Høring om idrætspolitisk redegørelse 2006
Høring om idrætspolitisk redegørelse 2006
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 25. oktober 2006
10. Høring om idrætspolitisk redegørelse 2006
J.nr. 325692
INDSTILLING
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til
Børne- og Ungdomsudvalget,
at forslag til høringssvar godkendes og fremsendes til Kultur- og Fritidsudvalget
RESUME
Kultur- og Fritidsforvaltningen har udsendt Idrætspolitisk Redegørelse 2006 til høring blandt de politiske udvalg.
Redegørelsen fastsætter et idrætspolitisk grundsyn som fundament for Københavns Kommunes idrætspolitik. Dette grundsyn har afsæt i en lystbetonet tilgang til idræt, hvor idrætten har en værdi i sig selv. Dertil kommer en række vigtige sociale uddannelses- og sundhedsmæssige gevinster ved idræt, men disse udløses kun, hvis idrætstilbuddene har kvalitet.
Idrætspolitisk Redegørelse 2006 indeholder følgende temaer: 1) Voksne københavneres idræts- og motionsvaner, 2) Idrætsfaciliteternes betydning for nærmiljøet, 3) Udnyttelse af byens rum som forum for idrætsaktiviteter, 4) København som forum for idrætsevents og 5) Idrættens samspil med andre kunstarter.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen besluttede i 2000, at Kultur- og Fritidsforvaltningen skal udarbejde og revidere en idrætspolitisk redegørelse hvert andet år. Kultur- og Fritidsforvaltningen har derfor udarbejdet Idrætspolitisk Redegørelse 2006 og Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på mødet den 28. september at sende redegørelsen til høring hos relevante parter forud for den endelige politiske behandling i udvalget.
Det er målet at skabe idrætspolitiske initiativer, som tager udgangspunkt i et kulturpolitisk fundament, der bygger på en lystbetonet tilgang til idræt. Redegørelsen understreger også, at idrætten tillige har såvel sociale, uddannelses- og sundhedsmæssige effekter, men disse udløses kun, hvis de basale idrætstilbud har kvalitet i sig selv. Samtidig skal idrætsaktiviteterne fremmes med udgangspunkt i de behov og muligheder, som findes hos den organiserede og uorganiserede idræt såvel som hos de idrætsmæssige inaktive borgere.
Af redegørelsen fremgår det, at der kan konstateres en eksplosiv udvikling i interessen for idræt og idrætspolitik og at idrætspolitikken diskuteres ud fra mange vinkler. For at fokusere debatten, er der derfor udvalgt 5 temaer for den idrætspolitiske Redegørelse 2006:
1. Voksne københavneres idræts- og motionsvaner
2. Idrætsfaciliteternes betydning for nærmiljøet
3. Udnyttelse af byens rum som forum for idrætsaktiviteter
4. København som forum for idrætsevents
5. Idrættens samspil med andre kunstarter.
I tilknytning til temaerne indeholder redegørelsen nedenstående anbefalinger:
Det kulturpolitiske grundsyn
At Københavns Kommunes idrætspolitik fortsat har det kulturpolitiske grundsyn som fundament - nemlig at idrætten har en værdi i sig selv, som skal fremmes.
Voksne københavneres idræts- og motionsdeltagelse
At understøtte mulighederne for livslang idræt ved at tilvejebringe tilstrækkelige faciliteter i lokalområdet.
At være særlig opmærksom på de ældre borgeres idrætsvalg og dermed sikre faciliteter til gymnastik, dans og styrketræning.
Idrætsfaciliteternes betydning for nærmiljøet
At idrætsfaciliteter fremover indtænkes i planlægningen af nye byområder med samme selvfølgelighed og automatik, som f.eks. skole- og daginstitutioner.
At Kultur- og Fritidsforvaltningen igangsætter en undersøgelse af, hvilke forudsætninger foreningsidrætten skal opfylde for at kunne bidrage til integrationen
Idræt i byens åbne rum
At udvikle byens rum med idræt for øje, herunder at skabe plads til innovative faciliteter som vandlegepladser, overdækninger, rulleskøjtearealer mm.
At udvikle byens "Blå rum" som aktivitetsområder. Dels ved at lette foreningslivets mulighed for at etablere sig i tilknytning til vand- og havnearealerne. Dels ved generelt at lette borgernes adgang til vandet.
Idrætsevents
At gøre København til en begivenhedsby, med events rettet mod københavnerne, København som hovedstad og København som en international by.
At det drøftes, hvilken type idrætsbegivenheder København skal satse på i fremtiden.
Kunst og idræt
At dyrke den flydende overgang mellem kunst og idræt ved at afsætte en pulje til aktiviteter, som får de to områder til at spille sammen.
At arbejde struktureret med at samtænke idrætsfaciliteter med kunst, når man renoverer eksisterende bygninger og anlæg eller etablerer nye faciliteter.
Forvaltningens udkast til høringssvar
Forvaltningen har udarbejdet følgende forslag til høringssvar til Kultur- og Fritidsforvaltningen:
"Børne- og Ungdomsudvalget har modtaget Idrætspolitisk Redegørelse 2006 fra Kultur- og Fritidsforvaltningen og behandlet den på sit møde den 25. oktober 2006.
Børne- og Ungdomsudvalget glæder sig over den positive udvikling inden for idrætslivet, som den beskrives i redegørelsen. Idrætten indgår også som en meget vigtig del af arbejdet med børn og unge inden for Børne- og Ungdomsudvalgets institutioner – både i skoler, fritidsinstitutioner og ungdomsklubber. Derfor er idræt og bevægelse også vigtige elementer i det politiske forlig omkring Faglighed for Alle, som Børne- og Ungdomsforvaltningen netop nu er i færd med at føre ud i livet. Forliget indeholder bl.a. konkrete forslag om en udvidelse af timetallet i idræt på 4. og 5. klassetrin, uddannelse af idræts- og svømmelærere samt oprettelse af idrætsinstitutioner på dagtilbudsområdet.
Børne- og Ungdomsudvalget er grundlæggende enig i, at idrætten har en værdi i sig selv. Dette understreges også i formålet for faget idræt, hvor det hedder, at: "Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt…". For langt den største del af vore børn og unge, der allerede dyrker en eller anden form for idræt uden for skoletiden, har idrætten da også en gevinst og glæde i sig selv. Men en mindre del – som desværre er støt stigende i antal – har på forhånd valgt idrætten fra. Disse børn og unge må støttes til at deltage i idrætslivet, og her har idrættens sociale, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige effekter betydning. For disse børn er det vigtigt, at de får mulighed for at indgå i fællesskabet i en idrætsforening, enten fordi de er for tykke, har svært ved at deltage i forpligtende fællesskaber eller andet. Derfor må idrætsforeningerne også være parate til at modtage disse børn, som mange fritidsinstitutioner og skoler arbejder bevidst med at få over i idrætslivet. Dette fokus har stor betydning – ikke mindst på integrationsområdet. På den baggrund hilser Børne- og Ungdomsudvalget også den beskrevne undersøgelse om idrættens forudsætninger omkring integrationen velkommen.
Hvad angår idrætsfaciliteternes betydning for nærmiljøet, er det en kendsgerning, at skolerne i Københavns Kommune udgør en vigtig del af lokalefaciliteterne for den organiserede idræt. Omvendt har skoler og institutioner også behov for at udnytte de lokale idrætsfaciliteter, hvad enten det skyldes trange fysiske rammer på skolen eller blot behovet for at tilbyde børnene nye og anderledes udfordringer. Det er vigtigt, at der fortsat arbejdes på et udnytte de eksisterende faciliteter til idrætsudøvelse så optimalt som muligt, og at der hele tiden udvikles nye metoder for at tilgodese de fælles behov hos bør ne- og ungdomsinstitutioner og idrætsforeninger.
I en storby er der behov for at udnytte byens rum så optimalt og fleksibelt som muligt. Særlig idrætsområdet rummer en række muligheder for at etablere og nytænke aktivitetsområder og dermed udnytte byens grønne islæt. Børne- og Ungdomsforvaltningen har gode erfaringer med dette område på det natur- og miljømæssige område, hvor en række aktiviteter, som fx mini-naturskole, er etableret rundt om i byen. Derfor kan Børne- og Ungdomsudvalget tilslutte sig anbefalingerne om at udvikle byens rum til glæde for borgere, institutioner og foreninger."
Økonomi
Ingen bemærkninger
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes
Høring
Ingen yderligere bemærkninger
BILAG VEDLAGT
· Høringsbrev af 29. september 2006 fra Kultur- og Fritidsforvaltningen med Idrætspolitisk Redegørelse 2006
Else Sommer
Marie Thun