Mødedato: 25.04.2007, kl. 19:30

Budgetforslag 2008

Budgetforslag 2008

Børne- og Ungdomsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ekstraordinært møde onsdag den 25. april 2007

 

 

2.      Budgetforslag 2008

  J.nr. 2007-23191

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag skal vedtages på udvalgsmødet den 9. maj 2007. I Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag skal der findes besparelser for i alt 300,5 mill. kr. for at imødekomme prioriteringsbidraget og udvalgets budgetbehov i 2008. Udvalget skal desuden tage stilling til oplæg om strukturtilpasningsstrategi.

 

Beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

 

1.      at udvalget godkender oplæg om strukturtilpasningsstrategi i BUF

2.      at udvalget vedtager, hvilke besparelsesforslag og ønsker forvaltningen skal indarbejde i udvalgets budgetforslag

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 25. april 2007

I forbindelse med det første at-punkt blev det besluttet, at forvaltningen skal arbejde videre med strukturtilpasning og fremlægge et konkret oplæg til beslutning, som udvalget skal tage stilling til. Det andet at-punkt afventer oplæg om besparelsespotentialet gennem strukturtilpasninger på mødet den 9. maj.

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 18. april 2007

Sagen blev udsat til behandling på et ekstraordinært møde i udvalget onsdag den 25. april kl. 19.30-22.00.

 

 

Problemstilling

I Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag skal der findes besparelser for i alt 300,5 mill. kr. for at imødekomme prioriteringsbidraget og udvalgets budgetbehov i 2008. Finansieringsbehovet er opstillet i tabellen herunder. Finansieringsbehovet er uddybet i bilag 1.

 

Tabel 1 Finansieringsbehov i Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag 2008 (1.000 kr.)

Kategori

Merudgifter i budget 2008 - brutto

Budget 2007 tilvejebragt finansiering med effekt i 2008

Finansieringsbehov i 2008

Prioriteringsbidrag 1

14.252

0

14.252

Prioriteringsbidrag 2

39.100

0

39.100

Barselsfond

3.404

0

3.404

Manglende pris- og lønfremskrivning

6.130

0

6.130

Uomgængelige merudgifter

56.200

0

56.200

Medfinansiering af Faglighed For Alle

60.000

56.100

3.900

Afdrag på internt lån

13.400

0

13.400

Mindreudgifter i 2008

0

3.600

-3.600

Subtotal

192.486

59.700

132.786

Merudgifter i budget 2007

137.200

20.758

116.442

Børneplan I – dagtilbud

51.300

0

51.300

Finansieringsbehov i alt

380.986

80.458

300.528

Finansieringsbehovet, som vedrører udvalgets budget 2008, udgør i alt 132,8 mill. kr. Efter Økonomiforvaltningens opfattelse skal Børne- og Ungdomsudvalget også finansiere merudgifterne i udvalgets budget 2007 på 116,4 mill. kr. samt en pålagt besparelse på Børneplan I på 51,3 mill. kr. Det samlede finansieringsbehov bliver dermed 300,5 mill. kr. Forvaltningen har fremsendt et brev til Økonomiforvaltningen, der påpeger det urimelige i besparelsen på Børneplan I.

Med henblik på effektivisering og reduktion af enhedsudgifterne, gennem formulering af en strukturtilpasningsstrategi og efterfølgende strukturtilpasningsplaner, fremlægger forvaltningen forslag til fastlæggelse af de overordnede rammer for strategien.

 

Løsning

Med denne indstilling fremlægger forvaltningen besparelsesforslag til dækning af finansieringsbehovet på 300,5 mill. kr. Besparelsesforslagene falder inden for følgende kategorier.

 

·        Prioriteringsbidrag 1

·        Strukturelle besparelsesforslag

·        Kvalitetssikrede besparelsesforslag fremsat på udvalgets budgetseminar

·        Genfremsættelse af besparelser vedtaget på Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 24. januar 2007

·        Genfremsættelse af besparelsesforslag fra tidligere år

·        Besparelsesforslag på bydækkende institutioner

·        Forslag til øgning af udvalgets indtægter

·        Forslag til generelle "grønthøsterbesparelser"

 

I bilag 2 er en oversigt over samtlige besparelsesforslag inden for de forskellige kategorier.

Prioriteringsbidrag 1 udgør 14,3 mio. kr., som skal findes inden for følgende områder: Energi, indkøb, konsulentydelser (indkøb) og lønindberetning. Forvaltningen vil på udvalgsmødet den 9. maj 2007 komme med forslag til konkret udmøntning af besparelserne.

 

Forvaltningen har efter udvalgets budgetseminar arbejdet videre med strukturelle besparelsesforslag inden for temaerne bygningsmassens udnyttelse, større enheder og administration. Forvaltningens oplæg om strukturtilpasningsstrategi i BUF for daginstitutioner, skoler, fritidsinstitutioner og klubber fremgår af bilag 3.

 

Udvalget besluttede på budgetseminaret, at forvaltningen udover de strukturelle besparelser, skulle arbejde videre med en række øvrige konkrete besparelsesforslag fremlagt på budgetseminaret. Forvaltningen har kvalitetssikret forslagene, som fremgår af bilag 4 sammen med en opgørelse af det samlede besparelsespotentiale.

 

Børne- og Ungdomsudvalget vedtog på udvalgsmødet den 24. januar 2007 en række besparelser, som efterfølgende blev tilbagerullet med indgåelsen af den senere budgetaftale. På budgetseminaret blev det besluttet, at forvaltningen skulle genfremsætte de tidligere vedtagne besparelsesforslag, som fremgår af bilag 5.

 

Forvaltningen har gennemgået tidligere års budgetforslag for besparelsesforslag, der ikke blev vedtaget. Besparelsesforslagene fremgår af bilag 6. Såfremt udvalget beslutter, at der skal arbejdes videre med nogle af forslagene, vil forvaltningen fremlægge kvalitetssikrede forslag på udvalgsmødet den 9. maj 2007.

 

På budgetseminaret besluttede udvalget, at forvaltningen skulle fremlægge besparelsesforslag på bydækkende institutioner. De konkrete forslag er opstillet i bilag 7.

 

Forvaltningen har gennemgået udvalgets takstkatalog med henblik på at fremsætte forslag til øgning af udvalgets indtægter. Forslagene er opstillet i bilag 8.

 

Det vil være muligt at gennemføre besparelser som generelle "grønthøsterbesparelser". Beregning af potentialet ved gennemførelse af generelle besparelser fremgår af bilag 9.

 

Som bilag 10 fremlægges forvaltningens forslag til ønskeliste for budget 2008.

 

Økonomi

-

 

Videre proces

Forvaltningen vil på Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 9. maj 2007 fremlægge et samlet budgetforslag til udvalgets godkendelse.

 

Bilag

1. Finansieringsbehov i Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag 2008

2. Oversigt over besparelsesforslag

3. Oplæg om strukturtilpasningsstrategi i BUF 

4. Besparelsesforslag fremlagt på budgetseminaret

5. Besparelser vedtaget på udvalgsmødet den 24. januar 2007

6. Besparelsesforslag fra tidligere års budgetforslag

7. Besparelsesforslag på bydækkende institutioner

8. Forslag til øgning af udvalgets indtægter

9. Generelle "grønthøsterbesparelser"

10. Forslag til ønskelisten

 

 

 

                                            Else Sommer

                                                                                 Georg Bartholdy/Jan Dehn

 


 

Til top