Budgetmodel for tildeling af sociale normeringer 0-13 år

Udvalget skal tage stilling til, hvorvidt forslag til ny budgetmodel for tildeling af sociale normeringer på 0-13 års området skal sendes i høring.

1. at forslag til ny budgetmodel for tildeling af sociale normeringer på 0-13 års området sendes i 5 ugers høring

For at mindske chanceuligheden i København har Pædagogisk Kvalitetsudvalg foreslået at øge de sociale normeringer og samtidig udvide ordningen, så den gælder hele 0-13 årsområdet og ikke kun 0-5 årsområdet.

Der er nogle uhensigtsmæssigheder i den nuværende model for fordeling af bevillinger efter sociale normeringer. For det første fokuseres midlerne ikke i tilstrækkelig grad på de mest udsatte børn. I den nuværende model tæller børnene således med, når de blot er berørt af et socialt kriterium og udløser et enkelt point. For det andet tildeler den nuværende model store institutioner uforholdsmæssigt mange ressourcer. Dette skyldes, at så snart en institution er udvalgt tildeles der midler på basis af alle børnene i en institution.

Forvaltningen har udarbejdet forslag til ny budgetmodel for at imødekomme ønskerne om at øge og udvide ordningen samt i højere grad at fokusere midlerne på de mest udsatte børn. I den nye model er der rettet op på ovenstående skævheder, og modellen er udvidet til at omfatte hele 0 -13 års området. De sociale normeringer koncentreres om de institutioner, der enten har mange børn eller har en høj andel af børn fra socioøkonomisk dårligt stillede hjem, så disse børn oplever en kvalitativ pædagogisk forskel. Ressourcerne følger dermed de udsatte børn.

En udvidelse af bevillingerne til sociale normeringer er mulig via de nye midler fra staten til 0-5 års området (se under afsnittet om økonomi).

Følgende principper er således lagt til grund for den nye model:

• Midlerne skal ikke smøres for tyndt ud.
• Derudover fastholdes, at de tildelte midler har en størrelse, så de gør en kvalitativ forskel i forhold til børn-voksen-ratioen i de dagtilbud, der modtager støtte.
• Kriterierne for udvælgelsen af udsatte børn er uændrede. De blev vedtaget 25. januar 2012 af Børne- og Ungdomsudvalget, og de er som følger:

ü    Børn med socialpædagogisk eller foranstaltningsfriplads. Dette kriterium vægtes *5 og tæller derfor med 5 point.

ü    Børn med én forælder, der er enlig, og som på barnets fødselstidspunkt var under 26 år. Tæller med 1 point.

ü    Børn, hvor bruttohusstandsindkomsten efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag er på eller under 161.106 kr. Tæller med 1 point.

ü    Børn med mindst én forælder, som er arbejdsløs eller i øvrigt ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Tæller med 1 point.

ü    Børn, hvor forældrene alene har grundskoleuddannelse. Tæller med 1 point

• De institutioner, der har de mest belastede børn, skal tilgodeses; derfor er det kun børn, der har mere end et point, der indgår. Disse børn kaldes berørte børn.

Det foreslås, at halvdelen af de samlede midler afsat til sociale normeringer udmeldes til de institutioner, som har det største antal af udsatte børn, mens den anden halvdel af midlerne udmeldes til de institutioner, som har den største andel af udsatte børn. En institution, der tildeles sociale normeringer, får således midler enten efter antal eller efter andel. Dermed sikres, at både store institutioner med et stort antal udsatte børn og små institutioner med en stor andel af udsatte børn får gavn af midlerne. 

En væsentlig forskel i den nye model er, at ressourcerne udelukkende tildeles institutionerne efter det antal børn, der opnår mindst 2 point i udvælgelseskriterierne. Dette sikrer, at det er de mest udsatte børn der tilgodeses.

Satsen anbefales at være på 40.000 kr. pr. udsat barn på 0-5 års området, 18.000 kr. på fritidshjem og 10.000 kr. på fritids – og juniorklub i 2013. Dette sikrer, at de tildelte midler har en tilstrækkelig størrelse til at gøre en forskel i forhold til børn-voksen-ratioen. Samtidig medfører det relativt store beløb, at det ikke længere er nødvendigt med et minimumsbeløb som i den nuværende fordelingsmodel. Herunder er et eksempel på bevillingen til to udvalgte institutioner.

Tabel 1. Eksempler på udvælgelse af en stor og en lille institution

Midlerne anbefales udmeldt årligt, da der er en vis udskiftning i hvilke institutioner, der får sociale normeringer. En toårig udmelding, som er det, der er gældende i den nuværende model, vil medføre, at de nye institutioner, der ville være berettigede til sociale normeringer, ikke får tildelt midler, mens institutioner med en mindre socialt udsat børnegruppe bevarer den ekstra ressource af historiske årsager. Desuden udgør de sociale normeringer en relativt lille andel af de udmeldte bevillinger.

Det foreslås, at midlerne øremærkes den enhed/institution, som via deres børnesammensætning har udløst midlerne. Dette sker efter politisk ønske om, at de mest udsatte børn i de mest udsatte institutioner får del i midlerne, samt at de benyttes på løn. Midlerne skal således anvendes til den generelle indsats i institutionen og der følges op på, om midlerne anvendes som beskrevet i indstillingen om evaluering af sociale normeringer (BUU 15/8-2012).

Udover selve modellen anbefales følgende:

Der reserveres midler til pædagogiske tiltag med tilknyttet forskning i perioden 2013 til 2015. Konkret foreslår forvaltningen, at der knyttes følgeforskning til i alt 10-12 institutioner. Institutionerne udvælges med henblik på at få afdækket betydningen af især reduceret børnegruppestørrelse og opnormering af personale – dvs. betydningen af to forskellige modeller for en forbedret voksen-barn-ratio.

Det foreslås, at et antal af de institutioner, der er berettiget til sociale normeringer, får mulighed for at modtage en fast støtte over en treårig periode mod, at de indgår i et samarbejde med et eksternt forskningsmiljø. Sigtet er, at der skabes robust viden om, på hvilken måde og hvornår ratioen mellem voksne og børn påvirker barnets livschancer bedst. Det forskningsmiljø, der indgås samarbejde med, vil selv skulle finansiere forskningsdelen, men vil få adgang til at samle data i et børnemiljø, der kan fastholde en særlig normering gennem længere tid. Herudover bør der udvælges et antal institutioner yderligere, hvortil der knyttes følgeforskning. Disse institutioner kan fokusere på andre faktorer i arbejdet med udsatte børns chancelighed som fx måltidets betydning og ernæringens sammenhæng med social udsathed, personalets uddannelsesniveau eller en udvidet indsats i forhold til forældresamarbejde.

Der tilføres ekstra midler til støttepædagogområdet med henblik på støtteindsatser til konkrete udsatte børn med særlige pædagogiske behov. Samtidig ophæves den begrænsning i adgangen til støttepædagogtimer, som tidligere er indført for institutioner, der modtager sociale normeringer. Forslaget skal ses på baggrund af, at institutioner, der pga børnenes forældres socioøkonomiske status får tildelt social normering, også kan have børn med konkret behov for støtte. Der føres således 1,5 mio. kr. tilbage til støttepædagogtimer og området udvides yderligere med 0,4 mio. kr.

Da ikke kun antallet af voksne, men også kvalitets- og kompetenceniveauet i den pædagogiske indsats har betydning for effekten af indsatsen, udmeldes en mindre del af bevillingerne til de enkelte institutioner (afhængig af institutionens størrelse, antal udsatte børn, det samlede antal medarbejdere mv.) til specifik kompetenceudvikling rettet mod arbejdet med udsatte børn. Kompetence­udviklingen skal i vid udstrækning gennemføres som læring i praksis, så den afstemmes og forholder sig til de konkrete udfordringer den enkelte institution står med.

Finansieringen ses af tabel 2. og er sammensat som følger:

·         I 2013 er der allerede disponeret over 19,8 mio. kr. fordelt efter den nuværende fordelingsmodel på 0-5 års området. De 19,8 mio. kr. vil indgå i den nye model fra 2014.

·         Der tilføres 38 mio.kr. fra nye midler fra staten i 2013 og 2014. Fra 2015 stiger midlerne til 40 mio. kr.

·         I forbindelse med klyngestrukturen blev der indført indfasning til institutioner, der mistede mere end 5% på den nye model. Det blev i forbindelse med klyngemodellen besluttet, at disse midler skulle anvendes til sociale normeringer. De midler, der frigøres fra indfasningen, vurderes, at udgøre mellem 12,7 og 15,7 mio. kr.

·         I alt er der således minimum 70,5 mio. kr. til sociale normeringer i 2013.

Tabel 2. Midler til rådighed for sociale normeringer m.m

Midlerne fordeles til de forskellige typer af pædagogiske tilbud på baggrund af den relative fordeling af lønsum på forskellige områder. Fordelingen ses af tabel 3.

Tabel 3. Fordelingen af sociale normeringer på børnegrupper.

I tabel 4 vises, hvor mange berørte børn og institutioner, der forventes at modtage sociale normeringer i 2014, når den nye model er trådt helt i kraft.

Tabel 4 antal berørte børn og antal udvalgte institutioner og bevillingens størrelse.

Det fremgår af bilag 1, hvor meget de enkelte institutioner ville få i 2014, når den gamle model er ophørt og efter det det nuværende datatræk medio 2012. Institutionerne er anonymiserede.

Indstillingen foreslås sendt i høring hos forældrebestyrelserne i de enkelte klynger, i kommunale institutioner udenfor klynger samt selvejende institutioner med 0-13 års børn og unge, de faglige organisationer (LFS og BUPL), Københavns Forældreorganisation (KFO) og paraplyorganisationerne for de selvejende instittuioner. Herefter fremlægges indstilling på baggrund af høringen for udvalget.

Høringsperioden er 5 uger. En 5 ugers høring sikrer, at sagen kan nå 2. behandling i udvalget inden budgetudmeldingen for 2013 finder sted.

                                    Else Sommer             /Sti Andreas Garde