Faglig udmøntning af folkeskolereformen - efter høring

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, 

1. at den faglige udmøntning af folkeskolereformen godkendes, jf. bilag 3-11
2. at forvaltningen søger Undervisningsministeriet om dispensation til mulighed for fritidshjemsleders deltagelse i skolebestyrelsens møder

Der blev i juni 2013 indgået en national aftale om et fagligt løft af folkeskolen - folkeskolereformen.  Børne- og Ungdomsudvalget godkendte den 27.11.2013 at sende forslag til udmøntning af reformen i høring i skolebestyrelserne og folkeskolens øvrige aktører, se bilag 13 Tidligere politisk behandling. 

Forvaltningen fremlægger nu forslag til, hvordan reformen skal udmøntes på baggrund af høringssvarene.

De inkomne høringssvar fremgår af bilag 12. I bilag 1 er høringssvarene kort opsummeret og af  bilag 2 fremgår forvaltningens bemærkninger hertil. I bilag 3 opridses billedet af den fremtidige folkeskole - med skolen i centrum. Forslagene til konkret udmøntning er beskrevet i bilag 4-9 og 11. Væsentlige ændringer i forhold til den sag, der blev behandlet i Børne- og Ungdomsudvalget den 27.11.13 er her markeret med gult. Af bilag 10 fremgår konsekvensændringer af styrelsesvedtægten for folkeskolen.

Nedenfor opsummeres de væsentligste elementer i høringssvarene og de ændringer, de har givet anledning til.

Den fremtidige folkeskole i København (bilag 3)
Generelt er der i høringssvarene stor opbakning til det fokus på elevernes læring og læringsmål, som både reformen og realisering af den lægger op til. Høringssvarene rejser en række spørgsmål og bekymringer, som bl.a. vedrører udfordringer med at arbejde med egentlig individuelle mål for den enkelte elev, særligt på kort sigt. Bilaget er derfor ændret, så det anerkendes, at der er behov for, at medarbejderne kan starte med at øve sig der, hvor de føler sig på sikrest grund. Det vil også være naturligt at starte med at opstille ens læringsmål for større grupper af elever differentieret efter deres forudsætninger fremfor for den enkelte elev, jf. også mulighederne for holddannelse. Forvaltningen udarbejder en eksempelsamling til skolerne herom. Ambitionen og retningen skal være klar på alle skoler fra dag ét: På sigt skal der opstilles egentlige indidviduelle mål for alle elevers læringsudbytte.

Nogle af høringssvarene peger på, at der er behov for et særligt fokus på, at børn og unge med særlige behov skal kunne trives både fagligt og socialt også efter en reform, hvor der tænkes i mere fleksible skemaer mv. Det fremgår nu tydeligere af bilaget, og der er samtidig givet eksempler på, hvor reformen kan betyde øget trivsel og faglig læring også for elever med særlige behov.

En del høringssvar pointerer, at rollen for det pædagogiske personale i fritidstilbuddenes ikke er tilstrækkeligt beskrevet, herunder som en del af teamsamarbejdet. De vil på en lang række punkter være en ressource for skolen med børnenes læring som omdrejningspunkt. Det pædagogiske personales særlige bidrag i den forandrede skoledag vil i stor udstrækning handle om at se på tværs af det enkelte barn eller grupper af børns samlede livs- og læringssituation. Det er nu beskrevet i bilaget.

Den åbne skole (bilag 4) 
Samlet set er høringssvarene meget positive overfor Den Åbne Skole. Skolerne lægger vægt på den gensidige berigelse og læringsaspektet i samarbejdet med eksterne læringsmiljøer og ser frem til, at disse videreudvikles og yderligere styrkes. Der er stor fokus på vigtigheden af, at samarbejderne er lokalt forankrede, at det er den enkelte skole, og foreningen eller erhvervsvirksomheden i lokalområdet, som vil være de relevante partnere også på langt sigt.

Forvaltningen har ikke på baggrund af høringssvarene vurderet, at der var behov for at ændre forslaget, men vil i realisering af reformen sikre konkret fokus på, at det store potentiale også realiseres i praksis. Kultur- og Fritidsudvalget og BUU har på sine møder den 30.1. og 5.2. 2014 godkendt tiltag til et styket samarbejde mellem foreninger og skoler og besluttet at følge den nærmere samarbejdsproces.

Nye rammer for skolebestyrelser og fornyet skole-hjem samarbejde (bilag 5)
Fra skolebestyrelsernes side er der generelt stor opbakning til det øgede fokus på forældrenes rolle og ønsket om øget inddragelse. Ligeledes er skolebestyrelsen meget positive overfor, at der udarbejdes yderligere materiale til at understøtte bestyrelsernes arbejde. Flere skolebestyrelser er dog bekymrede for, at eksterne repræsentanter vil forringe kvaliteten i arbejdet. Forældrebestyrelserne på daginstitutionsområdet hilser muligheden for, at også fritidshjemslederen deltager på skolebestyrelsesmøderne, velkommen.

Forvaltningen vil arbejde videre med understøttende redskaber til skolebestyrelsens arbejde, herunder i forhold til eksterne repræsentanter i bestyrelsesarbejdet, så en professionalisering af bestyrelsesarbejdet sikres. Det gælder også ift. arbejdet med at følge realiseringen af reformen på den enkelte skole. Desuden anbefales det fortsat at gå videre med at ansøge udfordringsretten, sådan at fritidshjemslederen/en repræsentant for fritidshjemslederne sidestilles med KKFO-lederen og kan deltage i skolebestyrelsens møder med i alt 1 repræsentant, hvis der er flere fritidsinstitutioner tilknyttet. 

Nye valgfag (bilag 6)
Generelt er tilbagemeldingerne positive i forhold til de nye rammer for valgfag. Der lægges bl.a. positivt vægt på muligheden for at tone linjer i udskolingen, udbyde et tredje fremmedsprog, koble valgfag og projektopgaven samt generelt at skabe nye og spændende valgfag med et anderledes og tværfagligt indhold. Endvidere lægges der i flere svar op til et øget samarbejde mellem skoler, ungdomsskolen, fritidshjem og fritidsklubber samt øvrige interessenter. På baggrund af høringssvarene vil forvaltningen bl.a. have særlig fokus på at understøtte videndeling og ideudvikling mellem skolerne i forbindelse med de nye valgfag. Forvaltningen vurderer ikke, at høringssvarene giver anledning til ændringer af det oprindelige forslag. 

Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse (bilag 7)
Skolebestyrelserne er grundlæggende positive overfor, at lærere og pædagoger indgår i et udviklende samarbejde. Mange af skolebestyrelserne er dog bekymrede over, at lektiehjælp placeres på fritidshjem fra 0. - 3. klasse indtil næste folketingsvalg. Bestyrelserne på institutionsområdet stiller sig positive overfor samarbejdet mellem lærere og pædagoger. De henviser til behovet for kompetenceudviklingen for pædagogerne, så de kan varetage deres nye rolle. 

Forvaltningen har ikke på baggrund af høringssvarene vurderet, at der er behov for at ændre i forslaget. Forvaltningen understøtter skolernes og fritidshjemmenes arbejde gennem en vejledning til faglig fordybelse, herunder lektiehjælp i fritidshjem og KKFO. Derudover indhentes og formidles eksempler fra praktikere på, hvordan det nye tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse kan tilrettelægges. Endelig er der afsat midler til, at også pædagogerne deltager i udviklingen af teamsamarbejdet samt i de kommende Sommeruniversiteter for skolerne.

Pædagogisk Råd og Fælles Pædagogisk Råd (bilag 8)
Det er i dag obligatorisk for alle skoler at have et Pædagogisk Råd på skolen. Det Pædagogiske Råd er rådgivende for skolens leder og består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen. Samtidig er der i København ét Fælles Pædagogisk Råd på tværs af skolerne med i alt 13 repræsentanter for skoleledelserne og for lærerne, som det også tidligere har været obligatorisk at have. 

Skolebestyrelserne lægger i høringssvarene vægt på at sikre medarbejdernes medindflydelse og inddragelse i forhold til skolens udvikling og pædagogik. Enkelte skoler er meget imod nedlæggelsen af Pædagogisk Råd. KLF kritiserer forslaget om nedlæggelse af Fælles Pædagogisk Råd, fordi den faste struktur sikrer samarbejdet, og mener også, at der skal opretholdes et Pædagogisk Råd på hver skole.

Forvaltningen anbefaler, at Fælles Pædagogisk Råd nedlægges, da rådet kun anvendes i begrænset omfang. Forvaltningen foreslår, at parterne inviteres til en drøftelse om indholdet i folkeskolereformen med Børne- og Ungdomsudvalget i foråret 2014. Fsva. Pædagogisk Råd på den enkelte skole vurderer forvaltningen, at forslaget om, at skolerne selv kan beslutte, hvordan medarbejderindflydelsen sikres, følger den generelle linje i udmøntningen af reformen, hvor der lægges stort råderum – og ansvar – ud på skolerne.

Skoleårets start (bilag 9)
Der er meget få bemærkninger til forslaget om, at skoleårets start placeres 6 uger efter den lovfastsatte afslutning. En enkelt skolebestyrelse beklager, at den nye lovgivning ikke giver skolerne mulighed for selv at beslutte det, og et lokaludvalg bemærker, at det er udmærket, at tidspunktet lægges fast, så usikkerheden om det fjernes. Forvaltningen anbefaler på baggrund af høringssvarene, at skoleårets starttidspunkt lægges fast som foreslået.

Konsekvensændringer af styrelsesvedtægten for folkeskolen i København (bilag 10)
Der er i høringssvarene kun i mindre omfang givet bemærkninger til den reviderede styrelsesvedtægt. De foreslåede ændringer er primært mindre ændringer, som i vidt omfang er imødekommet. Enkelte har bl.a. påpeget, at forslaget om elevrepræsentanter i skolebestyrelsen fra alle skolens matrikler ikke hænger sammen de steder, hvor der er indskoling på en matrikel og udskoling på en anden, da det vil betyde, at en indskolingselev skal sidde i skolebestyrelsen. Forvaltningen har drøftet problematikken med Undervisningsministeriet. Formuleringen i styrelsesvedtægten er fastholdt, da det fremgår af loven. I konkrete tilfælde, hvor det vil være et problem, vil forvaltningen understøtte skolerne i den konkrete håndtering af problematikken.

Nye rammer for Ungdomsskolen (bilag 11)
Københavns Lærerforening tilkendegiver at det er positivt at samarbejdet mellem ungdomsskolen og folkeskolerne forstærkes. KKUs bestyrelse betragter det som positivt, at ungdomsskolen i så høj grad er tænkt ind som aktiv bidragsyder til at skabe motiverende læring for alle elever på et højt niveau, men finder det afgørende, at der indgås klare samarbejdsaftaler. Forvaltningen har i samarbejde med ungdomsskolens ledelse udarbejdet en model for det lokale samarbejde mellem ungdomsskolen og folkeskolerne, der implementeres i foråret 2014. Forvaltningen vil desuden have fokus på at sikre klare rammer og modeller for samarbejdet med ungdomsuddannelser og andre eksterne parter på ungeområdet, så potentialet i reformen også her reelt realiseres.

Øvrige bemærkninger i høringssvarene
Udover ovenstående bemærkninger indgår der i høringssvarene en række elementer, som ikke direkte er relateret til ovenstående temaer. Disse er opridset i bilag 2, hvor forvaltningen også har kommenteret dem.

Udgifterne til udmøntningen af folkeskolereformen afholdes inden for BUUs økonomiske ramme, som blev vedtaget af BUU ifm udmøntningssagen vedr. budget 2014 den 27.11.2013 (2013-0222739), ligesom medarbejdernes udførelse af arbejdet med den nye folkeskolereform sker inden for rammerne af ”Forståelsespapiret om værnsregler for lærere og børnehaveklasseledere i Københavns Kommune”, behandlet på BUU-mødet den 15.1.14 (2013-0266992) og aftalerne på pædagogområdet.

Sagen videresendes til behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen forventeligt hhv. den 4.3. og 18.3.2014.

Af budgettet for 2014 fremgår det, at organisering og tilrettelæggelse af modersmålsundervisningen skal analyseres nærmere. Eleverne skal efter reformen skal gå længere tid i skole, og den har derfor betydning for muligheden for at deltage i modersmålsundervisningen, der typisk er placeret efter skoletid. Forvaltningen forventer at vende tilbage med en sag til udvalget herom i 1. kvartal 2014.

Forvaltningen vil i efteråret 2014 fremlægge en sag om københavnske skoler med kommunalt besluttet særpræg, herunder profilskoler og udskolingsdynamoer i lyset af folkeskolereformen. Her i vil indgå den evaluering af udskolingsindsatsen, som forvaltningen tidligere har lovet at fremlægge i foråret 2014 (jf. BUU-sag om tolærerordning i udskolingen den 10.4. 2013). På den baggrund vil udskolingsdynamoskolerne fungere uændret i skoleåret 2014/15. Overskydende midler fra udskolingspuljen, der ikke anvendes til dynamoskolerne, vil  blive anvendt til afprøvning af tiltag til udvikling af udskolingen i henhold til intentionerne i folkeskolereformen. 

Den resterende del af den nationale aftale om et fagligt løft af folkeskolen forventes godkendt i Folketinget i foråret 2014. Den vedrører bl.a. retningslinjer for nye Fælles Mål, elevplaner og kvalitetsrapporter. Forslag til udmøntning heraf forventes fremlagt for udvalget i foråret 2014.

Endelig har Borgerrepræsentationen den 8.3.2012 godkendt forsøg på to skoler med lektieintegreret undervisning. Forvaltningen vurderer, at fortsættelse af disse forsøg under den kommende nye lovgivning vil kræve en dispensation mht. den tidsmæssige placering mv. Forvaltningen forventer derfor at forelægge en sag herom for udvalget på et af de førstkommende udvalgsmøder.


                     Else Sommer                               /Camilla Niebuhr

 

Det 1. at-punkt blev godkendt, idet udvalget dog havde følgende ønsker om justeringer til den faglige udmøntning af folkeskolereformen som forvaltningen bemyndiges til at foretage efter Borgerrepræsentationens eventuelle godkendelse: For så vidt angår den fremtidige folkeskole i København (bilag 3), så ønsker udvalget at også betydningen af tosprogethed skal mindskes i forhold til faglige resultater i folkeskolen. For så vidt angår Den Åbne Skole (bilag 4) så ønsker udvalget at understrege at det er frivilligt for eleverne at deltage i eventuelle eksterne tilbud som ikke direkte indgår i den understøttende undervisning eller i faglektioner. Vedrørende nye rammer for skolebestyrelser (bilag 5), så ønsker udvalget en opblødning omkring hvilke principper der skal behandles i skolebestyrelsen, således at skolebestyrelsen altid kan delegere udarbejdelse af principper ud over de områder der er beskrevet i loven til skolens leder. For så vidt angår beslutning om nye valgfag (bilag 6), så ønsker udvalget at det er skolebestyrelsen der tillægges kompetence til at træffe beslutning herom. For så vidt angår Pædagogisk Råd (bilag 8), så ønsker udvalget at ordningen vurderes efter skoleåret 2013/14 om ca. ét år, idet udvalget ønsker at der afholdes minimum et årligt møde i Pædagogisk Råd og at medarbejderindflydelsen på den enkelte skole i øvrigt sikres via den nye MED-struktur. For så vidt angår styrelsesvedtægten (bilag 10), så ønsker udvalget en gennemgående præcisering af hvad der menes med ”skolen” (skolelederen eller skolebestyrelsen).

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt.