B-sag: Løbende revision 2013
Indstilling og beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
- at udvalget tager Deloittes anbefalinger og den afsluttede bemærkning vedrørende korrekt registrering af moms fra 2012 i Direktionsnotat af 5. februar 2014 til efterretning
Problemstilling
Deloitte fremlægger observationer over tidligere års regnskaber i 3 rapporter. Proceduren er vedtaget i Borgerrepræsentationen 11. ferbruar 2010.
Deloitte har i Direktionsnotat fra ferbuar 2014, bilag 1, fremlagt den løbende revision for 2013 og opfølgningen på afsluttede og ikke afsluttede observationer fra 2012.
Revisionen foretaget af Deloitte har i 2013 ikke givet anledning til nye anbefalinger/bemærkninger.
Deloittes har afsluttet en observation fra 2012 vedrørende manglende momsrefusion fra 2012.
Der blev i årene 2007 til 2011 hjemtaget for lidt moms på 18,8 mio. kr.
Deloitte har på vegne af forvaltningen udarbejdet en analyse på specialområdet for at afdække, om forvaltningen hjemtog korrekt moms. Analysen viste, at der for årene 2007 til 2011 blev hjemtaget for lidt moms svarende til 18,8 mio. kr. På initiativ fra forvaltningens side af er det lykkedes ekstraordinært at få hjemtaget og refunderet moms for 18,8 mio. kr. i Københavns Kommunes samlede kasse. Reguleringen blev desværre ikke konteret med korrekt fortegn svarende til en manglende momsrefusion på 37,6 mio. kr. Reguleringen er nu konteret korrekt i regnskab 2013 og den manglende momsrefusion bliver således berigtiget i momsrefusionsopgørelsen for 2013. For 2012 er der foretaget en regulering i regnskabsåret 2013. Korrektionerne har udelukkende betydning for likviditeten og har ikke indflydelse på forvaltningens driftsregnskab.
Lønrevision og servicebesøg på institutioner og skoler udføres og rapporteres af Intern Revision. Anbefalinger og bemærkninger fra Intern Revision vil blive opsummeret i Direktionsnotat ultimo maj 2014.
Af bilag 2 fremgår en orientering om den politiske behandling i forbindelse med revisionsprocessen.
Løsning
Deloitte har ingen bemærkninger vedrørende regnskab 2013.
Afsluttede observationer for regnskab 2013 og tidligere
Deloitte har afsluttet den ene observationer fra 2012, der omhandler korrekt registrering af moms jf. positivlisten
Intern Revisions serviceeftersyn 2013
Resultatet af Intern Revisions serviceeftersyn i 2013 medtages i Deloittes statusrapportering i maj 2014. På baggrund af de rapportudkast, som forvaltningen har haft til gennemsyn, forventer forvaltningen at der i forbindelse med rapporteringen i maj 2014 vil komme få anbefalinger/bemærkninger til regnskab 2013
Anbefalingerne forventes at vedrøre overholdelse af gældende forretningsgange på både regnskabs- og lønområdet. Forvaltingen har derfor iværksat tiltag for at understøtte enhederne, således at de kan overholde gældende forretningsgange.
Udvalget vil få forelagt en særskilt sag, når Deloitte har fremsendt statusrapport i maj 2014.
Økonomi
Videre proces
Udvalgets beslutning videreformidles til Økonomiudvalget.
Else Sommer /Sti Andreas Garde