B-sag: Status på styrket opfølgning på tilsyn og øget åbenhed
Udvalget får årligt en status på styrket opfølgning på tilsyn og øget åbenhed og bliver med sagen orienteret om udviklingen det seneste år.
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
1. at status på styrket opfølgning på tilsyn og øget åbenhed tages til efterretning.
Problemstilling
BUU besluttede d. 24/11-2021, at BUU fremover modtager status vedr. styrket opfølgning på tilsyn og øget åbenhed én gang årligt ifm. hhv. faglighedsdrøftelsen på dagtilbud i lige år og kvalitetsrapporten på dagtilbud i ulige år. Dette notat udgør denne årlige status på tilsynet for 2021.
Løsning
Opsamlingen på tilsynet viser, at der fortsat er et fald af institutioner med store udfordringer. Således falder antallet af dagtilbud med mindst to pejlemærker i ”ny indsats” fra 12 med udgangen af 2020 til 8 med udgangen af 2021. Ved udgangen af 2021 er der 22 dagtilbud på faglig handlingsplan – til sammenligning var der 40 med udgangen af 2020.
I tabellen nedenfor fremgår de mest centrale nøgletal vedr. det pædagogiske tilsyn på 0-6 årsområdet. Antallet af ordinære tilsyn, der gennemføres, svinger naturligt fra år til år afhængigt af, hvor mange institutioner, der havde ”vedligehold” i alle seks pejlemærker året inden, og dermed skulle gennemføre et ”light tilsyn”.
Status på afsluttet tilsyn for 2020 og 2021 for 0-6-års institutioner
0-6-års-institutioner |
Antal gennemførte ordinære tilsyn i perioden |
Antal institutioner med to eller flere pejlemærker i ’Ny indsats’ |
Antal institutioner på handlingsplan ved udgangen af perioden |
Antal institutioner på skærpet tilsyn ved udgangen af perioden |
Antal gennemførte Light-tilsyn
|
2020 |
290 |
12 |
40 |
3 |
71 |
2021 |
317 |
8 |
22 |
0 |
46* |
* Faldet i antallet af gennemførte Light-tilsyn skyldes, at de institutioner, der havde Light-tilsyn i 2020, har fået ordinært tilsyn i 2021. De 46 Light-tilsyn i 2021 er afholdt i institutioner, der havde alle pejlemærker i ’Vedligehold indsats’ i 2021. Antallet af gennemførte Light-tilsyn vil formentlig kunne svinge op og ned fra år til år. |
Tilsynsresultaterne peger på, at den systematiske opfølgning på de pædagogiske tilsyn har bidraget til at løfte kvaliteten i institutioner med faglige udfordringer, men resultaterne viser ikke, hvor meget institutionerne har flyttet sig, eller om de har været i stand til at forankre den positive udvikling.
Nedenfor fremgår tilsynsresultater for institutioner for børn over seks år. Da der har været en større omlægning med implementeringen af KKFO’er, er der her udelukkende medtaget tilsynsresultater fra seneste tilsynsår.
Status på afsluttet tilsyn for 2021 for institutioner for børn over 6 år
Institutioner for børn over 6 år |
Antal gennemførte ordinære tilsyn i perioden |
Antal institutioner der i periodens tilsyn fik to eller flere pejlemærker i ’Ny indsats’ |
Antal institutioner i alt på handlingsplan ved udgangen af perioden |
Antal institutioner i alt på skærpet tilsyn ved udgangen af perioden |
Antal gennemførte Light-tilsyn
|
2021 |
93 |
5 |
5 |
0 |
11 |
Det er muligt at udstede strakspåbud, når tilsynet konstaterer forhold, som skal rettes op nu og her. I 2021 er der givet 12 strakspåbud på 0-18-årsområdet.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Med afsæt i beslutningen på BUU-mødet den 24/11-2021 om at afskaffe pejlemærkerne for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år, skal BUU til efteråret træffe beslutning om en justering af tilsynskonceptet for dagtilbud, fritidscentre og klubber, herunder overvejelser om institutioner på faglig handlingsplan. BUU vil ved samme lejlighed blive præsenteret for de første erfaringer med et uvildigt tilsyn, som er indført i 2022.
Tobias Børner Stax Mette Seneca Kløve
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 25. maj 2022:
Indstillingen blev taget til efterretning.