglige organisationer. Målsætningerne gælder for kommunale og selvejende fritids, junior- og ungdomsklubber og tydeliggør de overordnede krav og forventninger, som kommunen stiller til det pædagogiske arbejde både i og uden for klubberne. 
 

Forslaget til målsætninger tager i højere grad højde for børn og unges behov for en fleksibel struktur med forskellige profiler. De nye målsætninger lægger blandt andet vægt på klubbernes bidrag til udvikling af de unges sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige kompetencer, så der skabes stabilitet omkring deres liv, og de hermed får lettere ved at gennemføre skolegang og ungdomsuddannelse.

 

Gode rammevilkår er afgørende for at skabe en robusthed og en faglig kvalitet, der matcher områdets unge. Derfor skal forslaget til nye målsætninger ses i sammenhæng med den organisatoriske ændring af klubområdet. Ændringen indebærer at der indføres klubfællesskaber, som ledes af en klubfællesskabsleder. Klubfællesskabslederne bliver ansvarlige for at udforme klubbydelsplaner, som indeholder konkrete aktiviteter, som understøtter målsætningerne. Forslag til principper, forudsætninger og proces for en ny klubstruktur er beskrevet i indstillingen ”Klubfællesskaber”, jf. BUU 29.8.12 (2012-81501), som nu er i høring, og som tager højde for de enkelte byområders meget forskellige sociale udfordringer, afhængigt af hvilke demografiske forhold, der gør sig gældende i det pågældende område. 
 

Klubberne udvikler selv løbende den faglige kvalitet af klubarbejdet, og forvaltningen støtter klubberne i dette arbejde. Klubberne har frihed til selv at vælge fagligt begrundede metoder, der fører frem mod opfyldelse af målsætningerne.

 

Der arbejdes med følgende målsætninger:

1. Målsætning: Klubberne er lærings- og udviklingssteder, som ruster større børn og unge til livsduelighed ved at udvikle deres sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige kompetencer, og ved at tilbyde vejledning og rådgivning om personlige forhold og om vej til ungdomsuddannelse og job.

Klubberne opfylder denne målsætning ved blandt andet:

• at styrke og udvikle samarbejdet med grundskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning, ungdomsskolen, socialforvaltningen og ungdomsuddannelserne,
• at etablere samarbejdsrelationer, hvor vejen fra uformel læring til kompetencegivende læring er kort
• at støtte de unge i at søge og fastholde fritidsjob

2. Målsætning: Klubberne er attraktive møde - og aktivitetssteder for de større børn og unge, hvor meningsfulde aktiviteter og god voksenkontakt skaber sociale fællesskaber på tværs af sociale og etniske forskelligheder.

Klubberne opfylder denne målsætning ved blandt andet:

• at skabe samværsformer præget af respekt, tolerance og ansvarlighed
• at aktivitetstilbud tilrettelægges med fleksibilitet og i direkte dialog med børn og unge
• at åbne klubben mod foreningslivet og andre aktørers fritidstilbud
• at bryde de bygningsmæssige grænser og lægge aktiviteter uden for klubben
• at støtte ensomme børn og unge i at blive en del af et socialt fællesskab
• at klubbens fysiske indretning skaber mulighed for mange forskellige samværsformer  

3. Målsætning: Klubberne udvikler modeller for demokratisk inddragelse af de unge på alle niveauer i klubbens daglige liv

Klubberne opfylder denne målsætning ved blandt andet:

• at understøtte større børns og unges sproglige udvikling, så de bliver i stand til at udtrykke tanker, følelser og beslutninger
• at udstikke rammer for indflydelsen, som er så synlige, at de større børn og unge ved, hvad de kan bestemme, så der kan tages fælles beslutninger, uddelegeres opgaver og tages ansvar for egne beslutninger    

4. Målsætning: Klubberne giver udsatte børn og unge en socialpædagogisk og kriminalpræventiv støtte med henblik på at skabe stabilitet omkring deres liv, så de kan gennemføre skolegang og ungdomsuddannelse.  

Klubberne opfylder denne målsætning ved blandt andet:

• at udvikle samarbejdet med forældrene med respekt og forståelse for familiens baggrund
• at klubmedarbejderen har særlig opmærksomhed på de udsatte og truede større børn og unge med fokus på tegn på mistrivsel og manglende udvikling
• at arbejde tæt sammen med skole og socialforvaltning om de enkelte truede og udsatte børn og unge
• at etablere et opsøgende arbejde på gadeplan
• at klubberne tager aktivt del i SSP-arbejdet, aktiviteterne i Sikker By samt det boligsociale arbejde
• Klubberne udfører deres arbejde i et tæt samarbejde med forældrene på en måde, der understøtter fastholdelse af forældreansvaret.

Tværgående forvaltningssamarbejde

I den tværgående ungestrategi for hele kommunen lægges der vægt på helhedsorientering i arbejdet med unge. Derfor udarbejder Børne- og Ungdomsforvaltningen, under hensyntagen til de lokale forhold, i samarbejde med alle forvaltninger og andre relevante aktører, en ungebydelsplan for hver af kommunens bydele. Udgangspunktet er erfaringerne fra Bispebjerg, at ungebydelsplanen er to-årig og at første udkast skal fremlægges til politisk godkendelse i efteråret 2013.  

 

Fra 2014 kan klubbydelsplanerne således udarbejdes i de enkelte områder med afsæt i ungebydelsplanerne. Dette muliggør en helhedsorienteret opgaveløsning af ungearbejdet på tværs af forvaltningerne. Samtidig synliggøres klubbernes opgaver i ungearbejdet.

Budgetmodel for ungdomsklubber
For at understøtte den nye klubstruktur med klubfællesskaber og håndtere de meget forskellige opgaver, som klubberne varetager, er der udarbejdet et forslag til en ny budgetmodel for ungdomsklubberne. Den nye budgetmodel skal både tage højde for den nye klubstruktur og sikre, at det er muligt at drive de klubtilbud, der er i byen. Budgetmodellen tager udgangspunkt i en udvidelse af bevillingen til ungdomsklubberne på 17 mio. kr. i drift pr. år. Budgetforslaget er nærmere beskrevet i bilag 3. Konsekvenser for ungdomsklubberne er vist i bilag 4 og for fritids-og juniorklubber i bilag 5.

Der er fire elementer i forslaget til den nye budgetmodel:

1. Grundbeløb	Det der skal til for at drive et klubtilbud
2. Normering med pladspris
3. Sociale normeringer	Den yderligere udfordring ved at skulle give et tilbud til unge i hele nærområdet. Dette afhænger af områdets evt. udfordringer med f.eks. unge med ressourcesvag baggrund.
4. Aktivitetspulje	Skal dække aktiviteter besluttet i klubbydelsplanerne.

Ad 1. Grundbeløb

Det foreslås, at der gives ét grundbeløb pr. ungdomsklub. Grundbeløbet foreslås at være ens for alle ungdomsklubber, både de kombinerede, og dem der kun har unge mellem 14 og 17 år. Niveauet foreslås at være det samme som på 0-13 års området, 142.605 kr. i 2012 niveau.

Ad 2. Normering med pladspris
Det foreslås, at bevillingen til de enkelte ungdomsklubber i 2013 som udgangspunkt beregnes efter det antal unge, der er udmeldt bevilling til i 2012.  Der indføres kontingentfrihed og ungdomsklubberne vil derfor fremover ikke bliver afregnet for pladser, da der ikke længere vil være pålidelige data for antallet af indmeldte børn.

I den nye budgetmodel er det endvidere forudsat, at der omfordeles 2 mio. kr. fra de almindelige ungdomsklubpladspriser til medfinansiering af de sociale pladspriser på ungdomsklubberne.
Som en konsekvens af den nye model ophører en række særbevillinger, der hidtil har været givet til alle klubber.  

Ad 3. Sociale normeringer
Det er en kendsgerning, at der i nogle bydele er større sociale udfordringer end i andre bydele.Det foreslås derfor at indbygge en kompensation for disse udfordringer i form af sociale normeringer. Den sociale normering beregnes ud fra de sociale profiler for de unge i områderne. Da profilerne er forskellige fra område til område, bliver den sociale normering også forskellig. Der bliver kun tildelt sociale normeringer til klubber i de bydele, der har en socioøkonomisk fordeling, der ligger under byens gennemsnit. 

Ad 4. Aktivitetspulje på 14-17 års området
Som noget helt nyt etableres der en aktivitetspulje i hvert område. For at ungdomsklubberne fremover i højere grad kan løfte deres opgave, samles klubberne i en række klubfællesskaber. Lederen af klubfællesskabet er ansvarlig for at udarbejde en klubbydelsplan i samarbejde med de øvrige ledere indenfor klubfællesskabet og i samarbejde med de øvrige interessenter på ungeområdet i kommunen. Klubbydelsplanen danner grundlag for fordeling af aktivitetspuljen.

Fordelingen af aktivitetspuljen mellem områderne tager udgangspunkt i, at 50 pct. fordeles efter socioøkonomi for de unge, der bor i området. De resterende 50 pct. af aktivitetspuljen er fordelt efter andelen af unge med ikke vestlig baggrund i alderen 14 til 17 år.

De nye målsætninger har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Der er med budgetaftalen for 2013 afsat 17 mio. kr. til en udvidelse af bevillingen til ungdomsklubberne samt 500.000 kr. til udarbejdelse af lokale ungebydelsplaner.   

Forvaltningen sender forslag til målsætninger og budgetmodel i høring med 5 ugers høringsfrist hos forældre- og institutionsbestyrelser, de faglige organisationer (LFS, BUPL, Københavns Lærerforening og Københavns Skolelederforening), paraplyorganisationerne for de selvejende institutioner, SSP, Ungdomsskolens bestyrelse, Københavns Forældreorganisation, Skole og Forældre (København), Brug Folkeskolen, Det fællespædagogiske Råd, Danske Skoleelever og Københavns Fælleselevråd. Der foreslås en forkortet høringsfrist på 5 uger for at sikre budgetudmelding forud for budgetårets start. 

Efter den afsluttede høring vil BUU få forelagt endelig indstilling om målsætninger og ny budgetmodel.

                   Else Sommer                         /Jacob Zeberg Eberholst

Indstillingen blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 7 medlemmer: A, F og Ø.

Imod stemte 2 medlemmer: C og V.

Ét medlem undlod at stemme: O.

Rasmus Jarlov (C), Karin Storgaard (O) og Cecilia Lonning (V) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Vi er imod kontingentfrihed, idet vi finder, at det er et sundt princip at lære de unge at betale - ikke bare for aktiviteter - men også for el, vand, varme, husleje osv."