Medlemsforslag om mulighed for at København kan overtage Statens Pædagogiske Forsøgscenter
Medlemsforslag om mulighed for at København kan overtage Statens Pædagogiske Forsøgscenter
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 25. oktober 2006
11. Medlemsforslag om mulighed for at København kan overtage Statens Pædagogiske Forsøgscenter
J.nr. 302547
INDSTILLING
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
at Børne- og Ungdomsudvalget tager forvaltningens redegørelse om vilkår og muligheder for overtagelse af Statens Pædagogiske Forsøgscenter til efterretning
at der med indstillingen er gjort op med medlemsforslaget fra A, C, F, O og V
RESUME
Børne- og Ungdomsudvalget vedtog i mødet den 26. april 2006 følgende medlemsforslag fremsat af A, C, F, O og V:
"Forvaltningen bedes undersøge, om der vil være mulighed for at København kan overtage Statens Pædagogiske Forsøgscenter og hvad det vil have af økonomiske konsekvenser for kommunen eller om det vil være muligt at kunne overføre allerede bestående ressourcer i kraft af lærere, så det kunne være udgiftsneutralt."
Børne- og Ungdomsforvaltningen har på denne baggrund haft indledende drøftelser med repræsentanter for Statens Pædagogiske Forsøgscenter med henblik på at afdække muligheder og vilkår for overtagelse eller lignende af forsøgscenteret.
Det er Børne- og Ungdomsforvaltningens vurdering, at forsøgscenteret – som alene varetager undervisning m.v. for de ældste klassetrin - fortsat repræsenterer et fagligt pædagogisk og organisatorisk koncept, som umiddelbart er bæredygtigt og attraktivt, og derfor umiddelbart ville kunne bidrage til en fortsat udvikling af den københavnske folkeskole. I givet fald vil det forudsætte, at Københavns Kommune overtager forsøgscenteret, og indpasser det i den københavnske skolestruktur ved en fysisk indplacering inden for den eksisterende bygningsmasse, dvs. på en eksisterende skole.
Det foreligger oplyst, at de samlede personaledriftsudgifter er på ca. 11 mio. kr., hvilket er over 2 mio. kr. mere end den gennemsnitlige udgift for den tilsvarende undervisningsaktivitet på en københavnsk folkeskole. Denne personaleressource anvendes til fortsat udvikling, evaluering og formidling m.v., som væsentligt kendetegner centerets hele pædagogiske praksis. En overtagelse af centeret vil således ikke kunne gøres udgiftsneutralt.
For at fastholde og videreudvikle konceptet - herunder etablering af efteruddannelsesinitiativer m.v. til støtte for de enkelte folkeskoler - må det således anslås, at der i givet fald skal tilvejebringes driftsmidler på 2-3 mio. kr. pr. år. Med den foreliggende budgetaftale for perioden 2007-2009 er det forvaltningens vurdering, at disse midler ikke vil kunne tilvejebringes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets samlede budgetramme for de kommende år.
På samme baggrund vil det heller ikke være muligt at overføre ressourcer i form af lærerkræfter m.v. fra Statens Pædagogiske Forsøgscenter til Københavns Kommune.
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at redegørelsen om muligheden for overtagelse af Statens Pædagogiske Forsøgscenter tages til efterretning. I så fald vil der være gjort op med medlemsforslaget fra A, C, F, O og V.
SAGSBESKRIVELSE
Børne- og Ungdomsudvalget vedtog på mødet den 26. april 2006 følgende medlemsforslag fremsat af A, C, F, O og V:
"Forvaltningen bedes undersøge, om der vil være mulighed for at København kan overtage Statens Pædagogiske Forsøgscenter og hvad det vil have af økonomiske konsekvenser for kommunen eller om det vil være muligt at kunne overføre allerede bestående ressourcer i kraft af lærere, så det kunne være udgiftsneutralt."
Børne- og Ungdomsforvaltningen har på denne baggrund haft indledende drøftelser med repræsentanter for Statens Pædagogiske Forsøgscenter med henblik på at afdække muligheder og vilkår for overtagelse eller lignende af forsøgscenteret.
Videreførelse
Som følge af beslutningen om, at Statens Pædagogiske Forsøgscenter med udgangen af skoleåret 2006/07 ikke længere kan opnå statstilskud har forsøgscenteret efter det oplyste været i kontakt med flere kommunale myndigheder med henblik på at undersøge mulighederne for at videreføre centeret. Enkelte kommuner har vist interesse herfor, såfremt flere kommuner i fællesskab vil finansiere en videreførelse eller at centeret kunne varetage nogle specifikke opgaver på en kommunes vegne.
De nuværende finansieringsregler følger i princippet statens og kommunernes bidrag til private skoler, hvor kommunerne dækker 2/3 af statens tilskud. Med andre ord vil de respektive kommuner skulle forøge bidraget med ca. 50% for at dække den samlede udgift. Det er Børne- og Ungdomsforvaltningens vurdering, at det på disse vilkår kan være vanskeligt at opnå fornøden tilslutning blandt potentielt interesserede kommuner.
Børne- og Ungdomsforvaltningen vil dog anbefale, at der rettes henvendelse til de respektive kommuner for at sikre den fornødne afklaring.
Elevunderlag
Statens Pædagogiske Forsøgscenter forestår undervisning i 2 spor på 8.–10. klassetrin med 24 elever i hver klasse. Til de årlige 48 pladser har der gennem de sidste 3 år været tale om følgende ansøgningsmønster fra kommunerne:
Kommune |
2003 |
2004 |
2005 |
København |
93 |
58 |
39 |
Rødovre |
47 |
37 |
33 |
Herlev |
19 |
15 |
22 |
Albertslund |
19 |
15 |
8 |
Ballerup |
9 |
18 |
10 |
Andre kommune |
1-8 |
1-13 |
1-5 |
I alt |
226 |
190 |
136 |
Note:
Det må antages, at den faldende søgning over årene må tilskrives det forhold,
at der i de seneste år har været usikkerhed omkring centerets fremtid.
Søgningen fra Københavns Kommune har andraget den klart største andel med 41% i 2003 og ca. 30% i de seneste 2 år. Samtidig viser søgetallene, at Københavns Kommune (bortset fra 2005, jf. dog noten) mere end fuldt ud vil kunne have fyldt klasserne op på de 2 spor.
Centerets opgaver ved en
eventuel overtagelse
Børne- og Ungdomsforvaltningen har på denne baggrund haft indledende drøftelser med repræsentanter for Statens Pædagogiske Forsøgscenter med henblik på at afdække muligheder og vilkår for overtagelse eller lignende af forsøgscenteret.
Det er Børne- og Ungdomsforvaltningens vurdering, at forsøgscenteret – som alene varetager undervisning m.v. for de ældste klassetrin - fortsat repræsenterer et fagligt pædagogisk og organisatorisk koncept, som umiddelbart er bæredygtigt og attraktivt. Forsøgscent eret rummer endvidere Ungdomsbyen, som i den foreliggende form ikke umiddelbart forekommer relevant i forhold til Københavns Kommune – bortset fra visse tilbud og selve udviklingskonceptet. Endvidere foreligger det oplyst, at Undervisningsministeriet undersøger mulighederne for at videreføre Ungdomsbyen under en eller anden form.
Efter Børne- og
Ungdomsforvaltningens vurdering ville Statens
Pædagogiske Forsøgscenter i givet fald kunne omdannes til "et pædagogiske
eksperimentarium", som kunne understøtte den fortsatte og målrettede udvikling
af de københavnske folkeskoler inden for følgende felter
·
efteruddannelsesaktiviteter
på den enkelte skole – "in situ", dvs. udvikling af praksis i praksis, som
finder sted i selve undervisningssituationen i den enkelte klasse, hvorved
anvendelsen af vikarer kan reduceres
·
udvikling af
undervisningsmidler og –miljøer, herunder virtuelle undervisningsmidler m.v. i
et samarbejde med Crossroads Copenhagen og private virksomheder (som led i
Københavns Kommunes erhvervspolitiske strategi)
·
udvikling af en
pædagogisk innovationsdidaktik inden for folkeskolens samlede fagrække
·
som agentur for
fremme og udvikling af en række allerede eksisterende undervisningstilbud
(f.eks. LEGO-DACTAcenteret, Stjernekammeret, summercamp/CI, Billedskole,
Musikskole m.fl.) – tilbud som søges udvidet i samspil med eller som led i
Skoletjenesten. Forsøgscenterets nuværende aktiviteter vedrørende konfliktspil
i samarbejde med Forsvaret og udviklingsspil i samarbejde med NGO'er er et
arnested for udvikling af pædagogisk praksis og bør derfor opretholdes)
·
sikrer
nærkontakt og videndeling med forskningsmiljøer, blandt andre DPU
Lærerressourcer
Statens Pædagogiske Forsøgscenter fremstår med et "brand", som i høj
grad hviler på lærergruppens faglighed og udviklingsdynamik. En eventuel
overtagelse af centeret må der forudsætte, at dele af personalet på
forsøgscenteret sikres ansættelse på KPE.
Det kan oplyses, at der gælder en særlig tjenestetidsaftale med lærerne
på Statens Pædagogiske Forsøgscenter, som indebærer, at den gennemsnitlige
lærerlønudgift er lidt højere end for lærere i Københavns Kommune (ca. 16.000
kr. pr. år), og at lærerlønudgiften pr. elev er ca. 25% højere end i
Københavns Kommune (i hovedsagen afledt af centerets organisationsform og
udviklingspraksis, jf. i øvrigt nedenfor).
Efter det oplyste er personalesituationen den, at nogle medarbejdere
direkte er ansat ved forsøgscenteret, mens andre har orlov fra lærerstillinger
i respektive kommuner, herunder et mindre antal lærere fra Københavns Kommune.
Skolestruktur
En eventuel overtagelse af Statens Pædagogiske Forsøgscenter må forudsætte, at undervisnings- og efteruddannelsesaktiviteterne flyttes til Københavns Kommune og indpasses i den samlede skolestruktur. Som følge af stagnerende befolkningsudvikling eller søgning vil der være mulighed for at indplacere centeret inden for rammerne af eksisterende skolebygninger, og derved opnå en hensigtsmæssig og rationel udnyttelse af ledig bygningskapacitet.
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at redegørelsen om muligheden for overtagelse af Statens Pædagogiske Forsøgscenter tages til efterretning. I så fald vil der være gjort op med medlemsforslaget fra A, C, F, O og V.
Økonomi
Det foreligger oplyst, at de samlede personaledriftsudgifter er på ca. 11 mio. kr., hvilket er over 2 mio. kr. mere end den gennemsnitlige udgift for den tilsvarende undervisningsaktivitet på en københavnsk folkeskole. Denne personaleressource anvendes til fortsat udvikling, evaluering og formidling m.v., som væsentligt kendetegner centerets hele pædagogiske praksis. En overtagelse af centeret vil således ikke kunne gøres udgiftsneutralt.
Såfremt forsøgscenteret i givet fald skulle indgå i den samlede københavnske skolestruktur må det forudsættes, at driften i hovedsagen dækkes inden for den samlede ramme for ressourceudmelding til folkeskolerne. For at fastholde og videreudvikle konceptet - herunder etablering af efteruddannelsesinitiativer m.v. til støtte for de enkelte folkeskoler må det anslås, at der herudover skal tilføres driftsmidl er på 2-3 mio. kr. pr. år. Disse midler skal anvendes til udvikling af undervisningsmaterialer, undervisningsmetoder, efteruddannelseskurser, samarbejde med skoler og forskningsinstitutioner samt til erfaringsopsamling, evaluering og formidling.
Med den foreliggende budgetaftale er det Børne- og Ungdomsforvaltningens vurdering, at disse midler ikke vil kunne tilvejebringes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets samlede budgetramme for de kommende år.
På samme baggrund vil det heller ikke være muligt at overføre ressourcer i form af lærerkræfter m.v. fra Statens Pædagogiske Forsøgscenter til Københavns Kommune.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i de seneste år er afholdt udgifter for københavnske elevers optagelse på Statens Pædagogiske Forsøgscenter på mellem 1,3-1,4 mio. kr. om året.
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at redegørelsen om muligheden for overtagelse af Statens Pædagogiske Forsøgscenter tages til efterretninger, og på den baggrund indstilles, at medlemsforslaget ikke nyder fremme.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens
positivliste over sager, der skal miljøvurderes
Høring
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
Ingen
Else Sommer
Michael Hougaard Olsen