Justering af klynger og netværk

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutninger om at skabe en ny fritidsstruktur, der matcher ændringerne som følge af folkeskolereformen, samt styrker kontinuiteten i barnets hverdag, betyder, at der skal justeres på de eksisterende klynger og netværk. Udvalget skal tage stilling til, om udkast til nye klynger og netværk skal sendes i høring, og om ungdomsklubberne skal være en del af de fremtidige fritidscentre.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at forslag til nye klynger og netværk sendes i høring (bilag 2-7)
2. at ungdomsklubberne lægges sammen med fritidscentrene og indgår i klynger eller netværk

Den 11. juni 2014 har Børne- og Ungdomsudvalget besluttet principperne for Fremtidens Fritidstilbud, som betyder, at der etableres en fritidsinstitution omkring hver skole, og at der etableres et fritidscenter der dækker 2 til 6 skoler. Fritidsinstitutioner og –centre etableres som én juridisk enhed med et budget og en bestyrelse (bilag 8).

På mødet den 18. marts 2015 har udvalget truffet beslutning om de fysiske rammer for de fremtidige fritidstilbud, dvs. hvilke matrikler der fremover skal indgå i tilbuddene. På mødet den 20. maj har udvalget vedtaget, at de nyetablerede fritidsinstitutioner og fritidscentre skal organiseres i klynger og netværk, medmindre der er tale om en KKFO, som er del af skolens organisering. Samtidig blev det bekræftet, at fritidsinstitutioner organiseres som én samlet enhed (kommunal, selvejende eller KKFO) til én folkeskole (1:1), og for fritidscentrenes vedkommende som én samlet enhed (kommunal eller selvejende) med én leder, der dækker flere skoler.

Kommunens daginstitutioner er organiseret i klynger og netværk. Det blev besluttet i 2010 og var forudsætningen for en effektivisering af området på 93 mio. kr. Idet fritidstilbuddene sammenlægges til færre enheder og sammenlægges på tværs af eksisterende klynger og netværk, er det nødvendigt at justere den nuværende struktur. Formålet er bl.a. at sikre institutionernes levedygtighed og en optimeret anvendelse af ressourcer til ledelse. Det er desuden afgørende, at klynger og netværk sammensættes på en måde, så de understøtter en stillingsstruktur, der muliggør fuldtidsansættelser. Med en reduceret åbningstid i fritidstilbuddene, der følger af en længere skoledag, betyder det, at de nyetablerede fritidsinstitutioner og –centre skal organiseres i klynger og netværk med 0-5 års pladser eller ungdomsklubber, så medarbejderne fx kan arbejde både i børnehave og fritidsinstitution. 

Forslaget, der nu lægges frem, ændrer alene på hvilken klynge eller netværk, som en enhed anbefales at blive en del af fremadrettet. Det er ikke et forslag, der stiller nye eller ændrede krav til ledelsesformen i klynger, netværk eller enheder, eller en beslutning der påvirker den lokale pædagogiske metode der anvendes i en enhed.

Børne- og Ungdomsudvalget vedtog på mødet den 10. juni 2015 principper for justeringen af klynge- og netværksstrukturen. Der er besluttet,

- at ledelsesstruktur fastsættes i den enkelte klynge, når klyngens sammensætning er fastlagt 

- at det tilstræbes 1 pædagogisk leder/team pr. matrikel

- at ledelsens sammensætning er klyngelederens ansvar under ansvar overfor forældrebestyrelse og BUF's områdechef. Klyngerne skal være robuste for at sikre fuldtidsstillinger, med hensyntagen til sammenhængskraften i klyngerne. 

- at klyngerne i videst muligt omfang struktureres / organiseres efter skoledistrikterne, så vi skaber en sammenhængende organisatorisk struktur.

- at netværksorganisering for de selvejende institutioner - i videst muligt omfang - organiseres med én netværksleder, og én netværksbestyrelse (evt. med formænd for de enkelte lokale bestyrelser). Institutioner har forsat mulighed for lokal ledelse og bestyrelse. Organiseringen evalueres efter et år, og ændres hvis der ikke sikres samarbejde.

Forvaltningen har udsendt den politiske beslutning med en beskrivelse af arbejdet med at danne de nye klynger og netværk til alle institutioner, se bilag 1. Der er blevet afholdt lokale dialogmøder med ledere på både det kommunale og det selvejende område, samt med repræsentanter for de selvejende bestyrelser om, hvordan klynger og netværk kan justeres. På baggrund af den politiske rammesætning og de lokale drøftelser har forvaltningen udarbejdet et udkast til justerede klynger og netværk, som skal sendes i høring. Forslag til justerede klynger og netværk fremgår af bilag 2-7.

Kommunale klynger
I arbejdet med at etablere robuste klynger har forvaltningen lagt vægt på:

- En bæredygtig stillingsstruktur, hvor der etableres klynger med tilbud til børn og unge i forskellige aldre, hvilket er en forudsætning for at de ansatte kan opretholde samme beskæftigelsesgrad som i dag.

- Klyngernes størrelse, hvor erfaringen med de nuværende klynger er, at der sker en opkvalificering og professionalisering af ledelsen af institutionsområdet, hvis der sikres brede kompetencer i ledelsesgruppen, gode faglige drøftelser og sparring på tværs. Det kræver et ledelsesteam af en vis størrelse. Jf. den politiske beslutning den 10. juni fastlægges den konkrete ledelsesstruktur i den enkelte klynge, men forvaltningens forslag sikrer, at klyngerne er tilstrækkelig store til, at man kan etablere et godt ledelsesteam.

- De pædagogiske lederes ansvarsområde, hvor det kan styrke et ligeværdigt samarbejde i ledelsesgruppen, hvis der ikke er meget stor forskel på størrelsen af de enheder, som de pædagogiske ledere har ansvar for.

- Sammenhænge med skoledistrikter, hvor klyngerne i højere grad end i dag skabes i henhold til eksisterende skoledistrikter. Det er ikke muligt at sikre fuld overensstemmelse mellem skoledistrikter og klynger, bl.a. fordi institutionerne ikke ligger jævnt fordelt over skoledistrikterne. Desuden kan de være organiseret som både kommunale eller selvejende. Der er endvidere færre klynger end skoledistrikter. Ved en direkte kobling mellem klynger og skoledistrikter vil man således ikke kunne sikre en hensigtsmæssig sammensætning af klynger, som desuden ville blive mindre end i dag og medføre en øget udgift til ledelse.  

Det selvejende område
Der findes i København tre modeller for, hvordan selvejende institutioner kan organisere deres samarbejde: Netværk, partnerskab og klynge. I forslaget til justering af de selvejende klynger og netværk har forvaltningen taget udgangspunkt i udvalgets tilkendegivelse af ønsket om et mere forpligtende samarbejde mellem institutionerne på det selvejende område. Forvaltningen er i dialog med både institutioner, BUPL og paraplyorganisationerne om, hvordan man kan arbejde videre med at udvikle samarbejdet til at være mere forpligtende. Forvaltningen vil desuden gå i dialog med de selvejende institutioners bestyrelser, når der er behov for det for at understøtte de lokale udviklingsprocesser. Et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem selvejende enheder er en mulighed for at håndtere de aktuelle udfordringer, herunder at skabe attraktive stillinger for medarbejdere i de nyetablerede, selvejende fritidstilbud. 

Med denne indstilling kommer forvaltningen med et bud på, hvilke selvejende institutioner der kan indgå i en fælles organisering fremover. I arbejdet er der bl.a. taget udgangspunkt i erfaringerne fra de eksisterende netværk, den geografiske placering af enhederne samt en sammensætning på tværs af alderstrin, der giver mulighed for at samarbejde om en bæredygtig stillingsstruktur. Der skal findes løsninger på, hvordan selvejende institutioner som selvstændige juridiske enheder med egen bestyrelse kan etablere et samarbejde om ansættelse af personale, som øger mulighederne for at tilbyde medarbejderne en høj beskæftigelsesgrad.

Det er vigtigt at understrege, at det er de selvejende institutioner selv, som skal lave aftaler med hinanden om at indgå i netværk mv. Forvaltningen vil i høringsperioden fortsætte den lokale dialog for at finde en justeret struktur, som der er opbakning til på området. 

Ungdomsklubber (14-17 år)
Forvaltningen anbefaler, at ungdomsklubber for de 14-17 årige fremover også skal indgå i klynger og netværk, hvilket 32 ud af 39 daginstitutioner med ungdomsklubpladser allerede gør i dag, hvor de derudover er organiseret i klubfællesskaber på tværs. I mange tilfælde er ungdomsklubber en del af integrerede institutioner med fritidsklubber. For at sikre sammenhæng mellem juniorklub- og ungdomsklubområdet tager forvaltningens forslag udgangspunkt i, at alle ungdomsklubber organiseres i klynger og netværk, sammen med de lokale fritidscentre.

Det er forvaltningens anbefaling, at ungdomsklubberne bliver del af de nyetablerede fritidscentre og at funktionen som klubfællesskabsleder i den forbindelse nedlægges. Det er klyngelederens opgave at se på, hvilken ledelse der er behov for i de nye fritidscentre, når klyngelederen under ansvar for områdechefen sammensætter den samlede ledelse i klyngen. 

Der skal sikres et fortsat fokus på en sammenhængende indsats og de faglige mål fra klubfællesskaberne ved en koordination og et samarbejde mellem ungdomsklubber på områdeniveau, hvor der også skal ske en fordeling af midler fra aktivitetspuljen. Midlerne fra aktivitetspuljen fordeles med henblik på at understøtte en indsats, der er målrettet de forskelligartede behov der er ift. brugerne i den enkelte ungdomsklub.  

Brugerperspektiv
På det kommunale område vurderes en justering af klynger først og fremmest at have betydning for ledere og medarbejdere, hvor klyngen som ansættelsessted kan blive relevant ift. at sikre attraktive arbejdspladser. Ændringerne vil ikke have direkte indflydelse på børnenes hverdag og det daglige forældresamarbejde, men blandt ledere og personale skal der selvfølgelig være opmærksomhed på, om selve ændringerne skaber utryghed blandt forældrene.

Justeringen af klyngerne har dog betydning for forældreindflydelsen, idet klyngerne bliver større og flere forældreråd skal samarbejde med en klyngebestyrelse. Der blev i efteråret 2014 foretaget en evaluering af forældreindflydelsen, og der blev peget på at netop samarbejdet mellem forældrebestyrelse og forældreråd, er noget af det, der er svært. I løbet af efteråret 2015 vil forvaltningen sammen med forældrerepræsentanter, Københavns Forældreorganisation og klyngeledere se på, hvordan samarbejdet kan blive lettere og hvilke tiltag, der kan være behov i en ændret klyngestruktur.

På det selvejende område vil den nye organisering som udgangspunkt heller ikke kunne mærkes direkte på børns dagligdag, men omlægningen vil i højere grad fordre forældreinvolvering qua bestyrelsernes besluttende rolle.

Der er ikke knyttet selvstændige effektiviseringer til en justering af klynge- og netværksstrukturen, men der er sammenhæng til effektiviseringsforslagene på især fritidsområdet i Budget 2016. Forslaget om nye klynger vil resultere i en reduktion af udgifterne til klyngeledelse. Hvis den samlede reduktion i udgifter til ledelse overstiger de effektiviseringer, der måtte blive vedtaget i Budget 2016 vil det betyde, at der vil være flere penge på området i 2016 til fx ansættelse af personale eller udvikling af ledelsesteams i de nye klynger. I første omgang er de frigjorte midler dog nødvendige i forhold til at finansiere følgeudgifter af en reduktion i antallet af ledere. Samtidig er der fremlagt ønsker til Budget 2016 om midler til bl.a. at støtte udvikling af de nye ledelsesteam i dag- og fritidstilbud.

Når klyngelederen under ansvar for områdechefen træffer beslutning om den konkrete ledelsesstruktur i den enkelte klynge skal klyngelederen tage udgangspunkt i den økonomiske ramme der er for ledelse i de kommende klynger og netværk, herunder eventuelle effektiviseringer på området i Budget 2016.    

Forslaget til justerede klynger og netværk sendes i høring i 6 uger i perioden fra uge 36 til uge 41 hos forældre- og institutionsbestyrelser i dag- og fritidstilbud, lokaludvalg, Brug Folkeskolen, Skole og Forældre, Københavns Forældreorganisation, Københavns Fælleselevråd, Handicaprådet, de selvejende institutioners paraplyorganisationer og de faglige organisationer (LFS, BUPL). Udkast til høringsbrev fremgår af bilag 9.

Sagen forventes behandlet af udvalget igen efter høringen på mødet den 18. november 2015.

Forvaltningen vil i høringsperioden afholde lokale dialogmøder, der skal give høringsparterne mulighed for at afklare spørgsmål og drøfte eventuelle alternative forslag. 

Generelt er forvaltningen i løbende dialog med institutionerne om at finde den optimale struktur inden for de rammer, som er besluttet politisk i forbindelse med Fremtidens Fritidstilbud. Idet denne proces til dels er afhængig af, at der findes finansiering til omlægning af de fysiske rammer vil der også skulle arbejdes med overgangsløsninger indtil den nye fritidsstruktur er helt på plads.

        Tobias Børner Stax                  /Camilla Niebuhr