Samarbejde mellem BUF og læreruddannelsen i skoleåret 2021/22

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at godkende, at forvaltningen påbegynder samarbejde med KP og skoler i kommunen om forsøg med udvidet praksissamarbejde de første to år af læreruddannelsen fra skoleåret 2021/2022.

2. at drøfte, om der i København også skal arbejdes videre med at udvikle og afprøve en model, der styrker praksissamarbejdet for 3. og 4. årsstuderende.

Problemstilling

Den 29. april 2020 godkendte BUU et medlemsforslag fra SF om a) at etablere et samarbejde mellem BUF og professionshøjskolerne om gennemførelse af overgangsforløb for lærerstuderende fra uddannelse til job i de københavnske folkeskoler og b) at muliggøre igangsættelse af forsøg i skoleåret 2021/2022.

Med et udvidet praksissamarbejde mellem BUF og KP er formålet:

• At styrke rekrutteringsgrundlaget til de københavnske skoler.
• At bidrage til kvaliteten af læreruddannelsen ved at styrke de studerendes erfaringer med lærergerningen.
• At gøre de studerende mere jobparate, og dermed mindske det "praksischok", som mange nyuddannede oplever.

Behovet for en indsats på dette område underbygges især af tre forhold. Søgningen til læreruddannelsen har i de senere år ikke været tilstrækkelig høj i forhold til læreruddannelsens dimensionering, og ifølge Danske Professionshøjskoler har læreruddannelsen haft et stigende antal ledige pladser ved sommerens optag de seneste fire år. Samtidig viser en frafaldsundersøgelse fra KP et generelt højt frafald fra uddannelsen på særligt den første del af uddannelsen. Dertil kommer, at mange nyansatte lærere oplever et praksischok, som gør, at de vælger at forlade lærergerningen. Praksischokket beror især på manglende erfaringer med de mange krav og opgaver samt den kompleksitet, arbejdet som lærer i dag rummer.

Københavns Kommune (KK) har i dag ca. 1/3 af KP’s lærerstuderende i praktik, og en aftagerundersøgelse fra KP viser, at en stor del af de lærerstuderende efter endt uddannelse finder ansættelse i KK. I 2017 var tallet 1009, svarende til 39 % af dimittenderne fra KP. Der ligger dermed en stor mulighed og et stort ansvar hos kommunen for at bidrage til kvaliteten af læreruddannelsen og for at imødegå nyuddannedes praksischok.

Løsning

Praksissamarbejde har siden 2013 været en del af læreruddannelsen og har til formål at fremme en stærkere socialisering af de studerende ind i lærerprofessionen. Til forskel fra den faste praktik er praksissamarbejdet ikke omfattet af krav i lovgivningen om omfang, indhold, form eller prøve. Hensigten med praksissamarbejdet er, at det skal udgøre en vigtig ”øvebane”, hvor de studerende i sammenhængende forløb kommer tættere på den praksis, de uddannes til. I praksissamarbejdet kan de studerende allerede fra 1. semester få mulighed for at observere, undersøge og gøre sig vigtige praktiske erfaringer med lærergerningens mange sider. Skolens primære opgave i praksissamarbejde er at stille sin virkelighed til rådighed.

Praksissamarbejdet rummer samtidig et væsentligt win-win perspektiv, idet lærerne får mulighed for at inddrage de studerende, så de kan bidrage til undervisningen i forbindelse med fx gruppearbejde, klasseture mv., og på anden vis indgå i opgaveløsningen sammen med den lærer, de følger.

Praksissamarbejdet mellem KP og Københavns skoler er i dag af meget begrænset omfang. Det er samtidig sådan, at lærerstuderende i dag generelt har en studieintensitet, som levner god plads til, at praksissamarbejdet kan øges væsentligt.

Model for udvidet praksissamarbejde de første 2 år af læreruddannelsen
Forvaltningen anbefaler at afprøve forsøg med udvidet praksissamarbejde, hvor de lærerstuderende i grupper på 3-4 har en kontinuerlig tilknytning til en københavnsk folkeskole de første 2 år af deres uddannelse. KP har erfaringer med denne type udvidet praksissamarbejde fra Helsingør, Gladsaxe og Furesø kommuner (se bilag 1). Skolen, hvor de studerende er i praksissamarbejde, vil også være den skole, hvor de gennemfører deres obligatoriske praktik på 3. semester. Praksissamarbejdet vil være forankret i fagene dansk, matematik og engelsk, som er de fag, der udbydes på studiets første to år.

Det er intentionen, at der ved projektstart i 2021 deltager 3 hold af 30 studerende fra KP i en toårig periode. Derefter 6 nye hold i 2022 og yderligere 10 hold i 2023. Ved fuld indfasning i 2024 vil der være 10 hold førsteårsstuderende og 10 hold andetårsstuderende. 20 hold udgør i alt ca. 600 studerende. Antallet af studerende, der indgår i praksissamarbejde i kommunen, har betydning for, hvor meget samarbejdet kan bidrage til at afhjælpe de tidligere omtalte udfordringer. Deltagelse i projektet udbydes til interesserede skoler.

Succes med styrket praksissamarbejde er afhængig af, at både studerende, læreruddannelsen (KP) og de københavnske folkeskoler ser mulighederne i, hvad praksissamarbejdet kan bidrage med. Derfor har forvaltningen været i dialog med KP, Københavns Lærerforening (KLF), Skolelederne Københavns Kommune (SKK), en skoleleder, to praktiklærere og en repræsentant for de Lærerstuderendes Råd, som første led i en inddragelsesproces.

Der er bred enighed om, at udvidet praksissamarbejde kan bidrage til at gøre de studerende dygtigere og mere jobparate. Alle parter er opmærksomme på, at det i forsøget vil være væsentligt at afdække, i hvilket omfang udvidet praksissamarbejde kan bidrage til undervisningen, og i hvilket omfang, det giver lærerne opgaver, der skal afsættes tid til. Herudover forventes der at være udgifter til tillæg til lærere, der indgår i et udvidet praksissamarbejde. Det afhænger dog af den opgave, som læreren konkret skal varetage i forbindelse med den endelige model for udvidet praksissamarbejde i KK. I Helsingør- og Gladsaxemodellen har læreren en defineret mentorfunktion, som honoreres særskilt, men der kan også være tale om en mere begrænset funktion, hvor samarbejdet primært består i, at læreren åbner sit klasserum for de studerende. Den konkrete aftale om det skal aftales med KLF og SKK. KLF lægger vægt på, at samarbejdet skal foregå under faste og tydelige rammer med solid tilknytning mellem mentor og studerende.

Model for styrket praksissamarbejde på 3. og 4. år af læreruddannelsen
Der er ikke kendskab til kommuner, der har afprøvet udvidet praksissamarbejde på læreruddannelsens to sidste år. KP fremhæver en række strukturelle udfordringer i forhold til opbygningen af læreruddannelsen, der stiller større krav til løsninger for et udvidet praksissamarbejde på uddannelsens to sidste år.

En anden form for styrket praksissamarbejde er trainee-ordninger, hvor lærerstuderende i løbet af deres uddannelse ansættes i en tolærerfunktion på særligt forhandlede vilkår. Det er hensigten, at man som trainee-ansat bliver en integreret del af arbejdsfællesskabet på en skole, hvorfor planlægningen af arbejdet (typisk 2 dage om ugen) tilpasses aktiviteter på studiet. Flere kommuner arbejder med trainee-ordning, og SKK beretter om gode erfaringer med at ansætte nyuddannede lærere med tidligere trainee-ansættelse, jf. bilag 2. KLF vurderer, at interessen blandt studerende vil være begrænset, idet mange lærerstuderende i dag arbejder som lærervikarer ansat på ordinære vilkår.

Hvis udvalget ønsker, at der også skal arbejdes videre med en model for udvidet praksissamarbejde på 3. og 4. studieår, kræver det et yderligere arbejde med at udvikle en model og planlægge afprøvning af den. Det er samtidig forventningen, at der også vil være udgifter forbundet hermed – både hvis modellen ligner den, som planlægges afprøvet for 1. og 2. årsstuderende, eller hvis en traineeordning afprøves.

Forvaltningens anbefaling er, at man til skoleåret 2021/22 fokuserer på at få en vellykket afprøvning af modellen for udvidet praksissamarbejde på 1. og 2. studieår. Der kan sideløbende arbejdes med udvikling af en model for 3. og 4. studieår med mulig afprøvning i skoleåret 2023/24.

Fra forsøgets opstart i 2021 og til fuld indfasning i 2024 forventes de samlede udgifter til lærernes funktionstillæg og timeforbrug at være:

Økonomi til udvidet praksissamarbejde til dækning af skolernes deltagelse og til funktionstillæg til lærere dækkes inden for rammen til undervisning. Prioritering af midler til funktionstillæg vil ske i forhandling med den faglige organisation.

KLF har tilkendegivet, at deres støtte til projektet/indsatsen forudsætter, at timeforbruget og de tilhørende funktionstillæg fremgår som en særlig bevilling til skolerne. Hvis der skal være en særlig bevilling til formålet, skal der afsættes midler til det i hhv. overførselssagen 2020/21 og i budget 2022.

Økonomi

Intet yderligere.

Videre proces