Anvisningsregler til weekendåbne daginstitutioner
Anvisningsregler til weekendåbne daginstitutioner
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 26. april 2006
7. Anvisningsregler til weekendåbne daginstitutioner
J.nr. 280823
INDSTILLING OG BESLUTNING
Børne- og Ungdomsforvaltningen
indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
at udvalget godkender, at forældre med et dokumenteret behov for pasning i weekenderne, som ikke i hverdagene har en tilknytning til en af de 10 institutioner med weekendåbent, fra juni 2006 alligevel kan benytte en sådan institution på lørdage og søndage
at effekten af denne ændring af anvisningsreglerne sammenholdt med en informationsindsats om weekendpasning evalueres efter en prøveperiode på 1 år
at eventuel kapacitetstilpasning af hverdagspladserne i daginstitutioner med tilbud om weekendpasning sker efter de gældende principper for kapacitetstilpasning i dagtilbud vedtaget på Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 22. marts 2006
at Børne- og Ungdomsforvaltningen i løbet af 2006 fremlægger en indstilling om en budgetafregningsmodel specifikt gældende i forhold til weekendpladserne, da disse pladser ikke er omfattet af den generelle afregningsmodel for området.
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 26. april 2006
Kasper Johansen (B) stillede forslag om tilføjelse af følgende "at": "at der i prøveperioden nedsættes en arbejdsgruppe bestående af relevante fagfolk, samt repræsentanter fra forvaltningen og institutionerne, der skal udarbejde konkrete regel- og løsningsforslag i forhold til en eventuel permanentgørelse af ordningen."
Indstillingen blev godkendt med denne tilføjelse.
RESUME
Børne- og Ungdomsudvalget
behandlede på sit møde den 8. februar 2006 en indstilling om ændring af
anvisningsreglerne til weekendpladserne, hvor udvalget besluttede at sende
sagen til høring hos de berørte institutioner, Det centrale Forældreforum og de
faglige organisationer.
De faglige organisationer LFS og BUPL udtrykker bekymring for, at en
åbning af anvisningsreglerne betyder, at weekendpasningen bliver reduceret fra
et pædagogisk tilbud til et rent pasningstilbud. To ud af tre afgivne
høringssvar fra weekendinstitutioner er positive over for forslaget, mens
høringssvaret fra den døgnåbne institution Vartov henviser til, at det vil
kræve en stor pædagogisk indsats at skabe trygge rammer for børn, som kun
sjældent passes i institutionen.
På baggrund af den lave kapacitetsudnyttelse i weekenderne på den ene
side, og den generelle udvikling hen imod et servicesamfund, som umiddelbart
burde tilsige øget efterspørgsel efter weekendpasning på den anden side,
foreslår forvaltningen,
at forslaget om at gennemføre en ændring af
anvisningsreglerne i en prøveperiode på et år med efterfølgende evaluering af
ordningen godkendes.