Styrket samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber

Udvalget skal tage stilling til, om forslag til mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber samt forslag til implementering skal sendes i høring.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at forslag til "Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber" sendes i høring (bilag 1)
2. at forslag til implementering af målarbejdet (bilag 2) sendes i høring

Ofte bliver den pædagogiske kerneopgave betragtet som værende fysisk forankret på lærernes og det pædagogiske personales ansættelsessted, altså på den enkelte skole, institution eller klub. Det medfører en risiko for, at børns andre livsarenaer tabes af syne eller først for alvor kommer i fokus, når man bliver bekymret for et barns læring, udvikling eller trivsel.

I København er der tradition for, at lærere og pædagoger samarbejder og bringer hinandens forskellige faglige kompetencer, viden og kendskab til børnene i spil i samarbejde. Der er imidlertid behov for en prioriteringsmæssig opgradering af relevansen og betydningen af, at skoler, institutioner og klubber samarbejder på tværs og udnytter synergieffekterne af, at forskellige fagpersoner har blik for de fælles børns trivsel og udvikling. Behovet bunder i et ønske om at sikre, at alle børn og unge bliver anskuet som de hele mennesker, de er, på tværs af de sammenhænge, de indgår i.

På den baggrund blev der i januar 2012 nedsat en styregruppe, bestående af de faglige organisationer KLF, SKK, BUPL og LFS, samt interesseorganisationerne KFO og Skole & Forældre, København. Styregruppen, hvor Børne- og Ungdomsborgmesteren fungerede som formand, skulle i samarbejde med forvaltningen sætte rammerne for et forløb, hvor mulighederne for at styrke samarbejdet mellem skoler, institutioner og klubber skulle undersøges.

Forløbet, der er blevet afviklet i første halvår af 2012, rummede tre worshops, hvor omkring 50 ledere, lærere og pædagogisk personale fra skoler, institutioner og klubber i fællesskab fremkom med konkrete forslag til, hvordan samarbejdet kunne styrkes på tværs af og inden for fire forskellige samarbejdsflader:

• Samarbejdet før børnenes skolestart ved overgangen fra børnehave til skole/fritidsinstitution

• Samarbejdet mens børnene går i fritidsinstitution og skole (0.-3. klasse)

• Samarbejdet i børnenes skoletid

• Samarbejdet mellem klub og skole

På baggrund af praktikernes forslag til styrket samarbejde har forvaltningen udarbejdet forslag til "Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber", bilag 1, samt forslag til en implementeringsplan for, hvordan realiseringen af målene kan ske, bilag 2. De faglige organisationer og interesseorganisationerne har tilsluttet sig forslagene.

Forslaget indebærer, at "samtænkningen", der tidligere har været omdrejningspunktet for samarbejdet mellem skoler og fritidsinstitutioner, bortfalder som begreb og indholdsmæssigt erstattes af det fremlagte forslag. De ressourcer som fritidsinstitutioner og skoler havde til rådighed i regi af samtænkningen påtænkes fremover anvendt til arbejdet med implementeringen og realiseringen af målene i bilag 1.

Mål og retning for samarbejdet
Målene i bilag 1 retter sig mod den praktiske pædagogiske hverdag i - og de organisatoriske forbindelser mellem - skoler, institutioner og klubber. I målene lægges der blandt andet op til at: 

• Sikre at alle børn har besøgt en skole og en fritidsinstitution, inden overgangen dertil sker.
• Sikre at der vidensoverdrages – med forældrenes samtykke – i forhold til alle børn, og særligt i forhold til børn hvis udvikling og trivsel vækker bekymring.
• Koordinere pædagogiske og didaktiske indsatser, så skole- og fritidsaktiviteter understøtter hinanden fra hvert deres udgangspunkt
• Bidrage til uddannelsesvejledningen af de unge, herunder formidle kontakt til fagpersoner, der har specifik viden om uddannelse og uddannelsesvejledning.

Målene betragtes ikke som specifikke krav til den pædagogiske praksis. Men der er en forventning om, at skoler, institutioner, klubber og forvaltning forholder sig aktivt og reflekterende til målene og gensidigt forpligter hinanden på at deltage i samarbejdet. Der er således mål for:

• Børn og unges kulturfællesskaber
• Udsatte børn og unge
• Overgange
• Fælles fokus og fælles sprog
• Ledelsesmæssig forankring af samarbejdet
• Forvaltningens implementeringsindsatser

Under det enkelte mål er sådanne specifikke pædagogiske indsatser beskrevet, samt hvilken gevinst realiseringen af målene vil kunne få for børn og unge. Målet for "Overgange" er særlig fyldigt, da det tværgående samarbejde i forhold hertil har mange forgreninger og afskygninger både organisatorisk og pædagogisk.

Forvaltningen vurderer, at de foreslåede mål kan bidrage til en tydeligere sammenhæng mellem dét, politikerne forventer, at de københavnske tilbud samarbejder om, og dét, der reelt praktiseres i det daglige pædagogiske arbejde. Denne forventningsafstemning bliver af lærere og pædagogisk personale i institutioner og skoler anskuet som væsentlig, da den kan være medvirkende til, at samarbejdet prioriteres og retningsbestemmes.


Implementering af målene
Hvis børn og unge skal profitere af et styrket helhedsorieteret pædagogisk (sam-)arbejde, er det nødvendigt at have en strategi for, hvordan målene bevæger sig fra papir til praksis.

I den foreslåede implementeringsplan prioriteres den ledelsesmæssige forankring højt, da det er lederne som forandringsagenter, der skal rammesætte samarbejdet og motivere personalet. Implementeringen foreslås at foregå i to tempi; 

1. En opstartsfase i skoleåret 2012/2013, hvor der områdevis og i ledelsesregi sætter fokus på samarbejdsmulighederne og rammesætningen af lokale samarbejder. I denne fase udvikles rammerne for lokale samarbejdsaftaler.

2. En implementeringsfase i skoleåret 2013/2014, hvor den pædagogiske praksis tilrettelægges efter de lokale samarbejdsaftaler.

Arbejdet med at realisere målene for styrket samarbejde vil i stor udstrækning understøtte Pædagogisk Kvalitetsudvalgs anbefalede pejlemærker for dagtilbudsområdet. Pejlemærkerne er præsenteret på en konference den 23. august 2012. De foreslåede mål vil i høj grad kunne fungere som understøttelse af daginstitutionernes arbejde med pejlemærkene. Målene dækker således pejlemærkerne "inklusion og fælleskab", "sammenhæng og overgange" og "krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis" og vil i høj grad kunne indgå i arbejdet med disse. Derudover skal de kommunale klynger udarbejde pædagogiske principper, som klyngens enheder skal arbejde efter. Her vil det være naturligt at indtænke de foreslåede mål om samarbejde. Og for både selvejende og kommunale enheder på dagtilbuds- og fritidshjemsområdet vil det være naturligt at indtænke målene i arbejdet med hhv. pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurderinger, som ifølge dagtilbudsloven skal udarbejdes.

For så vidt angår klubber er målene koordineret med det arbejde, der er pågået i forbindelse med udviklingen af nye målsætninger for området. De nye målsætninger har været drøftet med de faglige organisationer og den videre beslutningsproces er kædet sammen med strukturomlægningen på klubområdet. På basis af den politiske proces med at udvikle pejlemærker for folkeskolerne og den efterfølgende forvaltningsmæssige og lokale udmøntning heraf vil målene blive indtænkt i skoleområdets pædagogiske arbejde. Det vil sikre, at alle skoler, institutioner og klubber er orienteret om, at samarbejdet er et fælles fokusområde. Målene for samarbejde understøtter desuden de eksisterende rammer for vidensoverdragelse fra daginstitutioner til skoler i og med, at indgåelsen af samarbejdsaftalerne forudsætter, at lederne fra de respektive enheder mødes og aftaler, hvordan arbejdet struktureres og organiseres.  

Da opgraderingen og det øgede fokus på samarbejdet kræver tid, vurderer forvaltningen, at det er mest hensigtsmæssigt, at give ledere fra skoler, institutioner og klubber tid til rammesætningen. Der skal således være tid til, at de lokale forudsætninger, muligheder og udfordringer kan indarbejdes i organiseringen af samarbejdet. Dertil kommer, at skolerne allerede har foretaget planlægningen af skoleåret 2012/2013, hvorfor den egentlige implementering først reelt kan igangsættes i skoleåret 2013/2014. 

Forslagets udgifter finansieres indenfor de eksisterende rammer via bevillingen ”Implementering af dagtilbudsloven”, funktion 5.25.14. Der  foreslås udmeldt 100.000 kr. til hver af forvaltningens fem områder til at gennemføre opstartsfasen (ialt 500.000 kr.), der igangsætter det nye fokus på samarbejdet som en kerneopgave for skoler, institutioner og klubber.

 

Forslagene foreslår, at indstillingen sendes til høring med 6 ugers høringsfrist hos kommunale klyngebestyrelser, selvejende institutionsbestyrelser, skolebestyrelser, Københavns Forældreorganisation, Brug Ffolkeskolen, Skole og Forældre (København), paraplyorganisationer for de selvejende institutioner, Danske Skoleelever, Det fælles pædagogiske Råd og Københavns Fælles Elevråd, Københavns Lærerforening, Københavns Skolelederforening, LFS og BUPL.

Forvaltningen vil efter høringen præsentere udvalget for høringssvarene med forslag om eventuelle tilpasninger.

Efter den endelige godkendelse igangsætter forvaltningen implementeringsplanen. Forvaltningen vil efter henholdsvis opstarts- og implementeringsfasen kunne præsentere Børne- og Ungdomsudvalget for statusnotater over fremdriften i forløbet i eftersommeren 2013 og 2014, herunder orientere udvalget, når samarbejdsaftalerne mellem skoler, institutioner og klubber er indgået.

Udover identifikationen af fremdriften med målarbejdet gennem den ledelsesmæssige dialog, så vil hvert af de seks mål; 1) børn og unges kulturfællesskaber, 2) udsatte børn og unge, 3) overgange, 4) fælles fokus og fælles sprog, 5) ledelsesmæssig forankring af samarbejdet, 6) forvaltningens implementeringsindsatser, fungere som omdrejningspunkter på de årlige samarbejdskonferencer, som forvaltningen - i samarbejde med de faglige organisationer - arrangerer. 

På konferencerne foretages en temperaturmåling af, dels hvordan der arbejdes med målene, dels hvilke udfordringer arbejdet er forbundet med. Formålet med dette er, at forholde målarbejdet med de tilsigtede gevinster for børn og unge, som under hvert af målene er beskrevet i bilag 1. Forvaltningen vil invitere Børne- og Ungdomsudvalgets medlemmer til at deltage i konferencerne.


                     Else Sommer                             /Camilla Niebuhr

Indstillingen blev godkendt.