Mødedato: 25.10.2006, kl. 15:00

Styrelsesvedtægt for folkeskolerne

Styrelsesvedtægt for folkeskolerne

Børne- og Ungdomsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 25. oktober 2006

 

 

2.      Styrelsesvedtægt for folkeskolerne

  J.nr. 318746

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

 

at      udvalget godkender rammer og procesbeskrivelsen for udarbejdelse af en ny Målsætning for folkeskolen i København (Styrelsesvedtægtens bilag 1)

 

at      udvalget godkender rammer og procesbeskrivelsen for en gennemgang af styrelsesvedtægtens øvrige bilag

 

 

 

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 25. oktober 2006

Indstillingen blev tiltrådt med bemærkning om at udvalget ønsker en kort og præcis målsætning. Forvaltningen udarbejder en plan for udvalgsmedlemmernes inddragelse i den videre proces som omfatter et generelt møde samt temamøder, som udvalgsmedlemmerne kan tilmelde sig.

 

 

RESUME

Børne- og Ungdomsudvalget drøftede den 6. september 2006 i forbindelse med behandling af Styrelsesvedtægten for Folkeskolen i København (sagsn. 318746) bilagene i vedtægten. Der blev i den forbindelse fremsat ønsker dels om en gennemgang af vedtægtens bilag, dels om en revision af Målsætning 2000 for folkeskolen i København – ikke mindst med baggrund i forliget om Faglighed For Alle.

 

På baggrund af denne drøftelse fremsætter forvaltningen forslag om en proces for udarbejdelse af ny målsætning (Styrelsesvedtægtens bilag 1) med behandling i udvalget i efteråret 2007. Endvidere foreslås det, at Styrelsesvedtægtens øvrige bilag gennemgås og revideres.


 

Til top