Udfordringsretsansøgninger fra Ørestad Skole og Husum Skole

Udvalget skal tage stilling til to ansøgninger til udfordringsretten fra to københavnske skoler om aldersintegrerede klasser og udvidet holddannelse.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1. at godkende Ørestad Skoles ansøgning til udfordringsretten om aldersintegrerede klasser og udvidet holddannelse i 0. til 6. klasse 
2. at godkende Husum Skoles ansøgning til udfordringsretten om udvidet holddannelse på 6. og 7. klassetrin

Udfordringsretten er et statsligt initiativ, der har til formål at give institutioner, der leverer offentlig service, mulighed for på forsøgsbasis at blive fritaget for gældende statslige, lokale og overenskomstmæssige regler for at afprøve nye måder at gøre tingene på i den offentlige sektor. Initiativet indgår i den fælles statslige målsætning om at fremme afbureaukratisering for at sikre mere tid til varetagelse af institutionernes kerneydelser og derved levere god og tidssvarende service til borgerne.

Udfordringsretten er af regeringen blevet forlænget til udgangen af 2015, og der er hermed skabt mulighed for at iværksætte nye udviklingsprojekter inden for udfordringsretten, hvorfor Ørestad Skole og Husum Skole har valgt at beskrive to projekter inden for udfordringsretten. Husum Skole ønsker at gennemføre forsøget i et skoleår, mens Ørestad Skole ønsker at gennemføre forsøget for hele udfordringsretsperioden frem til udgangen af 2015.

Ørestad Skole
Ørestad Skole har fremsendt sin ansøgning til udfordringsretten, fordi skolen ønsker at gennemføre et udviklingsarbejde med aldersintegrerede klasser og udvidet holddannelse. Eleverne på skolen repræsenterer (som på mange andre københavnske skoler) en stor spredning både fagligt og socialt og skolen oplever, at den traditionelle aldersopdeling i klasser ikke skaber de optimale lærings- og udviklingsbetingelser for børnene. Skolen ønsker derfor at udvikle og modernisere sin pædagogiske tilgang og undervisningspraksis, så den passer bedre til alle elever på skolen.

Skolen håber gennem projektet at forbedre elevernes trivsel, motivation og glæde ved at gå i skole. Dette skal bl.a. ske ved, at elevernes sociale netværk og sociale bevidsthed bliver stærkere, når de dels går sammen med elever i forskellige aldersgrupper og dels går på forskellige hold, hvor de bliver blandet på kryds og tværs af klasser og alderstrin. Samtidig forventer skolen, at forsøget vil styrke kvaliteten og differentieringen i undervisningen og derved elevernes faglige udbytte af undervisningen, gennem hold der sammensættes ud fra fx køn, undervisningstema, faglige behov eller faglige interesser.

Skolen ønsker at etablere basishold (aldersintegrerede klasser) på tværs af to årgange, på følgende måde: 0. - 1. årgang, 2. -3.årgang, 4.-5.årgang (når skolen får elever på 6. klassetrin, vil disse ligeledes blive en del af forsøget). Samtidig ønsker skolen fleksibelt at kunne skabe holddannelse inden for fagene i forskellige tidsintervaller. 

For en uddybet beskrivelse af udviklingsarbejdet, se bilag 1 og 2.

Husum Skole
Husum Skole har fremsendt sin ansøgning til udfordringsretten, fordi skolen ønsker at gennemføre et udviklingsarbejde med veksling mellem klasseorganisering og organisering i hold baseret på læringsstile, faglige behov og interesser på 6. og 7. klassetrin. Skolen ønsker gennem forsøget at afhjælpe de udfordringer, man, som på mange andre københavnske folkeskoler, oplever med for højt elevfravær, og en stigende afvandring af elever til privatskoler på de ældste klassetrin. Formålet med projektet er således at supplere klassefællesskabet med andre fællesskaber for eleverne gennem forskellige hold. Holdene vil give mulighed for at gennemføre undervisning, der i højere grad møder eleverne, der hvor de er i deres (teenage)liv - på et tidspunkt i deres udvikling, hvor mange skolers erfaringer er at eleverne har vidt forskellige behov og interesser og derfor har behov for mere differentieret undervisning. Derved forventer skolen at styrke inklusion, motivation, læring og trivsel for skolens store elever og samtidig mindske deres fravær. Dette forventes som afledt effekt at betyde, at færre elever forlader skolen til fordel for privatskoler.

Skolen ønsker dermed - på baggrund af konkrete vurderinger af elevernes behov - at få muligheden for at gennemføre holddannelse i mere end halvdelen af undervisningstiden. For en uddybet beskrivelse af udviklingsarbejdet, se bilag 3.

De to forsøgs relevans for Københavns Kommune
Det er forvaltningens vurdering, at de to forsøg ønsker at beskæftige sig med områder, der er aktuelle for en række skoler i København. Det forventes derfor, at forsøgene vil skabe relevant og nyttig viden både for  de to skoler og for det københavnske skolevæsen som sådan bl.a. inden for arbejdet med undervisningsdifferentiering. Da dette er et centralt satsningsområde for BUU, anbefaler forvaltningen, at BUU godkender fremsendelse af ansøgningerne til Ministeriet for Børn og Undervisning. 

Det overordnede regelgrundlag for klasser og holddannelse i folkeskoleloven
De to projekter kræver dispensation fra folkeskoleloven for at kunne gennemføres. Den overordnede ramme for klassedannelse og holddannelse betyder, at klassen skal holdes samlet i den overvejende del af undervisningen. For børnehaveklassen, 1. og 2. klasse kan der ske samordning af dele af undervisningen. Endvidere kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin, så længe eleverne undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at undervisning fra børnehaveklassen til og med 1. eller 2. klassetrin organiseres i klasser, der omfatter elever med forskellig skolealder (aldersintegrerede klasser). Begge projekter kræver dispensation fra folkeskoleloven, hvorfor forvaltningen anbefaler, at ansøgningerne håndteres med udgangspunkt i udfordringsretten.

Evaluering af forsøgene
Kommunen har det overordnede ansvar for gennemførelsen af forsøg under udfordringsretten, og det er et krav fra ministeriet, at der foretages en systematisk erfaringsopsamling og evaluering af de enkelte forsøg. Begge skoler har i deres ansøgning overordnet beskrevet, hvordan de vil evaluere på forsøgene. Forvaltningen har et stærkt fokus på, hvordan skoler og institutioner kan anvende evalueringer af udviklingsprojekter som et redskab til erfaringsopsamling med henblik på at justere indsatser, sprede de gode erfaringer samt skabe mere generelle regelforenklinger. Skolerne vil derfor indgå i et gensidigt forpligtende samarbejde med forvaltningen om de mere uddybede evalueringsplaner med beskrivelser af, hvad man konkret ønsker at opnå med projekterne og hvordan man forventer at kunne se det. I planerne vil indgå hvilke områder, det vil være relevant at undersøge i evalueringen. For begge skolers forsøg kan relevante områder fx være:

• Udviklingen i elevernes trivsel, sociale bevidsthed og motivation (kan fra 4. klasse undersøges gennem fx Københavnerbarometeret, på de yngre klassetrin gennem mere kvalitative metoder)
• Elevernes faglige udvikling (kan undersøges gennem skolens løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og evt. gennem nationale test)
• Forældrenes oplevelse af forsøget (kan fx undersøges gennem kvalitative dialoger på forældremøder og/eller gennem en spørgeskemaundersøgelse til relevante forældre).

For Husum Skoles vedkommende kan det endvidere være relevant at se på fx:

• Udviklingen i elevernes fravær på 6. og 7. klassetrin
• Udviklingen i andelen af elever der forlader skolen i udskolingen til fordel for en privatskole.

Størsteparten af disse områder vil således kunne undersøges gennem oplysninger, som skolerne i forvejen har eller i rammer som allerede eksisterer, og evalueringen vil derfor ikke medføre et større administrativt arbejde for skolerne. Den konkrete plan for erfaringsopsamlingen besluttes af skolerne sammen med forvaltningen, da det således sikres, at evalueringen både giver optimal mening for de to skoler og indsamler erfaringer, der kan bruges i resten af kommunen. Planen beskrives inden for rammen af det materiale, som ministeriet tilbyder for at sikre en anvendelig, enkel og systematisk opsamling på alle forsøg under udfordringsretten i BUF.

Udfordringsretten i øvrigt

Udfordringsretten er blevet forlænget fra udgangen af 2013 til udgangen af 2015. I den forbindelse er Økonomiforvaltningen ved at undersøge, om der skal gennemføres en fælles tredje runde for ansøgninger for hele kommunen. Forvaltningen vil i givet fald vurdere, hvorvidt der skal fremmes andre ansøgninger på BUFs område.  Forvaltningen har dog i sammenhæng med arbejdet med ’Oprydningsarbejdsgrupperne’, BUU 13.6.2012 (2012-21743) i første halvdel af 2012 gennemført en forslagsfase ift. institutioner og skoler bl.a. vedr. udfordringsretsansøgninger. Forslagsfasen har ikke i første omgang medført yderligere ansøgninger, men det er muligt, at der i det videre arbejde med implementering af de vedtagne forslag opstår behov for fremlæggelse af yderligere ansøgninger til udfordringsretten. 

Økonomi til forsøgene finansieres inden for skolernes nuværende ramme.

Såfremt BUU godkender ansøgningerne, fremsendes disse til ØU/BR til behandling og dernæst til Ministeriet for Børn og Undervisning. Efter eventuel imødekommelse af ansøgningerne fra ministeriet igangsættes forsøgene. 

                      Else Sommer                   /Camilla Niebuhr

Indstillingen blev godkendt.